Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Madklubben

  • Interior og bar på Madklubben i Store Kongensgade ved åbningen. Foto: Else BjørnInterior og bar på Madklubben i Store Kongensgade ved åbningen. Foto: Else Bjørn
Madklubben hedder spisestedet, hvor du ikke på forhånd behøver at tage stilling til, om du vil spise enkel, billig, hurtig ret eller flotte dig med en de luxe-menu.

"Madklubben er en dansk/fransk bistro, hvor man skal føle sig hjemme, og man kan få et godt måltid mad. Som navnet signalerer, vil vi gerne være uprætentiøse, det skal være hyggeligt at gå ud at spise. Vi har alle oplevet en tjener med næsen i sky, men her skal folk have et smil i stedet og mad, hvor man kan se, hvad det er man spiser og ikke noget, der ligner skum eller pulver".

Ordene er Jan Christian Jensens, floor manager i Madklubben, som restauratør Anders Aagaard Jensen åbnede i foråret 2007 i de kælderlokaler, hvor Olsen-drengene, et af byens mest kendte restauratørmakkerpar, begyndte deres karriere med Restaurant Olsen.

Anders Aagaard Jensen har tidligere været en af mændene bag Cofoco.

- "Det er jo lidt det samme koncept med god mad og vin til gode priser, men i Madklubben har du flere valgmuligheder", forklarer Anders Aagaard Jensen.

Maden
Menukortet har en god håndfuld forretter og hovedretter, du kan vælge mellem. Priserne er jævne, men et par af retterne er de luxe-retter med f.eks. kammuslinger, fjordrejer eller trøfler, som du skal betale et tillæg på 50 eller 100 kroner for, hvis du vælger.

Vinen
Prispolitikken gælder også vinene, som tilsammen tæller en snes røde og hvide fra hele verden, hvor de fleste fås glasvis. Det samme gælder cava, men ikke champagnen, hvor du kan vælge mellem en flaske Diebollt-Vallois til 400 kroner eller Dom Pérignon til 1200 kroner, hvilket kun er et par hundrede kroner mere, end den koster i butikkerne.

Indretningen
Madklubbens billigste retter taget i betragtning er omgivelserne overraskende lækre. Tidligere Olsen-stamgæster vil måske genkende den gamle sofa fra Olsen-tiden, som nu er betruket med sort læder. Holder du af at sidde på en rigtig stol, når du spiser, kan du slå dig ned i en Gubi-model med drejestel.

Madklubben åbnede i april 2007. Senere fulgte først den frankofile, nu lukkede Den Anden og så den italiensk/new york'ske Tony's efter. Derefter åbnede Anders Aagaard Jensen den pariserinspirerede bistro Allo-Allo og et steakhouse i Pilestræde er i planlægningsfasen.

Brugeromtale
Oprettet af: Simon Leo Hansen 15. okt 2007
 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Madklubben bistro......amatør service

Var på madklubben bistro i går aftes, sammen med svigerfamilien. Vi blev sat ved et bord, hvor vi efter ca 20 minutter selv stoppede en tjener der tilfældigvis havde noget brød vi kunne få. Han tog i mod vores bestilling, men glemte drikkevare. Vi måtte selv stoppe endnu en tjener, som kom med vand og vin. forretten kom ca. efter 50 ved bordet og forretten var fin.
Mere vin, vi måtte igen selv stoppe en tjener og bede om.
Endnu en ny tjener tog vores tallerkner og efter ca. 1,5 time kom hovedretten. Hovedretten var ok, min fisk var tør og min kærestes kød var rear (de spurgte ikke til stegningen, så forventer man medium) kødet blev sendt retur og da alle havde spist deres hovedret kom kødet igen stegt medium.
Desserten var god.

Jeg kan slet ikke holde styr på alle de tjenere, der betjente vores bord. Tror vi så mindst 6 forskellige og kun den samme 2 gange. Havde de nu bare været søde og evt.undskyldende for ventetiden eller på anden måde haft øje for at der ikke var styr på vores bord (vi sagde det ved flere lejligheder), havde det været ok. Nu kunne man tro at det drejer sig om travlhed, men der var nok 50 tjenere på arbejde?? Måske det er problemet??
Amatør service....

 

Lækker mad, billige priser og venlig betjening

Min kæreste og jeg har efterhånden været på Madklubben en pæn del gange, og har haft en positiv oplevelse hver gang!

