Anmelderen blev fotograferet af værten på Fabio’s Paparazzi, hvis udmærkede italienske mad ville vinde med et mere distinkt tilbehør.
I Fellinis 60er-film La Dolce Vita optræder en fotograf ved navn Paparazzo, og siden da er enhver fotograf, som sniger sig til at fotografere mere eller mindre kendte personer til de glittede blade blevet opkaldt efter denne figur. Umiddelbart gik vi ud fra, at restaurantens navn skyldes billederne på væggen af berømtheder som Robert de Niro, men vi blev klogere.
Bag restauranten står Fabio Avenoso, som i forvejen driver
Lagano Pizzabar i Dr. Tværgade og
Ristorante Fabio på Falkonér Allé. Den nye restaurant Paparazzi er stadig under udvikling fortalte værten og viste kælderen, som er ved at blive ombygget til vinbar.
I spisesalen i den høje stue har man for nylig skiftet et mere gourmetagtigt koncept med mange småretter ud med en klassisk italiensk stil, hvor man i hvert fald ikke behøver at gå sulten fra borde.
Udover a la carte’n, som med kødhovedretter fra 249 kr. ligger i den højere mellemklasse, fås to menuer: Chianti med tre retter (med pasta som hovedret) til 279 kr. og så den fulde fireretters, kaldet Brunello. Min ledsager nuppede sidstnævnte, mens jeg gik a la carte.
Først kom en kurv hvedebrød ind med en god »pesto« af grønne oliven, pinjekerner og hvidløg til at dyppe i. Og så lagde menuen ud med husets blandede antipasti, en tallerken med kolde afskæringer af pølse og skinke, men også mere håndgjorte ting som den klassiske vitello tonnato (kalvekød med tunmayo), pesto, parmigiana (auberginetærte) og bruschetta med cherrytomater. Absolut udmærket, ikke mindst var tomaterne dejligt læskende.
Jeg fik først bruschetta med salsiccia – to stykker hvedebrød belagt med hakket salt italiensk pølse, gratineret i ovnen med ost, serveret på et spækkebræt med rucola. Rustikt og helt i orden. Og så en gang pulposalat, som viste sig at være en ganske voluminøs servering, der udover den ottearmede blæksprutte talte forskellige grøntsager som f.eks. gulerod og blev ledsaget af crostini (små stykker ristet hvedebrød) med hakket sort oliven.
På trods af, at selve blækspruttearmene smagte glimrende, lykkedes det ikke rigtig de andre elementer at finde sammen i en helhed, bl.a. var der alt for meget olie i salaten. Jeg havde foretrukket en mindre servering turneret mere skarpt omkring sprutten .
At drikke til blev vi foreslået et glas 05 chardonnay fra Rutz Cellars i Russian River Valley, Californien (75 kr.) – værten ville gerne understrege, at huset har en vinpolitik, som rækker ud over støvlelandet. Jeg sagde ikke nej, nej, og Rutz viste sig da også at være en veludviklet dame med runde former.
Læs også:
Se hvem der har fået flest stjerner i 2010
AOKs omtale af Fabio's PaparazziMenuens pastaret var en gang papardelle med vildsvineragout: Den bredbåndende pasta var fin i konsistensen, hverken for hård eller blød og ragouten meget enkel med kød og gulerødder. Pastaeksamen bestået.
Min ret bestod af ganske store tortelloni med karl johan både ud -og indvendig og lidt trøffel revet ovenpå. Udmærket, selv om jeg afgjort har oplevet mere attraktive svampe - jeg vil skyde på, at der har været tale om frosne karl johan’er. I glasset efter forslag fra Fabio selv, 2008 Promis (85 kr.) – en blanding af syrah, cabernet og sangiovese fra Gaja’s ejendom Ca’ Marcanda i Bolgheri – glimrende.
Som hovedret bød menuen på tagliata, som er skiver af okse- eller kalvefilet, med karl johan og trøfler og hvad der skulle vise sig at være husets standard tilbehør: stegte kartofler, zucchini og gulerødder. Hvor bøffen klart var i orden - velstegt og godt fedtmarmoreret – så var tilbehøret noget af en skuffelse: Kartoflerne smagte decideret genopvarmede, og hverken de klodsede gulerødder eller de intetsigende zucchini havde noget at byde ind med.
Samme sceneri gentog sig på min tallerken: Tre tykke skiver af dejlig saftig rød lammeryg med håndtag smagte glimrende, mens jeg sprang den allerede beskrevne standardgarniture over.
I glasset glimrende barolo 04 (85 kr.) fra den lille og relativt ukendte producent Josetta Saffirio.
Menudesserten var en god og klassisk panna cotta serveret med diverse bær oven på. Bortset fra min tiramisu kun var lagt i to lag, smagte den også helt klassisk og ganske udmærket.
Da vi bad om regningen sprang værten sprang frem med et kamera og bad høfligt om lov til at fotografere os til persongalleriet på Papparazi’s hjemmeside. For os blev restaurantens navn dermed uomtvisteligt sat i perspektiv, selv om fotografens arbejdsmetode her unægtelig var meget blød i sammenligning med sladderpressens hårde hunde.
Hvad mad og drikke angår, så var der bestemt tale om en pæn aften med god vin og generelt udmærkede hovedelementer i retterne. Serveringerne kunne dog afgjort profitere noget af et skarpere tilbehør – hvorfor vægten, som står og svinger mellem tre og fire stjerner, falder nedad denne uge.
Det spiste vi:
Husets blandede anti pasti
Bruschetta med salsiccia 69 kr.
Pulpo-salat 109 kr.
Tortelloni med karl johan og trøffel 159 kr.
Papardelle med vildsvineragout
Lammeryg 249 kr.
Tagliata med karl johan og trøffel
Panna Cotta
Tiramisu
Hvad:
Fabio’s Paparazzi
Hvor: Grønnegade 33, Kbh. K tlf 70702015
Hvor meget: Hovedretter fra 249 kr.
Treretters pasta-menu 279 kr.
Læs også:
Se hvem der har fået flest stjerner i 2010AOKs omtale af Fabio's Paparazzi