Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/09/11

Madklubben Steak

Madklubben Steak

Pilestræde 23
1147 København K

Åbningstider

Ma-lø 17.30-22

Kontakt

33 13 33 34
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Atmosfære

Bistro/brasserie

Måltider

Middag

Køkkentype

Steak

 

 

 

  • Madklubben Steaks Gubi-møbler stammer fra optagelserne til tv-programmet Hells Kitchen. Foto: PRMadklubben Steaks Gubi-møbler stammer fra optagelserne til tv-programmet Hells Kitchen. Foto: PR
Du kan spise bøffer i flere størrelser på Madklubben Steak, som ligger i den gamle Café Ketchup midt i Pilestræde.

Madklubben Steak er en udløber af restaurant Madklubben i Store Kongensgade, som var Anders Aagaard Jensens første restaurant. Den ligger i Pilestræde midt i byens shopping epicenter, i lokalerne hvor Peter Asschenfeldt og hans glade cocktailveninder engang festede på Café Ketchup.

"Det eneste som er tilbage fra dengang er den mosaik-stribe, som slyngede sig langs baren. Den har vi været nede på alle fire og skrubbe ren. Og så vinkælderen, som er fra Capos tid, dengang der var cigarlounge og store armbevægelser. Jeg er for ung til at have oplevet det, men der er nogle 50+, som kan fortælle nogle gode historier og resten er forbudt for børn," fortæller Anders Aagaard Jensen.

Kraftige vine til gode priser
"Her er både rødvinsskab og hvidvinsskab, så vi får plads til en masse veltempererede vine, så vi på sigt kan få et sjovt vinkort. Mange er brændt inde med californisk cabernet og andre oversøiske vine, som vi kan købe hjem til gode priser, og derfor sælge til fordelagtige priser", forklarer Anders Aagaard Jensen.

Bøffer fra Rocky Mountains
Men det vigtigste er bøfferne. De kommer fra det amerikanske firma Rocky Mountains, der har undertitlen United Steaks of America. En tre-retters middag med steak til hovedret kommer til at koste 300 kroner. 

"Hvis du vælger bøf på en af vores andre restauranter, hvor tre retter koster 200 kroner, betaler du et ekstra tillæg for bøffen, derfor er menuen lidt dyrere her. Spiser du den mindste bøf på MASH koster den 255 kroner uden noget tilbehør, og skal du bare have pommes frites og Bérnaise til løber den op i 300 kroner, så vi synes, det er en god pris. Hos os får du ikke Renzo (restaurantchef på MASH) eller Jesper Boelskifte (medejer af MASH) i baren, men du får en regning til halv pris, og en sød gut eller gutinde, der afleverer den til dig", mener Anders Aagaard Jensen.

Hvis du vil fråse
Med i menuprisen er en 250 grams strip loin-bøf. Spiser du ikke bøf, kan den byttes ud med en fisk. Vil du have en større rib-eye eller en T-bone, må du til yderligere til foret. Det samme gælder, hvis du vil have ekstra tilbehør ud over de medfølgende tynde fritter, salat og Béarnaise og steaksauce:

  • foie gras
  • sort vintertrøffel
  • spejlæg af andeæg
  • waldorfsalat

 Madklubben Steak er inspireret af 50'erne i USA. En aften på Madklubben Steak begynder i kælderen, som i dag er lysere end i Ketchups tid. Her er garderoben, baren og toiletterne.

Møbler fra Hell's Kitchen
Mange af møblerne har Madklubben købt af TV2s kokkeprogram Hells Kitchen, som ikke skulle bruge deres Gubi-stole, da optagelserne var færdige. Og den mandshøje hest i døren, der har en lampe på hovedet, hedder Ibrahim.

Spis tidligt eller sent
Madklubben Steak kommer ligesom Madklubben i Store Kongensgade til at have to hold gæster ved det samme bord, så du kan vælge mellem at spise tidligt eller sent, hvilket vil sige 17.30, 18 eller 18.30 eller 20.30 og 21.

"Det er den måde, hvorpå vi kan få en volumen, som gør, at vi får lidt tilovers, for der er forskel på en husleje i Pilestræde og i Havnegade," siger Anders Aagaard Jensen.

