AOK anbefaler
Brunch
Frokost
Middag
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Dansk - nyt
Kosmopolitisk

Manfreds startede som en bod med ærtesuppe på Roskilde Festival i 2009, som den tidlige Noma-kok Christian F. Puglisi kaldte Manfreds. I februar 2010 flyttede Manfreds ind i Jægersborggade i nummer 40, mens den dansk-sicilianske kok Christian F. Puglisi og hans makker Lasse Bertelsen var i fuld gang med at gøre restauranten Relæ, som ligger overfor i nummer 41, klar til åbning.
Tip: Se flere billeder fra Manfreds ved at klikke på tallene under fotoet.
Meget mere Manfreds
På trods af at Manfreds var et hit, og 2011 blev nomineret som både Byens Bedste Brunch og Byens Bedste Takeaway i AOKs Byens Bedste-konkurrence, lukkede det lille laid back sted i sommeren 2011. Men kun for at udvide til nabobutikken og åbne som et endnu mere Manfreds-agtigt funky folkekøkken nogle måneder senere under navnet Manfreds Vin.
Spise her eller med hjem?
Hvor Relæ er en afslappet gourmetrestaurant, er maden på Manfreds enkel og rustik. Til at tage med hjem eller spise i den høje kælder. Man sidder stadig tæt i Manfreds små lokaler. Og man skal ikke forvente en tallerken med kød og lidt alibi-grønt ved siden. Her er spiller grøntsagerne hovedrollen, og kødet fylder mindre. Til gengæld er priserne forsøgt hold i et S.U.- og hverdagsvenligt niveau. Vand koster 25 kroner for en flaske.
Dagen ret eller mange små
Dagens ret koster 125 kroner, og 100 kroner, hvis du tager den med hjem. Bortset fra den er menukortets retter små, der er mange at vælge mellem og de koster mellem 35 og 85 kroner. De er designet til, at man bestiller en stak og deler med dem, man kan li'. De kommer i den rækkefølge, som det passer køkkenet at lave dem. Når du går betaler du ved kassen ved døren.
I weekenden kan du stadig får en sviner (Manfreds brunch med pølser og sprødt svin) eller en elegant version af klassikeren Egg Benedict.
Mere vin!
Som navnet antyder, har vinen en fremtrædende rolle. Sammen med Anders F. S. Hansen har Relæ stiftet sit eget vinfirma ved navn Hvirvelvin, som importerer, hvad de kalder naturlig vin, som de selv beskriver som "afslappet, økologisk, biodynamisk, usvovlet, ufiltreret, afmystificeret, ukompliceret og vigtigst af alt, fuldstændig fantastisk!"
Manfreds og Vin har et lille lokale, som de bruger til selskaber, vinsmagninger og arrangementer.
Læs mere om godt til ganen i Jægersborggade.
Manfreds Vin åbnede 20. september 2011.
Du kan læse mere om Relæ her.
Vi var tre venner som spiste på Manfreds og Vin lørdag aften (d. 10/3-12) og hvilken skøn aften!
Vi valgte menuen som betyder at kokken bestemmer og indebærer at man får 4 forskellige retter, dog hvis man er mere end 1 person for man flere forskellige retter som hele selvskabet deler. Jeg personligt elsker koncepten med, at man skal snacke sig mæt, i stedet den evindelige forret – hovedret – dessertsformlen. Vi fandt maden vanvigtigt god og innovativ, innovativ på sådan en måde at kokken formåede at få rådvarerne til at udleve deres ypperligste potentiale. For at fremhæve en af retterne mente vi alle at hvidkålen med andesauce og oregano, var unik i sin smagssammensætning og vovet. FEDT de tør!
Betjeningen var behagelig og top professionel, specielt fik vi kyndig hjælp til at forstå Manfreds’ vinfilosofi. Naturlig vin er relativt nyt for os, men det er tydeligt at grønsags-køkkenet og natur-vinen er et perfekt match. Fedt at Manfreds også her er kompromisløse!
