
Mikkel Shafi, som midt i september 2011 åbnede Spisebaren på toppen af Illum, hører til de restauratører, der synes, at amning hører til i privatsfæren. Derfor har Illum, som gerne vil have småbørnsforældre på besøg, oprettet en såkaldt Mælkebar for enden af Spisebaren, hvor du i bløde møbler kan amme din baby i ro og magelighed.
»Vi vil gerne tage imod mødrene på en positiv måde i et lokale med lækkert design, hvor det er rart at sætte sig ind og amme«, siger Mikkel Shafi.
Mælkebaren er tænkt som en amme-lounge, men man er velkommen til at tage sin caffé latte med derind. Kaffen køber man i Spisebaren og maden spiser man i restauranten.
Elevatoren fra Købmagergade går direkte op til Illums 4. sal, hvor puslerummet ligger ved siden af toiletterne. Barnevognen skal parkeres under et halvtag på terrassen.
Man kan også spise og ryge på terrassen.
Læs også De 5 hvor du gerne må amme
Hvad: Mælkebaren
Hvor: Illum, Østergade 52, 1001 København K
Hvornår: Man-tor 10.00-19.00, Fre 10.00-20.00, Lør 10.00-17.00