Famo, L’altro, Il Dona, Bottega, Fischer og senest Enomania. Tidens restaurantløsen er enkel, men kvalitetsbetonet mad til fornuftige priser, og intet sted har dén tendens været mere udtalt end blandt hovedstadens italienske restauranter. Listen over michelinbestjernede italienske kokke, der stiger ned fra stjernehimmelen for at åbne et trattoria er lang, og lige efter nytår blev den endnu længere. For da rejste værtsparret fra Frederiksbergrestauranten Fiasco for at opfylde en gammel drøm om at skabe deres eget bed’n’breakfast i Italien – i stedet er nu Martin Paaske Christensen rykket ind.

Han har tidligere arbejdet på salig Kommandanten, dengang den havde to michelinstjerner, men har de seneste år slået sit kokkeforklædes folder i selve støvlelandet, om vinteren på en af de dyre restauranter i Rom og om sommeren på den lille ø Filicudi nordøst for Sicilien.

Den nye ejer har bevaret såvel navnet (Fiasco hentyder til den bastomvundne flaske, der sammen med en rødternet dug i gamle dage nærmest var synonymt med italienske restauranter herhjemme) som de klassiske italienske retter, om end niveauet synes at være løftet en anelse. Man stykker sit måltid sammen fra et lille kort med hhv. tre forskellige pastaretter, tre hovedretter og tre desserter. Der skal minimum vælges to retter formedelst 255 kr.; fem retter koster 365 kr., så forholdsmæssigt bliver det billigere, jo mere man spiser. Argumentet bider muligvis ikke på hos diætisten, men i disse finanskrisetider må man jo tænke på samfundsøkonomien.

Første ret er bestemt af restauranten selv. Det er altid det blandede udvalg af kolde og varme italienske antipasti, og det er klogt set af restauranten. Det sikrer dels at man får noget spiseligt på bordet uden at behøve vente særlig længe, og dels giver det kokken en mulighed for at vise, hvad han og køkkenet formår.

I Fiascos tilfælde er der tale om en overbevisende opvisning af kvalitetsråvarer i en velsmagende servering. Med bl.a. ceviche af citrusmarineret torsk blandet op med hakkede tomater, grillede og siden syltede courgetteskiver med biddet i behold, to slags pølse (fennikel og vildsvin), lufttørret San Daniele-skinke med bøffelmozzarella og endelig antipastiens pragtstykke: en nænsomt paneret kugle med fyld af bl.a. oksefars, ricottaost og ærter. Delikat og veltilberedt, og det kunne man faktisk sige om hele antipasti misti-tallerkenen, der i den grad levede op til sin opgave: nemlig at skabe appetit på mere.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Fuldstændig som i forgængerens tid importerer Fiasco sine egne vine fra små producenter rundt om i Italien, der sammen med delikatesser som f.eks. olivenolie, ris, pastasaucer og eddiker sælges fra en lille butik overfor restauranten på den anden side af Gammel Kongevej. Aftenens menu kaldte dog på nogle af de større navne; til forretterne f.eks. en blanding af druerne gewürztraminer, chardonnay og müller-thurgau fra Elena Walch (345 kr.), hvis marker ligger på Alpernes sydlige skråninger.

Cuvee EWA var en sprød og delikat vin, der passede perfekt til linguine-pasta i muslingesauce og som også havde krop nok til at klare en gratineret aubergine i tomatsauce. Sidstnævnte var helt klassisk, om end en anelse til den tunge side – auberginer suger meget olie og der var ikke sparet på osten – mens den smalle båndspaghetti med en ragout på fjæsingstykker (Danmarks eneste giftige fisk smager langt bedre end sit ry!), store muslinger og sprød fennikel blev serveret med en superskarp muslingesauce, der uden nævneværdig forstærkning af hverken smør eller fløde netop smagte af muslinger og ikke så meget andet. Aftenens suverænt bedste ret.

Det samme høje niveau kunne hovedretterne desværre ikke leve op til. Den magre fasan ér en af de vanskeligste råvarer at håndtere, og man kan sætte spørgsmålstegn ved det kloge i at sætte fasanbryst på sin første menu, især med en restaurant, der er så stuvende fuld som på denne kedelige januaronsdag. Fasanbrystet (hvor skindet var erstattet med salt tyroler-speck) var i hvert fald blevet tørt og savnede smag.

På den anden side af bordet klarede den papilotte-tilberedte (bagt med urter i papir) torsk og separat tilberedte rodfrugtegarniture sig lidt bedre, især på grund af en god sauce lavet på fiskefond. Vinen, en behageligt afkølet rød dolcetto d’alba fra den kendte Baroloproducent Pio Cesare (2007 til 395 kr.) sad især til fasanen lige i skabet.

En velsmagende panna cotta (italiensk fløderand) med karamel og marinerede appelsiner rundede perfekt af på den anden side af bordet, mens jeg døjede med min semifreddo. Den »halvfrosne« luftige iscreme med kaffesmag var rullet i mandelflager, men havde det ikke nemt med sin ananas-garniture. Ananas tilførte ganske vist retten syre, men kombinationen ananas, is, kaffe og mandel er langt fra guds gave til menneskeheden.

Fiasco er ikke nogen fiasko – sine steder (som i antipastien og linguinen) fungerer Martin Paaskes lette opdateringer af klassiske retter fra næsten alle Italiens regioner upåklageligt. Men der er for store ujævnheder og manglende skarphed i sidste halvdel af måltidet til at man kan tale om en fuldtonende succes. Netop fordi vi i København det seneste års tid er blevet så forvænt med stjernekokke, der søger ned i trattoriaklassen, så skal Fiascos køkken geares endnu tand, hvis man for alvor vil op og bide smageskeer med de store.

Det spiste vi:
Antipasti misti
Linguine-pasta m. fennikel, fjæsing og muslinger
Gratinerede auberginer i tomatsauce
Torsk med knolde og rødder
Fasanbryst m. æbler og speck
Panna cotta i karamel og appelsin
Semifreddo al café m. ristede nødder
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 650 kroner

Hvad: Fiasco
Hvor: Gammel Kongevej 176, 1650 Frederiksberg C, tlf. 33 31 74 87
Hvor meget: to retter 255 kr., tre retter 285 kr., vin fra 200 kr.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Læs de bedste og dårligste restaurantanmeldelser fra 2009