Madklubben Steak åbnede 23. marts 2010. Her lå før en kort overgang Café Berlin.

Læs mere
Madklubben i Store Kongensgade
Tony's i Havnegade
Frankies i Admiralgade

Brugeromtale
Oprettet af: Simon Leo Hansen 18. mar 2010
 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Til nedstående anmeldelse

.

 

Meget skuffende Madklub!

Jeg var i sidste måned del af et selskab på ti på Madklubben Steak og vil indrømme at jeg var skuffet allerede inden vi kom, da vi fik at vide at ALLE i selskabet skulle vælge den samme menu. Det her var en mandag aften kl. 17.30 ikke ligefrem der hvor der er allertravlest på en restaurant . Da det var fødselaren der har valgt stedet ville jeg selvfølgelig give det en chance. Vi havde bestilt sortfodsskinke, bøf og chokolademousse . Ved ankomst spørger jeg en tjener om det er muligt evt. at få min bøf stegt rare og en anden ville have sin gennemstegt , hvilket overhovedet IKKE var muligt for bestillingerne i et selskab skal være det samme ellers kan køkkenet ikke være med . Synes at reglerne på Madklubben er ligelovlig firkanten og stedet virker mere som en pengemaskine der er ligeglad med kundernes ønsker .

Forretten var virkelig lækker, hvor både hovedretten og desserten var virkelig skuffende kedelige . Bøffen var sej, med meget fedt og desserten var en som en gammel 90'er version af chokolademousse, som om der var alt alt for meget fløde i.

Kommer ikke selv igen på Steak, og vil meget heller foretrække Madklubben på Vesterbro , der lavede meget bedre mad og endda til 125 kr. Billigere for en tre-retters.
Ved godt at Madklubben kører et koncept med gode mad til billige priser, men med en menu der koster 325 kr. for tre retter kan man finde rigtig mange alternativer i København hvor både servicen og maden er i top !

 

Meget hyggeligt

Havde fået restauranten anbefalet. Synes, at der er en rigtig god stemning. Stedet har en luksuriøs vibe omkring sig. Til forret fik vi rejer, som jeg faktisk synes var det bedste af alle retterne. Til hovedret fik jeg lam som desværre havde en lille smule fedt, men ellers var rigtig fint. Det var et kæmpe stykke, så i hverteald ikke af de der restauranter som serverer to stykker kød på størrelse med en lillefinger negl. Min mand fik en bøf (den alm. som man kan vælge uden ekstra betaling) Han var yderst tilfreds og sagde, at den var virkelig lækker. Til dessert fik han cheesecake. Vurderingen var, at der godt kunne have været mere bund som var papirstynd. Jeg fik chokolademousen som var stor og smagte ok. Jeg er dog ikke den store chokoladespiser, så skulle nok have valgt æblekagen i stedet, da chokoladen til sidst blev en smule vammel for min smag.

Skal man være helt smålig ville jeg ønske, at jeg kunne have haft mulighed for at vælge en mørk øl (stedet serverede kun lyse øl-har dog hørt en fugl pippe om det skulle være på vej snart) og en Sprite eller lign ville have været dejligt at kunne vælge (i stedet for kun Cola) Men alt i alt så havde vi en rigtig dejlig aften. Virkelig god service med smilende personale, selv om alle borde booket (som bare er SÅ vigtig, for at man føler sig velkommen på en restaurant) Jeg vil anbefale stedet til andre. Næste gang vil vi prøve Madklubben på Stor Kongensgade som jeg også har hørt godt om.

 

Fantastisk value for money...

Vi var på Madklubben Steak i går aftes og det var i det store hele en rigtig god oplevelse. Steak kom ind fra højre som en pludselig indskydelse, men heldigvis havde de plads til 2.

Forretten - Cæsarsalad og Skærgårdsrejer var gode, rigtig gode rejer og en fornuftig salat.

Hovedretten - Rib-eyen med bearnaise og kartofler/fritter var for mit vedkommende aftenens højdepunkt. Mit kød var virkelig, virkelig godt, mens min kammerats kød var præget af for meget brusk og fedt i kødet. Bearnaisen var god, kartoflerne var også gode, men jeg synes faktisk, at pommes frites var for hårde og tørre. De er set og prøvet markant bedre andre steder i byen.