Manfreds og Vin tør at være unikke og vi tør godt kommer igen
Som udgangspunkt er man jo positivt stemt når man går ud og spiser. Og kan lade sig rive med af en stemning, der tilsidesætter objektiv smag. Men når man bliver bænket på ukomfortable og outdatede skolemøbler, og får serveret 4 retter der mest af alt bare er let forarbejdede rodfrugter, og så lade det gøre det ud for et måltid, så overvejer man om der er tale om skjult kamera. Dampet hvidkål på en lille kagetallerken var een af retterne, en anden var 14 stykker bagt rødbede.
Vi var tre mennesker og betalte i alt små 1400 kr, inkl 3 meget små glas vin. Vi gik småsultne derfra. Med en fornemmelse af at være blevet snydt så vandet driver.
I fest humør i går, ind til byen og have brunch. Slog op på AOK, røg i overskriften "Byens Bedste Brunch" og styrede lige mod Jægersborggade. Manfreds og Vin. Vi valgte begge "Svineren" økologiske æg, håndmasseret bacon og pølse i naturtarm. En expresso og en stempelkaffe og den hjemmeimporterede citrus juice fra Sicilien. Maden var fantastisk. Pølserne smagte himmelsk, jeg ved ikke, hvad der var gjort ved den bacon, men det var godt....men, stempelkaffen var meget almindelig, der var ikke varm mælk, der var ikke lidt frugt eller en ostehaps, eller marmelade eller.. Og hvor var avisen, og pladsen til at åbne den og... Det var bare god mad og ud ad røret, ikke den brunchstemning man har der hjemme og også rigtigt mange steder, hvor man ikke laver maden selv.
Jeg har brugt Manfred's takeway fra den første dag og ofte. Jeg har altid været en *meget* stor fan. Få steder fås så god takeaway i Danmark.
Men forleden gik det altså galt. Retten bestod af kalvekæber med kartoffelmos og rødbeder. Ikke det mest innovative, men braiserede kød med saft og kraft kan være en stor fornøjelse. Men det bedste vi kunne sige om kalvekæberne var at de var uden smag, når der samtidig ingen sky eller kraft fulgte med skulle kartofelmosen og rødbederne altså bære resten. Det kunne de selvfølgelig ikke. Vel, det kunne spises, men var slet ikke på 95 kr. værd. For at være fair var de andre retter: grøntsagsretten og citronfromagen gode, uden at være noget særligt (salaten af kålrabi og roer var interessant, men ville nok få de fleste til at levne de endog meget store stykker).
Nå, men alle kan have en uheldig eller dårlig dag. Så jeg skrev og lod dem vide at vores kød havde været tørt og kedeligt. Svaret kom hurtigt, men var desværre overraskende afvisnende: "Jeg har personligt kigget på det kød der er blevet sendt ud igår og jeg deler ikke din mening om det." Ærligt svar, men svært at forstå hvordan ejeren, der næppe har set det kød vi fik serveret, kan udtale sig så selvsikkert og afvisende. Det er jo næppe kødet, der var noget galt med, men tilberedningen. Og enhver - selv en stjernekok - kan komme til at ødelægge mad. Manfreds lidt arrogante indstilling a la "vi alene vide, kunderne forstår nok ikke vores kogekunst" er kedelig.
Samlet er det ærgeligt, for tidligere var Manfreds en fornøjelse. Jeg håber meget de skifter indstilling for ellers er fremtiden nok ikke lys.
To medspisere og jeg skulle besøge etablissementet en tirsdag aften. Jeg reserverede forud og modtog bekræftelse både på mail og SMS, det fungerede fint. Ved res. bad jeg om et bord et diskret sted da vi skulle diskutere noget hemmeligt. Den slags borde findes ikke: bordene står meget tæt og akustikken er ikke for god, så man skal tale højt og må regne med at nabobordet kan høre hvad man taler om - og vice versa, så det er næppe her man skal komme til et hemmeligt tête-a-tête. Vi bestilte svinekæber med rødbede og dagens ret. Dertil en på vinkortet fremhævede chardonnay. Vinen kom hurtigt, var fint afkølet, men lige rigeligt mineralsk. Dertil også lidt sød, hvilket passede fint til den kraftige vintermad. Svinekæberne var lækre og møre, rødbede-garnituren var velsmagende, men der var ikke ret meget af den. Det var der så til gengæld af hovedretten: noget oksekød (bov tror jeg) der havde simret så det var supermørt. Dertil kartoffelmos, søde bagte gulerødder og ditto pastinakker. Det var lidt mormor-agtigt men delikat, og ikke for dyrt til 135 kr. Forretten kostede vist 80 kr og vi sluttede af med en chokolademousse med braiserede ananas til 60 kr. Desserten havde været bedre uden ananas, men all right, man havde forsøgt med et frisk pift. Betjeningen var veloplagt. Ved reservationen var blevet gjort opmærksom på, at vi kun havde bordet fra kl 18 til kl 20, og vi var da også færdige da kl. var ti min. i otte, uden at vi på nogen måde havde haft følelsen af at vi skulle skynde os. Jeg skulle dog nok have brugt lidt mere tid på at vælge vin, da den valgte var for dyr i forhold til kvaliteten, og i forhold til det udvalg af vine man kan se i restaurantens vinrum, så tror jeg, at man kunne have valgt bedre.
