Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 28/04/14

Mikkeller & Friends

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Stefansgade på Nørrebro er blevet nyt vandingshul for folk, der går seriøst op i øl.

Mikkel Borg Bjergsø kan i dag kaldes kongen af dansk øl. Med sit Mikkeller brand har han taget, ikke bare Danmark, men hele verden med storm. Men faktisk startede hele projektet som en hobby, dengang han underviste i fysik på Det frie Gymnasium på Nørrebro.

Efter skoletid underviste han to specielt interesserede elever i ølbrygningens hemmeligheder, nemlig Tobias Emil Jensen og Tore Gynther. De to nysgerrige elever var så dygtige, at de siden åbnede deres eget bryggeri under navnet To Øl.

Ølskæbnen opererer på mærkværdige måder, og netop de tre, læreren og de to elever, åbner nu en ølbar sammen.

“Samtidig med at vi er blevet venner og synes, at det er sjovt at åbne en bar sammen, er det også en måde at promovere To Øl på og gøre det til et stærkt brand,” fortæller indehaver af Mikkeller, Mikkel Borg Bjergsø.

Den nye ølbar åbnede i marts 2013, har fået navnet Mikkeller & Friends og ligger på Stefansgade 35. Den er tre gange så stor som den anden Mikkeller bar på Viktoriagade og får også en tilstødende butik.

“Den nye bar skal tage noget af trykket fra Viktoriagade, men vi har selvfølgelig samtidig ambitionen om at lave noget nyt og vildere. Den skal endnu engang højne standarden for øl - præsentere verdens bedste øl på den bedst mulige måde i de bedst mulige omgivelser,” siger Mikkel Borg Bjergsø.

Baren er udstyret med fyrre fadølshaner, og man kan blandt andet få Three Floyds på fad, som det eneste sted udenfor USA.

Indretningen er lagt i hænderne på møbel- og indretningsdesignerne Kristian Lillelund og Karsten Lülloff:

“Vi vil skabe en moderne bierstube af rå materialer med et maskulint udtryk. Der vil være forskellige sidde/stå grupper, så man som gæst kan skabe sig sit eget rum, uden at man føler sig isoleret fra resten af baren," forklarer Mikkel Borg Bjergsø.

Som barchef har Mikkeller og To Øl ansat den svenske vin- og ølsommelier Fredrik Johansen.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.