Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 19/06/17

Mikkeller klar med mexicansk gademads- restaurant

  • Snart er der mexicansk gademad på Nørrebro. Foto: Iris/Modelfoto

    Snart er der mexicansk gademad på Nørrebro.

Den verdenskendte ølmager skyder restauranter ud i øjeblikket. Kom med til åbningsfesten, hvor der er 200 gratis øl og smagsprøver.

Der er gang i Mikkeller. Verdensomspændende bryggerivirksomhed, løbeklubber og restauranter skyder frem i disse tider - og København bliver heldigvis også begavet.

Sidste uge slog Mikkeller dørene op for den syndige morgenmadsrestaurant Hyggestund på Viktoriagade 6, Vesterbro, hvor de serverer hjemmelavede biscuits, donuts og andre amerikanske delikatesser som Mikkel Borg Bjergsø har savnet i København.

Læs også: Mikkeller åbner syndig morgenmads-restaurant

Og det er ikke det eneste, han har savnet:

»Jeg savnede et sted med autentisk, mexicansk gademad,« forklarer han. Så han prikkede mexicanske Ricardo Medrano Treviño på skulderen. Ricardo har i forvejen to mexicanske gaderestauranter i Stockholm - kaldet La Neta - og det koncept åbner nu på Nørrebrogade d. 30. juni.

»La Neta betyder sandheden på mexicansk slang, og det er præcis, hvad vi tilbyder vores gæster. Mad, som du kan finde på mange af de fantastiske taqueriás, der findes i Mexico. For at kunne gøre det har vi blandt andet medbragt vores egen tortillamaskine fra Mexico, importeret nogle af nøgleingredienserne og nøje udvalgt friske, lokale produkter, så resultatet af maden er både autentisk og velsmagende,« fortæller Ricardo.

Læs også: Nu åbner Jaggers burgerbiks på Frederiksberg

La Neta holder åbningfest 30. juni kl. 14 på Nørrebrogade 29, lige ved Fælledvej og Sakramentskirken og her er der 200 gratis øl og smagsprøver på højkant. La Neta får iøvrigt også ti ølhaner, så man kan skylle sin mexikanske gademad ned med Mikkeller øl.

Hvad: La Neta
Hvor: Nørrebrogade 29, Nørrebro
Hvornår: Åbningsfest fredag d. 30. juni fra kl. 14.00
Hvor meget: 200 gratis øl og smagsprøver