Jeg har købt take away på manfreds flere gange og her er niveauet generelt højt - og retterne er gode og rustikke. Jeg havde derfor set frem til at spise der - Desværre blev jeg slemt skuffet. Vi var et selskab, hvor alle fik en 4 retters menu til 230 kr. pr stk. Vi fik at vide at der indgik fisk og svin i 2 af retterne, idet jeg som sagt var vant til stedet rustikke retter, så jeg frem til dette. Desværre viste det sig, at der var tale om nogle lidt kiksede og meget små retter. Retten med svin bestod af 2 tallerkener med salat og nøder, hvor der var blandet en smule svinemarv i. Fisken bestod af nogle meget små syrlige torske stykker mm.Generelt blev man ikke mæt og det smagte ikke særligt godt. Der var lidt kejserens nye klæder over det. Betjennigen var samtidig meget uoplagt - det virkede som om tjenerne godt viste, at retterne ikke rigtigt holdt. Dog var vin tjeneren dygtig og vi fik smagt nogle spændende vine, man ikke nomalt ser. Samlet set var det en skuffede oplevlse!
Great and interesting concept. However the food and wine does not live up to the idea of Manfred og vin. Food was uninspiring (I can cook better with the same ingredients from scratch at home). I do realise that the wine is natural and with no sulphates or yeast - but it tastes awful. We had a winetasting menu. I had only sip of each wine and it still landed me a splitting headache the next day.
Vi havde kun 1 time, men det lykkes betjeningen på Manfreds at serveres os 4 retter og et glas vin!
Vi var to der skulle til stand-up i Nørrebrohallen, og havde desværre kun en time inden starten. Egentlig havde de ikke bord på Manfreds, men da vi fortalte at vi var væk inden for en time, tog de udfordringen op!.
Manfreds er med på "alle retter er forretsstørrelse" trendten, men det gør ikke noget, for jeg har altid svært ved at vælge hvad jeg vil have, og så er det godt man kan vælge et par retter mere end man plejere :)
Der er selvfølgelig mange grønsagsretter på kortet, hvilket også er fedt, for de var alle rigtig gode!. Jeg kan også anbefale tataren, som blev serveret med ristet rugbrøds croutoner og mayo. Den bedste tatar jeg har fået længe!
Plus: Kæmpe udvalg vin på glas (og i det hele taget), anderledes retter, forretsstørrelser
Minus: Stedet er ikke ret stort, så de har nok svært ved store selskaber
Maden er enkelt, men noget nær genial, vinkortet er out-of-this-world og stemningen er som på de fedeste steder i Berlin. Hver aften.
Manfreds & Vin kan forstås eller misforstås, og jeg tror at mange vælger at misforstå stedet. Jeg kommer ofte hos Manfreds og har flere gange hørt gæster kalde maden "mærkelig" eller rynke på næsen over den afslappede betjening. For er det noget vi er gode til er at at himle over noget, vi ikke helt forstår, i stedet for at nyde oplevelsen.
Tag Manfreds for hvad stedet er: Din mulighed for at spise genial avantgarde for ganske små penge. Smage hvad Puglisi finder på post-noma og drikke de vildeste naturlige vine. Alt sammen i selskab med nogle af de hyggeligste og mest vidende indehavere og personale overhovedet.
