Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 17/03/08

Meyers Deli i Magasin

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
I Magasins underetage ligger Meyers kombinerede delikatesse-forretning, kolonialforretning, kaffebar og cafeteria. Spis ved kvadratiske fællesborde uden dug eller køb de hjemmelavede retter med hjem.
Kommer du ind i Magasin fra metrostationen på Kongens Nytorv, ligger Meyers moderne svar på et cafeteria, en take away og delikatesseforretning på højre hånd lige indenfor glasdørene over for Mad & Vin.

Spise her
Du kan du enten spise ved den lange bar eller ved lave, firkantede fællesborde uden dug, eller du kan købe de hjemmelavede retter med hjem. Vær forberedt på selvbetjening. Du bestiller og betaler i baren og får udleveret en elektronisk brik, som bibber og blinker, når din mad er klar til afhentning hos kokkene i det åbne køkken.

Madstilen er nymodens og nordisk, forstået som masser af smag og spil mellem salt, surt og sødt i små, visuelt indbydende portioner. Har du øjnene stift rettet mod badevægten, skal du gå efter de retter på menukortet, som er mærket med en lille blomst.

Er du gået sukkerkold midt på shoppingturen, har Meyers Deli et pænt udvalg af spændende kager og chokolader og kaffe i alskes urbane afskygninger til priser, som nok skal få mormor fra provinsen til at ryste på hovedet.

Med hjem
Du kan også købe maden med hjem som retter i små bakker i to størrelser. Det kan enten være færdigretter, som er parat til at spise på en bænk i solen, hvis vejret er godt, eller retter, som du selv tilbereder eller varmer i ovnen. Køb f.eks. en rugbolle til. De mætter godt og er, ligesom resten af brødet, bagt på Meyers eget bageri.

Meyers Deli i Magasin åbnede i 2006 med Mikkel Karstad, som køkkenchef. Han var udlært fra Kroghs fiskerestaurant, har været souschef på gourmetrestauranten Kommandanten og køkkenchef på M/S Amerika. I forvejen lå Claus Meyers første deli på Gammel Kongevej.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Kommentar

Købte kaffe og en stykke chokolade i Meyers Deli i Magasin.

Chokoladen fra Valhrona var god. Men sikken en dårlig og tynd kop kaffe og for at det ikke skulle være løgn var den også lunken.

De reklamerer med, at det er Økologisk Estate kaffe, som normalt er super god. DET var den ikke !!

Det var en stor skuffelse. Det er sidste gang jeg køber kaffe der.

MEN:
Hvis I vil have god kaffe, te eller varm chokolade og lækker hjemmebagt kage eller brød, frokost, så prøv:

Café Te og Kaffe på Amagerbrogade 78, 2300 København S, skråt overfor kirken, og 5 min fra Amager Centret (Amagerbro Metro st).

DE kan lave kaffe, økologisk Estate kaffe!! De har også lækker te. OG de bager selv super lækkert brød og kager, alt økologisk.

De serverer også økologisk varm Valhrona Chokolade med Hansen vanille soft ice til. Alt er UHMMM

Det sted kan varmt anbefales !!

 

Tungen ud af munden og pengene op af lommen!

Havde glædet mig til en rimelig oplevelse i Meyers cafeteria og var egentlig også indstillet på et prisniveau over middel, da jeg skulle mødes med familien og få et let måltid inden hhv. teater og biograf. Men både mad og betjening var skuffende. og bestemt ikke pengene værd: Vi måtte vente 30 minutter (jeg tog tid) inden vi kunne hente vores mad, i det halvtomme cafeteria. Jeg fik Meyers burger med en mayonnaise der havde stået ude for længe (eller havde været serveret før?). De øvrige fik hhv. rødbedesuppe og laksesandwich med tørt brød. Alt i alt en kedelig oplevelse, der ikke bliver gentaget. Meyers Deli er for opreklameret i forhold til varen, der bliver leveret, og er ikke pengene værd. Bonusoplevelse: Affaldsvognene blev trukket gennem cafeteriet, lige forbi os mens vi sad og spiste. Ulækkert!

 

Kartoffel/porresuppen :-)

Var i Meyers Deli i Magasin i dag og bestilte Kartoffel/porresuppen til 70 kr med estragoncreme og lækkert brød. Mums mums - hvor smagte det bare godt og en dejlig stor portion fik jeg. Kvalitet til en ok pris. Jeg kan også varmt anbefale Meyers Cæsar-salat som er utrolig flot præsenteret og fyldt med rigelige mængder kylling.

 

En fin tapas bar, men lidt

En fin tapas bar, men lidt opreklameret. Vil sige det på den måde, at jeg havde forventet en gastronomisk oplevelse, men fik en tapas tallerken der kunne spises.

 

Meyers Deli er absolut et af mine favorit-spisesteder. Menukortet udskiftes jævnligt og maden er altid top-lækker og til særdeles rimelige priser.

 

Hvis man arbejder inde i byen, er det et frisk sted at få en lækker frokost. De har varme retter, salater, sandwiches og et bredt udvalg af drikke til ok priser.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media