Alene brødet man får serveret til at starte med er jo det første at råbe hurra for!
Derudover er retterne altid smagfulde og i tilpasse mængder.
Det er ikke alle tjenerne, som ved lige meget om vin derinde, men de har alle gange været flinke til at finde en, som så har mere viden på det område.

Prisen er jo heller ikke til at klage over.
Det er klart, at det bliver lidt dyrere, hvis man f.eks køber bøffen eller køber meget "tilbehør".
Jeg plejer selv at vælge de retter, som ikke koster ekstra (da jeg alligevel ikke er meget for kæmpe store bøffer) - og de er en succes hver gang (:

 

Gad nok vide..................

Gad nok vide om det er den samme resturant jeg jævnligt besøger, som de øvrige sure kommentare omhandler??
Fin service og super god mad.
Der er altid mange mennesker, og det er til at forstå, så hvorfor er der mon nogle der forventer at maden står på bordet efter 5 minutter.

Så til alle ansattte på Madklubben, i laver en super mad og jeres service er fin, har aldrig mødt en sur eller ubehøvlet tjener hos jer:o)

 

Skøn mad, skidt timing

Maden er super god hele vejen igennem. Især skal deres forret med saltet laks fremhæves som virkelig velsmagende. Vi blev mætte og glade af at spise på Madklubben

Men det kniber med at få maden serveret i tide. Heldigvis skulle vores bord ikke bruges i den sene serveringsrunde, så vi fik lov at blive siddende ud over den afmålte tid.

Læs mere på min madblog på
http://madblog.ilsoe-lassen.dk/#post23

 

Øv, jeg troede de var interesseret i at få gæster

Jeg forsøgte at planlægge en aften med knapt 30 gæster. Det var jo lige til at gå til, 3 retter for 200 og forventningen om en fin oplevelse for det internationale selskab.
Men nej, så får man sør'me svar tilbage, at for selskaber over 9 gæster skal alle bestille ens menu. Eller vælge mellem to faste menuer på 500 og 700 kr. Altså på alle måder langt fra Madklubbens koncept!
Når man inviterer så mange nationaliteter (og religioner), så skal man nok ikke tvinge alle til at spise "Gris + Knuste kartofler".
Nå, men heldigvis er der mange etniske restauranter, der godt kan finde ud af at tilfredsstille en større gruppe uden at gå i sort af det. Så må vi jo bare finde os i, at det bliver endnu billigere...
Jeg er klar over, at Madklubben ikke er alene om denne politik, og ja, selvfølgelig er der mere arbejde i at servere for 30 gæster end for 2, men vel ikke forholdsvist. Man fornemmer stemningen: "Det ville være skønt at være restauratør, hvis det ikke var for alle de gæster"...

 

Ikke helt så godt som forventet

Vi var ude - 2 veninder - og skulle rigtig hygge og spise lidt.. men det blev til en halvkedelig aften med en "selvfed" tjener og uden nogen kontakt til ham, da vi havde brug for ham til hjælp med vinen.. Maden var ok, da vi fik den, men tjeneren hev desværre oplevelsen ned..

 

Madklubben Tivoli

I am sorry to say that I am writing to complain about our recent
experience at Madklubben in Tivoli.

Although the food was ok the service was apauling and slow. The
waitresses serving were walking around chewing bubble gum and blowing
bubbles and whilst taking the orders continued to do so. I am sure that
you would agree this is not what one expects when one goes out for a
meal. It is not something that we enjoy, however as we were invited by
my partners parents we did not mention it the time as to not embarass
them. Also altough we had not finished with our bread the waitress took
it away with out asking us if we had finished. One thing I object to
strongly is having a hot plate handed to me into my hands, I prefer not
to burn my fingers and to have the plate placed courteously on the
table. We had to ask the waitress no less than four times for our
coffee, one comment on the food although in general was quite nice the
chicken was extremely dry. Plus I don't expect to be served by girls in
shorts and fishnets, it does not feel as though the restaurant thinks
much og hygiene and then we question the hygiene in the kitchen.

I wish only to inform Madklubben of our experience in the hope it will help you
improve the quality of service and food and have written to them directly, this is for those who are contemplating eating there. Tourists and foreigners already
have a negative view on service or lack of service in Copenhagen and it is only fair to
actually say something so those in the industry are able to take action.