Vil du have fire let forståelige retter, inkl. en bøf: Gå et andet sted hen. Vil du rå-hygge dig med et koncept, som er det nærmeste vi kommer på fusionsnordisk tapas og lade dig overraske over, at brændt porre med parmesan bare smager så f***** godt: Tag på Manfreds & Vin.
Min kæreste og jeg havde bestilt bord på Manfreds til kl.20.30 i lørdags. Vi havde heldigvis ikke travlt, for vi kom først ned og sidde ca. kl.21 og fik lov at bestille 20 minutter senere. På Manfreds har man bordet i to timer, så det burde være muligt at planlægge hvordan bordene skal fordeles mellem gæsterne... Nå, men vi fik et glas mousserende vin og kunne stå og se på maden der blev anrettet i det åbne køkken og gæsterne der sad i baren og ved bordene.
Maden var rigtig lækker! Især græskarsuppen med syltede løg, jordskokkerne og svineskanken. Retterne kom i en lidt pudsig rækkefølge, vi fik fx snacks midt i forløbet af de mange retter der kom på bordet.
Vinen var til gengæld overhovedet ingen succes og hovedårsagen til at Manfreds ikke kan komme over 4 stjerner. Vi valgte en ung (2010) Beaujolais-villages til 250 kr. Den smagte stort set ikke af noget, måske fordi den var virkelig kold da den blev serveret. Og så var den sur hvilket slet ikke passede til maden. På trods af at vi spurgte om vejledning.
Fyrmesterosten var utroligt lækker og mindede om en saltet gruyere. Vi sluttede af med æble crumble og en kande kaffe. Meget lækkert! Men jo ikke svært at lave.
Da vi fik regningen 3 timer efter vi ankom var der en del fejl - ikke alle retterne var skrevet på, og de to glas mousserende kostede 130 pr. stk. Det blev dog rettet med et smil, så vi fik de to glas vin og kaffen gratis som kompensation for den lange ventetid.
Så alt i alt: lækker mad, god stemning, flot indretning og meget sød og smilende betjening! Til gengæld var der meget ventetid, også ved bordet, akustikken var elendig, der blev spillet Johnny Cash og Beatles, hvilket var et lidt corny valg i forhold til restaurantens øvrige fremtræden, der var fejl på regningen, men det tog de til sig med det samme.
Pga. den gode mad og søde betjening, vil jeg rigtig gerne komme igen. Og så håber jeg at der er mere styr på det hele, når der ikke er CPHdox-aften.
Efter at have hørt så mange gode ting om Manfreds, var vi meget begejstrede for endelig at skulle prøve deres mad og bookede et bord til fredag aften. Uheldigvis var oplevelsen meget skuffende. Vinlisten var dyr og uinspirerende og deres service var bedrøvelig. Tjeneren var såmænd høflig nok, men forsømmelig og åndsfraværende; vi bestilte syv små retter og fik kun serveret fem, selv efter at have ventet i længe og mindet tjeneren om at vi stadig ventede på de to sidste retter. Da vi endelig fik regningen stod de to manglende retter stadig opført på den og det tog tjeneren to forsøg mere at få det til at stemme. Brød-servicen var også uanmindelig langsom - et nabobord endte med at genfylde deres brødkurv selv. Vi valgte at følge trop og fylde vores kurv, ved brug af den til formålet fremlagte tang, men endte med at blive irettesat da dette ikke var tilladt af hygiejniske grunde (hun stod senere og fyldte andre kunders brødkurve op med sine fingre. Ikke desto mindre giver vi 2 stjerner, da maden var veltilberedt og velsmagende.
After hearing so many good things about Manfreds, we were very excited about trying it out and booked a table for a Friday night. Unfortunately the experience was disappointing. The wine was uninspiring and overpriced, and the service was dismal. The waiter was polite enough but inattentive and absent-minded; we ordered 7 small dishes and were served only 5, even after waiting long enough and reminding the waiter that we were still waiting on the last 2 dishes. Our bill in the end still listed the dishes that we never received, and it took the waiter 2 tries to get it corrected. The bread service was also remarkably slow - another table actually helped themselves and refilled their own bread basket. We followed their lead, using the tongs provided, only to be reprimanded by a waitress that this was not allowed and that our action was unhygienic. (She later filled other customers' bread baskets with her bare hands.) Nevertheless, we give two stars because the food was well done.