Den fransk-inspirerede restaurant på det forblæste hjørne af Ved Stranden og Fortunstræde, hvor fiskerestauranten Den Gyldne Fortun engang havde kronede dage, lukker.
Den Anden blev åbnet af Anders Aagaard Jensen i 2008 efter den bragende succes med Madklubben i Store Kongensgade.
- Lejemålet, som vi overtog efter Olsen, var indgået før finanskrisen, og det var ikke længere fordelagtigt. Huslejen var for at sige det ligeud pissedyr. Nu vi har fundet nogle andre og federe lokaler lige rundt om hjørnet, hvor vi glæder os til at åbne en ny, fransk bistro i januar, som kommer til at hedde Allo-Allo, siger Anders Aagaard Jensen.
- Den Anden var fortsættelsen af den succes, som vi havde haft med Madklubben, men vi havde ikke rigtig tid til at gennemarbejde konceptet, som vi gjorde med Madklubben og Tony's. Det har vi med Allo-Allo, som bliver lidt mere porno- og Moulin Rouge-agtig, loverAnders Aagaard Jensen.
Læs, hvor Allo-Allo åbner, og se, hvad Anders Aagaard Jensen fortæller om indretningen og menukortet.