We live in Copenhagen and will not be reccomending to any of our friends
this particular restuarant. If we had wanted common service than we
would have simply stayed at home to eat. The point of eating out is to
have a lovely experience and not be treated like rubbish off of the
streets.

I hope that Madklubben will take advantage of this information to make the much
needed improvements, it is not because people come as perhaps one time
tourists that it doesn't matter, in fact the opposite...word of mouth
also has a strong affect on any good business.
--

 

Meget upersonligt

Har spist et par gange på Madklubben. En gang af fri vilje og en anden gang inviteret. Begge gange har jeg haft den samme tomme fornemmelse efter at have forladt stedet.
Det er simpelthen for samlebåndsagtig og dårlig tilsmagt mad! Maden var begge gange så kedeligt - tror egentlig råvarerne var okay, men det lugtede bare så meget af cruise control i køkkenet og uden personlighed. Selv tjenerne var uden karaktér og gnist. Det kan godt være at det er billigt, men det er bestemt ikke en spiseoplevelse jeg går efter(igen).
En stjerne herfra for ok råvarer - er færdig med koncept restauranter!

Ps. flere af de gode anmeldelser ligner "venner og andet godtfolks anmeldelser". Men sådan er AOK jo .. :(

 

Godt og billigt

Fredag aften havde vi en tidlig seating på Madklubben. Stemningen var høj og der kom straks en flaske rigtig god Riesling på bordet (Eroica). Dernæst fik vi vores forretter, hvor jeg havde valgt terrin på svinekæber og kunne se misundeligt på de andres charcuteri-serveringer. Men dårligt var det ikke.

Dernæst fik vi en flaske Chardonnay (Deakin) på bordet og efter lidt optøning viste den også sine fyldige evner. Jeg fik denne gang en perfekt stegt pighvar serveret ovenpå en masse grøntsager.

Betjeningen er sjov og sød og leverer varen.

Til de priser er jeg til stadighed imponeret over, hvad man får.

 

Stadig en af mine

Stadig en af mine yndlingsrestauranter!! Især når der er lam på menuen! De knuste kartofler er så fabelagtige, at de næsten kunne udgøre en ret for sig selv.

 

Godt sted

Vi var heldige at få bord på Madklubben i fredags - ringede ellers sent. Vi har efterhånden været der ofte og er sjældent utilfredse. I fredags fik jeg det braiserede kød (husker ik om det var lam eller svin) ihvertfald var det fantastisk mørt. Tjenerne er også altid smilende, livlige og bidrager fint til den super stemning..

 

James Flood: Dont go back,

James Flood: Dont go back, you where just lucky!

 

Good and busy

Had dinner last night at Madklubben. must say - busy place - full all night and plates where flying of the counters. Good atmosphere and very lively. I had the duck salad and the braised veal. tasty and filling. ill be back.

 

Bare ikke godt nok...

Det var sgu en skuffende oplevelse i går... Har været på Madklubben to gange før. Lige da de åbnede, et år efter åbningen og så i går (onsdag d. 11. november). Det er bare blevet dårligere og dårligere. Måtte udskifte tallerkenen da den ikke var ordentlig ren, hovedretten var alt, alt for saltet og betjeningen var skuffende. Da vi ankommer (20.28) bliver vi bedt om at vente, men bliver ignoreret i over ti minutter... Tjeneren stiller upersonlige spørgsmål i forbi-farten og er ikke interesseret i at høre svarene (f.eks. bliver der spurgt, meget kortfattet, om vi har nok at drikke? Vi sidder tre personer alle med tomme glas, men tjeneren går bare videre uden at tænke over, hvad hun egentlig spurgte om?)
Efter forretten går der omtrent to minutter og så serveres hovedretten. Nej, det var sgu skuffende og sidste gang jeg besøger Madklubben, som bare er blevet dårligere og dårligere - desværre.

 

Blacklisted

Cannot say strongly enough how greasy, heavy and generally nauseating the food was. I was at Maddklubben once before and felt similarly, but attributed it to a poor choice of ordering. Now that it's happened a second time, and i find myself once again sick, i can assure you I will never be back. Rude wait staff is another charming feature of this place. Buyer beware.

