Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 28/04/11

Meyers Deli på Godthåbsvej

  • Meyers Deli åbnede i foråret 2011 på det første stykke af Godthåbsvej. Foto: Else BjørnMeyers Deli åbnede i foråret 2011 på det første stykke af Godthåbsvej.
  • En forårseftermiddag ved Meyers Deli på Godthåbsvej lige efter åbningen i 2011. Foto: Else BjørnEn forårseftermiddag ved Meyers Deli på Godthåbsvej lige efter åbningen i 2011.
  12  
Meyers deli på Godthåbsvej er en kombineret delikatesse-forretning, kolonialforretning, kaffebar og et afslappet spisested. Spis ved bordene eller køb lækkerierne med hjem.

Claus Meyers tredje kombinerede delikatesse-forretning, kolonialforretning, kaffebar og moderne cafeteria ligger i begyndelsen af Godthåbsvej, på højre hånd, når du kommer fra Falkoner Allé.

Spise her
Her kan du fra morgen til tidlig aften spise ved bordene uden dug eller købe de hjemmelavede retter, brød kager og udsøgte kolonialvarer med hjem.

Vær forberedt på selvbetjening indtil kl. 17, hvor der er bordservering.

Er det lunt kan du sidde udenfor på Godthåbsvej eller ned af den lille stikvej.

Med hjem
I kølemontren finder du dagens ret, som du kan varme selv, så du ikke behøver at skynde dig hjem og spise den og kan proviantere til flere dage.
Her står også lækre små retter og picnic-pakker om sommeren. AOKs læsere kårede i 2010 Meyers Deli som Byens Bedste Takeaway.

Det gode brød er bagt på Meyers eget bageri, det samme gælder hindbærsnitterne og de andre kager.

I weekenden kan du få brunch, til hverdag morgenmad.

Find flere spisesteder på Godthåbsvej på AOK

Meyers Deli på Godthåbsvej åbnede 27. april 2011, seks år efter den første Meyers Deli på Gammel Kongevej slog døren op.

På adressen lå tidligere en cafe som hed Caffé Latte.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Fantastiske hindbærsnitter

 

Perfekt måltid; hver gang

Har spist take away flere gange, og hver gang super lækkert. Eneste lille hage ved take away i en kold tid er jo madens temperatur ved hjemkomsten.

 

Endelig et ordentlig bageri!

Yes! Endelig kan man få ordentligt brød på Frederiksberg! Det har vi ventet længe på! Tak til Meyer. :)

 

Virkelig virkelig dårlig helhedsoplevelse

Aaav - jeg føler i virkeligheden kort og godt at jeg her til aften har mistet min take-away uskyld - hårdt og brutalt. I et forsøg på at udvide min horisont besøgte jeg nemlig Meyers Deli på Godthåbsvej for at købe noget take-away med hjem i anledning af at det var søndag. Den nette sum af 115 kr for en flæskestegssandwich gik jeg jo, kan man anføre, ind i med åbne øjne. Jeg havde vel et eller andet sted et naivt håb om at der så ville komme en eller anden gigantisk mobbedreng med en helt unik smagsoplevelse monteret i sig - eller som et minimum at jeg var blevet opgraderet marginalt ifht. hvad jeg kan få for under 30 kr på kinagrillen ved siden af.

Jeg fik herefter lov til at vente over 50 minutter på 'vidunderet' uden i øvrigt at være blevet fortalt at der var unormale ventetider ... det virkede nu heller ikke som om der var run på i køkkenet da biksen var halvtom ... men OK ... unikke oplevelser er vel værd at vente på siges det jo.

Da maden endelig var klar hastede jeg hjem på min cykel for ved selvsmag at studere hvad denne nye rimeligt bekostelige deli mon havde at byde ind med der skulle sikre den berettigelse i mit bagkatalog fremover. Her opdager jeg til min gru at der mangler noget af min bestilling i posen (stegte kartofler med mayo)...det burde måske være tjekket af personalet når man lader folk vente så længe på deres indkøb.

Selve sandwichen var så neutral at jeg lige så godt kunne have købt en fransk hot-dog i 7-11, og volumen var altså heller ikke voldsomt afvigende fra hvad man får på en gennemsnitlig grillbar.

Min konklusion må derfor være at jeg ikke erindrer at have støt på et mere kikset forhold imellem pris og kvalitet i det københavnske take-away jungle (kvalitet refererer her til både mad som service). Det kan således heller ikke overraske at jeg næppe vender tilbage til hvad jeg må betragte som en 'loosing formula' ...

Det svier altså en lille smule

 

Gode råvarer, men skidt service

Efter med begejstring at have opdaget den nyåbnede Meyers Deli på Godthåbsvej besluttede min kæreste og jeg at spise brunch der på Kristi Himmelfartsdag.

Da vi ankom fik vi at vide, at vi ikke kunne få brunch, da deres ellers dejlige brunch kun er tilgængelig i weekenden, og ikke på helligdage. Vi kunne dog få en "Godmorgen Meyer".

Den bestilte vi hos tjeneren, som måske var lidt plaget af tømmermænd fra dagen før, men som i hvert fald gav os tydeligt indtryk af, at vi var temmelig meget til besvær, og lidt forstyrrede hende i hendes ellers vigtige gøremål.

Vi fik vores kaffe med det samme, og hyggede os fint i den halvfulde deli. Det tog dog små 40 minutter før vi fik vores "Godmorgen Meyer", og det først efter vi henvendte os igen for at høre om de havde glemt os. Beskeden var lidt tvært, at de gjorde det så hurtigt de kunne.

Når en "Godmorgen Meyer" består af 2 stykker overskåret hvidt brød, 1 stykke overskåret rugbrød, 4 skiver ost, 2 stykker fennikelpølse, smør og marmelade, så er 40 minutter simpelthen uacceptabelt længe at vente. Kaffen havde dog fået drikketemperatur, da maden endelig ankom.

Som altid hos Meyers Deli var råvarerne lækre, men vi måtte konstatere at den service, som Meyers Deli kan præstere på Godhåbsvej ligger langt under den standard, som vi kender den ellers udemærkede deli for. Specielt, når der kun er gæster ved mindre end halvdelen af bordene.

Konklusionen er derfor at deli'en på Godthåbsvej sikkert er fin til take-away og som altid har dejlig mad, men at betjeningen bestemt ikke lever op til hverken forventningerne eller det niveau, som ellers kendetegner Meyers Deli.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media