Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/09/18

Michelinkok bag københavner- restaurant: »Mange bor i en storby, men de ønsker forstaden«

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Petra Kleis Foto: Petra Kleis
  • Foto: Petra Kleis Foto: Petra Kleis
  • Foto: Petra Kleis Foto: Petra Kleis
Bo Bech bor midt i Nyhavn og driver sin restaurant Geist på Kongens Nytorv. Han elsker byens larm og gademad. Til gengæld er han ikke meget for Fisketorvet og »psykopatcyklister«.

Hvorfor har du valgt at bosætte dig i Nyhavn?
»Jeg kan godt lide at være turist i min egen by, og det er jeg lige her. Her er ingen danskere overhovedet. Jeg kan også godt lide, at der er en bodega om hjørnet, som larmer lidt, og at jeg kan høre, at der er mennesker, som går på gaden og råber. Når man bor i en storby, skal man være tolerant og lidt mere rummelig. Vil man have fornemmelsen af at bo i en skov, så må man bo i en skov. Det er der lidt forvirring om i øjeblikket. Mange bor i en storby, men ønsker forstaden. Så har man altså truffet en forkert beslutning. Hvis jeg havde børn, ville jeg muligvis indrette mig anderledes, men at få et barn er jo et tilvalg - det er det også at bo i byen.«

Hvordan står det til med den gastronomiske scene i København?
»Man kan ikke se skoven for bare træer sådan forstået, at vi har et stort udvalg, men det kan være svært at finde rundt i det. Udlandet skriver enormt meget om den gastronomiske scene i København. De roser springer den danske presse på og rewriter frem for at guide københavnerne til de gode steder, og det synes jeg er udtryk for medløberi. Til gengæld er det positivt, at gademaden er begyndt at fylde mere. Hvis man kommer fra Mexico eller fra Peru, er det jo meget sjovere, at man laver tacos og ceviche, end at man arbejder på en restaurant, der er specialiseret i det nordiske køkken. Når det er sagt, synes jeg, at København mangler farve. Vi er drønhamrende gode til alt det, vi allesammen kender, men vi kunne godt give endnu mere plads til det udefra.«

Foto: Petra Kleis

Hvad bryder du dig ikke om i København?
»Psykopatcyklisterne. Dem, som ved, at de har 42 minutter fra deres bopæl til deres arbejdsplads, altså fra a-b, og så kører de gennem byen som tror de, at de er med i Tour de France. De kører ind over fortovene og råber og skriger. Og her er ikke kun tale om mænd i lycra. Der er også masser af kvinder, som går amok.«

Hvilken gade i København vender du altid tilbage til?
»Værnedamsvej. Det er bare en sexet lille gade. Den er kort, smal og har den rigtige placering mellem Frederiksberg og Vesterbro. Der er sikkert i tidernes morgen kommet den rigtige café eller restaurant, som har gjort gaden interessant, og så er der en subkultur, som har udviklet sig og gjort den mere og mere spændende med tiden. Det kan være svært helt at sætte fingeren på, hvorfor præcis den gade fungerer så godt, men jeg kan konstatere, at folk simpelthen har lyst til at bruge den.«

Er der et kvarter, du særligt godt kan lide - ud over dit eget?
»Vesterbro har en fed energi. Med et stenkast kan man komme til pleasure-ville, med et stenkast til et gammelt værtshus. Jeg bryder mig ikke om prostitution, men jeg kan lide, at det er knap så poleret. Der er sådan lidt jern mod mursten. Herinde i København K er det mere veletablerede steder, som slår sig ned. På Vesterbro er der flere førstegangsiværksættere - det kan jeg godt savne lidt.«

Hvor finder du ro?
»Jeg kan godt finde ro i larm. Ro er en tilstand af, at jeg kan tune ud, uanset hvor jeg er. Når det er sagt, har jeg sommeren over haft stor glæde af at morgenbade ved Skuespilhuset - det syntes nogle vist var lidt mærkeligt, men hvorfor ikke, når vandet nu ligger lige om hjørnet?«

Hvor har du været lykkeligst?
»Første gang jeg var på Femøren, og der var en pige, som lænede sig op ad mig og gav mig et kys. Hold nu kæft, hvor var Femøren et smukt sted den dag. Det var et af de smukkeste steder i verden.«

Hvor har du været mest ulykkelig?
»Jeg var sendt til USA i 1987 og skulle være der i et år. Efter 14 dage blev jeg ringet hjem. Min mor har arbejdet mange år i lufthavnen, og da jeg kom ud fra gaten, stod hun der og græd på en måde, jeg ikke har oplevet siden. Hun fortalte, at min far havde brækket ryggen i en ulykke. Det tænker jeg tit på, når jeg kommer i lufthavnen, og det gør jeg ofte. Lufthavnen er jo en svingdør - nu begynder noget nyt, eller man kommer tilbage og har overstået noget. Så det giver lidt ekstra stof til eftertanke.«

Foto: Petra Kleis

Hvordan bruger du en fridag i København?
»Jeg cykler gerne til et andet kvarter - byen bliver jo større og større, og det går stærkere og stærkere. Jeg snøvler, tager en omvej. Den seneste oplevelse blæste mig omkuld. En af de sidste sommerdage var der en ven, som sagde: »Du skal cykle over broen til Fisketorvet og derfra tage broen over til Islands Brygge. Derfra skal du dreje til højre og prøve at cykle ad stien og prøve at betragte København udefra.« Der er jo kommet en hel by i Sydhavn, jeg ikke har set før. Det var en kæmpe wauw-oplevelse.«

Hvad har ændret sig mest i København de seneste år?
»Ud over alle de nye kvarterer er det blandt andet, at her er meget mere liv på alle dage end før i tiden. I mange år har søndag været en hviledag, men det er der virkelig vendt op og ned på, og København er blevet en by, som er åben 24/7. Der er efterhånden lige så meget action om aftenen som om dagen. Og så er der alt byggeriet. Min restaurant har ligget her siden 2011, og indtil for nogle år siden sad man fra restauranten og kiggede ind i metrohegnet på Kongens Nytorv. Mange har sagt: »Er det ikke irriterende at sidde og kigge på det«? Jeg har svaret: »Nej, det rør mig ikke. Vi vil gerne have metroen, så det er vi nødt til at acceptere«.«

Hvad synes du er en skamplet på København?
»Fisketorvet er ganske enkelt grimt. Hele tilgangen handler om penge og forbrug - det kunne man godt have prøvet at skjule lidt bedre.«