 

Had the cod, which was

Had the cod, which was swimming in butter. Have also tried the soup which as well was extremely fatty. If you need to boost your cholesterol, stomach and ass, then this is the place to go, otherwise you better stay out of there. Prices should not attract you as the waiter throws a fit in case you don't end up ordering the nicest wine on the menu. Tried to give the place zero stars but it wouldn't let me...

 

Tempofyldt sted - kedelig mad.

Fint sted med gang i den, helt fyldt onsdag aften !
- Maden, var ordinær, en anelse kedelig. Bedst var græskarsuppen, som dog var meget fed og tung, var nærmest mæt inden resten menuen.

Lidt skuffende mad, men fint sted med gang i den.
Valgte en Australsk Charddonay, den var noget tam og kønsløs.
Dog et udemærket glas cava til kun 35 kr til at starte på.

 

Go mad - men slogan lever ikke op til priser/forventninger

Vi var inde den 12. august og spise på min søns fødselsdag!
Vi valgte øl - meget kedeligt udvalg - Hancock slavepilsner - da husets vin kostede 300 kr., hvilket er fuldstændug vanvittigt i dagens danmark.
Priserne på menukortet var svært at gennemskue - men - det lykkedes dog at bestille noget mad, selvom regningen ikke var som forventet. Maden var ok - voldsomme portioner - lav dem dog mindre og sæt priserne på vinen ned - vi vil klart tage til Meyers Dali næste gang igen!

 

Go' mad, super betjening, hyggelige omgivelser og gode priser.

Vi var i fredags et selskab på 8 personer der lagde vejen forbi Restaurant Madklubben. Vi havde en SUPER aften.
Maden var gennemført fantastisk. Lækre store bøffer, friske jomfruhummere og tilmed i rigelige mængder! Stemningen i lokalet (der dog var et par grader for varmt) var god, og vores tjener leverede et gennemført godt stykke arbejde. Selvom han havde super travlt, tog han sig tid til os og sørgede for at vi ikke manglede noget..
Vi kan med største fornøjelse anbefale Madklubben til folk der gerne vil opleve lækker mad i gode, uformelle og stemningsfulde omgivelser..

 

Lige i øjet!

Super godt og meget billige menuer venligt og uhøjtideligt personale der dog passer deres job omendt måske har en anelse for travlt med at rydde af ind imellem retterne. Gode råvarer vildsvinet kan anbefales! vil gerne derned hurtigst muligt igen!!

 

alt for varmt - men dejlig mad!

Vi var 10 personer på madklubben fredag den 4. juni, og vi havde forudbestilt menuen, som var charcuteri/røgvarer, oksefile og chokoladekage med is.
Fredag var en af de sjældne solskinsdage, og da vi sad bagest i resturanten var der steghedt og luftfugtigheden var alt alt for høj, selvom dørerne var åbne. Når man kom ind udefra, lugtede der svagt af sved.
Maden var der til gengæld ikke noget i vejen med. Anderilletten (del af forretten) var super lækker, og bøffen var stegt perfekt, og chokoladekagen - omend tung, var to-die-for.
Jeg kommer helt sikkert igen, men vil næste gang reservere bord i forreste del af restauranten eller undgå sommerdage... *S* Jeg giver stedet 4 flotte stjerner.

 

Fandme godt!

Var så heldig at besøge Madklubben i St. Kongensgade i weekenden på en propfyldt lørdag aften, sammen med en håndfuld gode venner.
God, velafbalanceret mad, kvik (også selvom stedet var fyldt til bristepunktet) og behagelig service samt en fed fed stemning i restauranten sørgede for at vi alle gik enormt tilfredse (og mætte) fra restauranten.
Dette var første gang jeg besøgte Madklubben, men BESTEMT ikke sidste gang. Nåede selvfølgelig lige at booke et bord i juli inden vi gik :)

 

super

Besøgte madklubben i sidste uge sammen med min svoger og søster, på en kedelig mandag aften i København. Vildt at se at stedet bare var packed og vores tjener sagde at der var over 250 gæster den aften. Man må sige at selvom det væltede ind med mennesker så havde vi en dejlig aften. Opmærksomme tjenere og hurtig servering. Fik Fjordrejer og bøf. fine portioner med masser af smag.
Al i alt en dejlig aften. Fint fint

 

Pinligt...!