Desserten - trifli og choko mousse var okay uden at være prangende. Moussen var meget tung som dessert - og MS skal absolut ikke beskyldes for at være nærige. Den er rigeligt stor efter en 350 gram Rib-Eye.

Alt i alt et meget fornuftigt måltid til en absolut overkommelig pris, så det er ikke sidste gang, vi får en pludselig indskydelse om at gå på Madklubben Steak.

 

Igen...

Et fantastisk måltid mad !

Lækker forret, fantastisk grillet rib-eye og fin dessert !

En ting som skal rettes op er: Desserten var lavet på forhånd, så kokos-isen var smeltet og det samme gjaldt Chokomoussen.

Hvis man skulle sætte finger på noget - så skulle det være betjeningen som variere lidt for meget. Vi havde en flink tjener ved navn Jeppe, som havde styr på det hele og endda havde overskud ! Vi endte med en lidt forhastet, sammenbidt ung pige som nærmest flåede vores dessert tallerken af bordet ( skal siges det var sent, men vi var langt fra de sidste gæster).

Men alt i alt - igen en fantastisk gang mad og kommer gerne igen! + anbefale jer til andre!

 

Super godt !

Vi havde en skøn "første" aften på madklubben.

Betjeningen som man kunne forvente lidt hektisk, men alt gik i et fint tempo.

Maden var fantastisk og det samme kan man sige om vinen!

Kan kun anbefale og give Madklubben Steak ALLE STJERNE MAN NU KAN GIVE :)

 

God mad

Gode steaks, dejligt udvalg, gode forretter, sin stemning. Lidt hektisk, og bearnaisen er god, men ikke til UG og slange. to "rare"-bøffer var mere medium end rare. Prisen er lidt mere uforudseelig end ved andre Madklubben restauranter (flere tillæg), men fantastisk i forhold til f.eks. Mash, kvaliteten måske en lille anelse under..Tror nu alligevel jeg vil vælge M.K.Steak næste gang - bedre i forhold til prisen, lidt mere spændende menukort, og hyggeligere omgivelser.

 

Fin aften med god mad

Når jeg har læst nogle af de andre anmeldelser, tror jeg ikke at vi har været det samme sted. Inden vi tog afsted havde jeg læst anmeldelserne, og det var med spænding at vi mødte op. Vi blev modtaget af en venlig, og sød ung dame, som viste os vores bord, jeg vil tro at der gik 5 min. så var tjeneren der. De bestilte drikkevare var der meget hurtigt. Vi bestilte vores mad, vi var 6 personer, og det var ikke det samme som blev bestilt, så det kunne sagtens have taget lang tid med at få maden. Den var hurtigt fremme, og det kan kun roses, alt var perfekt. God vin, kødet og desserten var perfekt. Det skal lige siges at der var fuldt hus. Jeg kan kun give 6 stjerner, det er ikke sidste gang vi har været der. Dette var fredag d.6 juli 2012

 

Fin aften med få fejl og dejlig mad.

Når jeg læser en del af de hårde anmeldelser herunder undrer det mig lidt... Jeg syntes det fremgår tydeligt af manifestet at man "sparer" på servicen, for netop at kunne lave lækker mad til en pris så alle kan være med.
Vi havde en rigtig god aften i fredags. Med rigtig lækker mad, på nær forretterne som vi syntes var lidt kedelige, men både hovedretterne og desserterne var vi godt tilfredse med.
Eneste dissiderede klage var at vores tjener ganske som hun skal spurgte om hun måtte vores dessert tallerkner ud, hvilket vi sagde nej til. Men et minut senere kommer en anden tjener gående forbi og begynder at tage dem ud, han stopper self da vi påpeger vi ikke er klar til det.
Alt i alt en fin aften, med lækker mad til en fin pris.
Men syntes man skal læse manifestet før man bestiller bord, det er vigtigt man forstår det, før man begynder at klage over ting som måske ikke helt er berettiget. 4 stjerner...

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media