Bortset fra stjerneskuddene på D'Angleterre har der de senere år været forbavsende lidt restaurant- og caféliv på Kgs. Nytorv, pladsens beliggenhed og størrelse taget i betragtning.

Ikke mindst på den billige langside mod nord, hvor Jyllands-Posten har møvet sig ind, har der længe været øde. Men det er der altså rådet bod på nu, hvor den meget smarte café Quote er åbent i avisens gamle galleri med fortorvsservering, a la carte restaurant og hele piv'tøjet.

Qoute er en filial i Torben Olsen-imperiet (Victor, Ketchup, Ultimo, Sommersko osv.). Denne gang er han partner med Anders Houmann (Dining Room, Kanalen) som det er tilfældet på Skovhoved Hotel, den mangeårige restaurantchef i koncernen, Patrick de Neef er også medejer på adressen. Men det laver nu ikke om på, at der stadig er tale om det gode gamle velprøvede Olsen-koncept. Vinduerne ud til gaden er kolossale, så de kan lukke lyset ind på pigerne, som sidder i første parket og nipper til de moderigtige salater, der selvfølgelig er righoldigt repræsenteret på café-menuen. Ved fortorvet er der rigeligt med plads til at drengene, som bider på krogen, kan parkere bilen, som i disse år selvfølgelig helst skal være en stor firhjulstrækker. Meget gerne en Hummer, men ellers kan Porsche Cayenne, VW Touraeg eller sågar en gammel banket Chevrolet Cheyenne godt gøre det, mens vi venter på den nye Audi Q7.

Indretningen har Olsens kone Ivalo som sædvanlig taget sig af: I år skal det åbenbart være latinamerikansk med naivistiske glaslysekroner hængende fra det høje loft og kvadratmeter store fotografier af næsten grædende halvindianere på væggen. VI HAVDE DOG fået bord i stuen, hvor vi hurtigt løb ind i et problem: Bordene var så små, at man dårligt kan have de meget store og tunge menukort liggende opslået - aften igennem var de trange pladsforhold kilde til irritation, ligesom i øvrigt også det ubehageligt høje støjniveau.

Som det er tilfældet på Ketchup, er der på Quote mulighed for at spise på to niveauer. Der er café-kortet med priser fra 80-150 kr., det er det veninderne typisk vælger, og så der er det rigtige restaurantkort til, når det er drengene, der har pungen fremme, her ligger hovedretspriserne fra 168 kr. til 215 kr.. Vi valgte at afprøve den sidstnævnte.

Hvor menukortet stort set udelukkende bød på ting, som vi havde lyst til at sætte tænderne i, forholdt det sig anderledes med vinkortet. Eller rettere, der var sådan set mange vine, jeg havde lyst til at drikke, problemet var bare, at de var alt for højt prissat. Vi valgte således - som en slags demonstration - som hovedvin en flaske Billi Billi fra Mount Langi Ghiran i Victoria, en af de køligste shiraz'er fra Australien, selv om den til 375 kr. ikke ligefrem var billig. FØR FORRETTERNE ankom nogle skiver godt, rustikt brød med dejlig sej krumme og en velsmagende selleri-aïoli til at dyppe i og derefter en lille ske med en appetizer bestående af anderillette rørt med foie gras - udmærket.

Som første vin valgte vi at følge tjenerens anbefaling og tage en glas chablis fra kooperativet La Chablisienne, som til en glaspris af 125, kr. var en del dyrere end en hel flaske detail hos Phillipson. Vinen viste sig dog at have en grim snigende tone af muggen kælder i duften, hvilket jeg meddelte tjeneren, som straks åbnede en ny flaske. Og jo, den nye flaske var ganske anderledes, ren og nærmest eksotisk i frugten, hvilket skyldes den nærmest tropiske årgang 2003. Oven på denne tort blev chablis'en som en gestus fra husets side slettet af regningen.

Begge forretterne viste sig at være pæne og enkle, baseret på anstændige råvarer: Jeg fik en skaldyrsservering bestående af to kina-rejer, to pæne velsmagende jomfruhummere og to kammuslinger. Midt på den kolossale tallerken, som dårligt kunne være på det lille dukkehus-bord, lå en stor raviolone med fyld af gedeost og så var der yderligere garneret med en cremet sauce tilsmagt med safran og grillet limefrugt - ganske udmærket.

Retten på den anden side af bordet var endnu mere enkel og caféagtig, min ledsager fik et stykke tun som var svitset hårdt således at fisken stadig var rå indeni og skåret i skiver. Tunen blev ledsaget af gang blandet salat med temmelig skarp sennepsdressing. VENTETID VAR DER ikke meget af - såvel køkken som betjening forekom pænt effektiv - men dog nok til at vi lige kunne nå at tage bestik at af klientellet i lokalet: Kindkyssene fløj til højre og venstre denne lørdag aften, det virkede nærmest som om alle kendte alle. Mon ikke der har været tale om stamgæsterne fra de andre Torben Olsen-forretninger?

Så kom hovedretterne, der fulgte den allerede kendte recept fra første runde, dog blot med endnu bedre råvarer. Jeg fik superlækkert, saftigt og smagfuldt Krenkerup-lam med en dejlig sauce smagssat med oliven og estragon, som passede rigtig godt til kødet - hvilket man bestemt også kunne sige om den førnævnte Billi Billi Shiraz. Derimod var jeg ikke glad for tilbehøret som lå oppe kanten af den kolossale tallerken, dels en pivsød og uhyggeligt syrlig rabarberkompot, hvis berettigelsen i sammenhængen jeg simpelthen ikke forstod og så en såkaldt ballotine af tomat, aubergine og squash, som bl.a. havde det problem, at auberginen ikke var ordentlig gennemstegt. Begge dele fik lov til at ligge i fred oppe på kanten.

Min ledsagers hovedret var bygget op omkring en anden fornem råvare, nemlig et kyllingebryst fra Bresse - hønsefuglens Rolls Royce. Kødet var ledsaget af en brun sky med morkler og noget grønt, så vidt jeg husker spinat - igen en udmærket ret. HEREFTER SPRANG JEG ombord i en dessert bestående af hele tre slags crème brûlée - vanille, chokolade og appelsin - garneret med to slags sorbet, mango og som jeg husker skovbær og hvinende syrlig citrussalat - bestemt i orden. Min ledsager var mere til ost end sødt og fik husets udmærkede udvalg bestående af seks slags, hvoraf jeg kan huske de fem: En dansk marineret gedeost, morbier, gruyere, chaource og en heftig belgisk brie de biere - garneret med oliven og abrikoskompot.

Måltidet var til ende, og vi var tilfredse: Quotes gastronomiske koncept (som jeg uden at vide noget om det, godt kunne tilskrive Anders Houman) gående på at servere fejrede kvalitetsråvarer a la Krenkerup og Bresse i upretentiøse, men tidssvarende anretninger måtte siges at have holdt vand. Så på trods af støj, høje vinpriser og dårlige pladsforhold er der fire solide stjerner til Quote.