Efter en 2 år gammel anbefaling fra en kok i den nærmeste familie, valgte vi lørdag aften at besøge madklubben. Ved første øjekast virkede stedet som et pænt og nydeligt sted hvor kvalitet var i højsædet, og hvor der samtidig var en dejlig afslappet atmosfære. Efter at have taget et kig på menukortet valgte vi en laks til forret samt en fynsk sommersalat. Forretterne var som sådan ok, men ikke ligefrem noget at juble over.
Vi var derfor spændt på hovedretten, hvor vi begge havde bestilt grillet oksefillet (med et tillæg på 100 Kr. pr. menu). I menukortet var der pompøst beskrevet hvorledes madklubben havde været den halve klode rundt, for at udvælge netop dette sublime stykke kød, så forventningerne var selvfølgelig høje, men med en middelmådig forret, frygtede vi selvfølgelig hvad der dukkede op.
1 stk. EKSTREMT senet oksefillet klasket ovenpå en gang kartoffelmos, med dertilhørende bønner og perleløg. I den grad ikke en hovedret værdig, og slet ikke med en så misvisende beskrivelse af kødet, samt et tillæg på 100 Kr. på ret.
Efter ovenstående oplevelse og efter at have ventet 45 minutter på desserten, valgte vi at droppe desserten og istedet spankulere 200 m ned af gaden og købe 2 stk Paradis-is. Aftenens ubetinget bedste oplevelse!
At døren samtidig, af uvisse årsager da det væltede ned med regn udenfor og var 10 grader koldt, stod åben under hele vores besøg, så det trak ind i hele restauranten, og en del af gæsterne blev nødt til at beholde bluserne på for at holde varmen, gjorde ikke besøget mere værd.

1 positiv ting er der at berettte om vores besøg på Madklubben. Brødet vi fik serveret til retterne var lækkert! Dog ikke 780 Kr værd!

 

Endnu et godt måltid

Har genbesøgt Madklubben, denne gang med mange arbejdskollegaer (14 pers.) Vi spiste os igennem næste hele menuen og der var fuld tilfredshed over hele linien, både mht kvaliteten af maden såvel som udvalget. Bestillingsproces gik smertefrit og tjenerne var - ligesom sidste gang - høflige og imødekommende. Sidste-øjebliks ændringer til det bestilte blev modtaget og accepteret uden problemer og vi havde en pragtfuld aften med lækker mad (vi spiste os igennem størstedelen af hele menukortet og der var INGEN problemer med nogetsomhelst, tværtimod..). 6700 kr for 14 personer (velkomstdrink, 3 retter med tilbehør, kaffe, mineralvand og rigeligt med vin) giver en gennemsnitspris på 475 kr p.p med alt inklusive. På vegne af alle 14 : Tak for en FIN aften !!

 

Vi var et selskab på otte

Vi var et selskab på otte der rundede lørdag aften af med et besøg på Madklubben. Det er svært at find noget at komme efter. Selv om der var fuldt hus og personalet var nødt til at løbe ekstra hurtigt var betjeningen både venlig, opmærksom og punktlig. Der var hele bordet rundt enighed om at maden var fortrinlig. Selv fik jeg stenbiderrogn med en dejlig let østersmayonnaise til forret og langtidsbraisseret lam med en særdeles lækker citroncreme til hovedret, mens desserten bestod af pære med mousse og vanillecreme. Alle retter, men især lammet, levede op til forventningerne, overraskede i detaljen og mættede mere end rigeligt. Alt i alt en virkelig god oplevelse. Madklubben kan varmt anbefales

 

Stadig sulten

Hvordan kan man spise en tre retters menu og så stadig være sulten? Ja man spiser på madklubben. Vi fik serveret en ok forret, hovedretten var et stykke kød der var alt for lidt stegt efter min smag, en smule og tryk på smule grønt. Til dessert en pære med noget choko muse agtigt, lavet på en ringe chokolade. Alt i alt, en meget skuffende menu, med en sulten mave og smagsløg der på ingen måde jubler. Nu kunne man jo så tænke at det i det mindste blev præcenteret flot og elegant, men nej. Her er nogle der burde havde meget røde øre.

 

Igen, igen en super aften på Madklubben

Madklubben kan på det varmeste anbefales. Dejlige lokaler med god plads mellem bordene. Et smilende og engageret personale, der trods travlhed er opmærksommt og har tid til et smil og en kvik bemærkning. Maden er god, rigelig og veltilberedt og der serveres kvikt. Gode vine til absolut rimelige priser. Topkarakter!

