Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/03/14

Michelin-restaurant på vej med lillebror

  • Restaurant Formel B på Vesterbrogade. Køkkenchef Kristian Arpe-Møller i køkkenet i gang med at forberede til aftenens gæster. Foto: Søren BidstrupRestaurant Formel B på Vesterbrogade. Køkkenchef Kristian Arpe-Møller i køkkenet i gang med at forberede til aftenens gæster. Foto: Søren Bidstrup
Superpopulært gourmetpalads åbner uformel restaurant i Studiestræde. Mød den her.

Restauranten Formel B lader til at have fundet opskriften på succes. Man får først en Michelin-stjerne, så sætter man priserne ned og til sidst bliver man en af byens mest populære restauranter med massevis af gæster.

Nu tager de næste skridt og sætter endnu en restaurant i søen.

Den kommer til at hedde Uformel - og lægger sig dermed legesygt op af Formel B navnet - og starter måske også en trend med Michelin-restauranter, der åbner sted nummer to. AOC har for nylig også meldt nye restaurant i horisonten.

Læs også: Michelin-restaurant åbner billig bistro

Restaurant Uformel åbner midt i maj, får plads til 100 gæster i lokaler på adressen Studiestræde 69, og det er meningen, at man kan stryge direkte ind fra gaden og få lidt lækker mad.

"Det hele ligger ligesom i navnet. Vi vil gerne lave et sted, der overhovedet ikke er prætentiøst. Et sted hvor vi kommer lidt mere til sagen og hylder enkelheden, hvilket selvfølgelig kan aflæses i priserne. Uformel kommer til at ligge omkring 25 procent billigere end Formel B, hvilket betyder, at retterne koster ca. 100 kroner. Vi vil gerne have et sted, hvor man lige kan svinge forbi og få noget rigtig god mad," fortæller Formel B's ene ejer Kristian Arpe-Møller.

Læs også: Michelin-stjerne = 6.000 procent flere bookinger

Formel B's nuværende sous-chef Frederik Rudkjøbing bliver ny køkkenchef på Uformel. Han har tidligere været Rasmus Kofods assistent til Bocuse d'Or, og dermed faktisk vundet VM for kokke, hvilket altid er godt at have stået på CV'et. Frederik Rudkjøbing bliver forøvrigt også medejer. Restaurantchefen igennem 11 år på Formel B, Martin Bek, tager samtidig med på Uformel som ejer.

Menuen bliver et pick'n'choose kort med omkring 15 retter at vælge imellem.

Indretningsmæssigt tager Uformel brug af samme designer som har indrettet Formel B, og både vægge og lofter bliver pakket ind i filt i grå nuancer.

Der bliver også plads til et barområde med plads til 10-12 gæster, hvor man både kan spise eller nyde en cocktail - eller begge dele.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

AOK Tjenester