Trendy

Få en billig brandert, hyg dig med vennerne og gør samtidig noget ved fattigdom og ulighed i verden. Sådan bliver virkeligheden for Mellemrummets gæster. Den ny café i Ravnsborggade, som åbner den 5. november, giver nemlig alt overskud til Mellemfolkeligt Samvirkes projekter i udviklingslande.
Mellemrummet er 99,9 % frivillig, 99,9 % øko og 100 % hygge og består af over 100 frivillige, som donerer tid og humør til at gøre festen fantastisk, eftermiddagens selskab skønt og debatmødet øjeåbnende.
Ud over pilsnere, mad og søde bartendere vil Mellemrummet løbende have hel masse forskellige arrangementer med et afslappet kulturelt omdrejningspunkt. Der vil løbende være bands, dj’s, bobspilsturneringer, quizaftener, foredrag og debat med globalt udsyn og meget mere.
Man kan også komme ned og bytte en bog. Store reoler vil være fyldt med gode bøger, som man så frit kan vælge fra, hvis man selv efterlader en medbragt.
Prisliste på udvalgte ting – alt økologisk:
Thy pilsner på flaske: 18
Thy Limfjordspilsner: 25
Ørbæk Brown Ale: 30
Thy pilsner på fad: 28
Thy classic på fad: 30
Shots:
Vodka, rom, whisky etc: 20
Ouzo og snaps: 15
Drinks:
Enhedspris (3 cl): 40 kroner
Vin:
30 kroner per glas, 150 kroner flasken
Vand:
Naturfrisk og Søbogaard: 20
Hancock: 15
Kaffe etc.
Te og Americano: 15
Latte etc: 22