 

Middelmådigt

Vi spiste en middag på Madklubben bestående af suppe: meget lille portion som ikke rigtig smagte af noget. Derefter tærte og lam, begge retter var ok, men efterlod ikke noget fantastisk smagsindtryk. Tærten kunne nærmere beskrives som en omelet end en tærte.
Til retterne fik vi en glas hvid + rødvin til henholdsvis 75 og 50 kr. Glassene var små og indholdet fyldte under en tredjedel af glasset! Alt i alt en ret middelmådig madoplevelse der alligevel endte på næsten 700 kr. Det kan helt sikkert gøres både bedre, og sikkert også billigere i København.

 

Hurra-oplevelse!

Perfekt koncept!! Jeg er så træt af dyre restauranter og vine til tårnhøje priser. Er så glad for at Madklubben findes i KBH. Hvem skulle have troet, at man for så få penge kunne få dækket sine behov for god mad, vin og hyggelig by-i-byen stemning?! Efter at have været her nægter jeg simpelthen at gå på andre, dyrere restauranter, for de skuffer altid, enten på maden eller når regningen kommer til sidst.
Er helt vild med dette sted! Det er virkelig en hurra-oplevelse at komme her. Jeg kommer gerne på Madklubben igen og igen og igen!

 

Ringeste fillet i 10 år, kold udspekuleret stemning

Spiste på Madklubben i går, onsdag, efter at jeg havde hørt fra flere, at det var et spændende sted. Ved ankomsten lod personalet døren stå i måske 10 minutter, så det trak på alle gæster, fordi der skulle bæres varer ind. Efter at have studeret et menukort, der i kold udspekuleret stil gør grin med restauranter, der præsenterer maden og vinen (segmentering!), bestilte jeg en oksefilet. Troede jeg, for hvad der blev sat foran mig var formentlig det ringeste stykke kød, jeg har sat en kniv i over 10 år siden jeg engang forsøgte at spiste i Warszawa. Det havde intet med filet at gøre, og var fuldt af sener, fedtkanter og trevler. Anretningen var på en klat kartofelmos. That's it. Det er tilsyneladende hvad den højtbesungne Madklubben har at byde på. Min partner fik det samme og måtte også opgive at tygge sig igennem den. Til dessert bestilte vi et stykke chokoladekage med is, formentlig det mindste og kedeligste stykke jeg har set siden før bemeldte tur til Warszawa. Regningen? 751 kr. Tak for kaffe. Jeg kommer ikke igen, og tror ikke jeg har tillid til denne omsiggribende kæde som Anders Aagaard Jensen - det virker FOR udspekuleret og kybisk beregnet. Brug nogle af kræfterne på at skabe en ægte stemning af omsorg for fødevare og gæster. Uf, for en oplevelse. En stjerne.

 

Value for money

Madklubben kan på det varmeste anbefales. Dejlige lokaler med god plads mellem bordene. Smilende og engageret personale, der trods travlhed er opmærksomme og har tid til et smil og en kvik bemærkning. Maden er ukmpliceret og veltilberet- serveres prompte og er varmt.. Godt vinkort til absolut rimelige priser.

 

Konceptet holder !

Vi var 5 personer inde og spise igår og besøget levede til fulde op til forventningerne. Et enkelt - men veldækkende - menukort og vinpriser som ikke ses billigere nogen steder ( i Kbh). Grambogaard-grisen var yderst delikat og de knuste sSamsøkartofler var velsmagende (tænk at noget så 'simpelt' som kartofler kan være så godt)
Flinke tjenere og ingen jag, selvom 2 af os kom en halv time for sent .
Stedet får mine varmeste anbefalinger og her skal jeg ind igen !

 

ØV

Har før været i Madklubben hvor alt var super godt, men da vi var der forleden gik alt bare galt. Vi havde betilt i forvejen, godt nok hos en noget arrogant overtjener. Det var en tirsdag og der var ca. halv fyldt, men ved ikke om de manglede personale eller hvad, men hver gang vi løb tør for noget at drikke måtte vi gå op i baren og de var meget lidt opmærksomme på os.
Maden var nogenlunde men vi fik alle frikadeller som var røde indeni. Vi måtte alle spise det samme da man ikke må bestille noget forskelligt når man er et selskab (selvom man betaler det samme som alle andre)...eller det vil sige vi blev én mindre end vi havde bestilt til og denne sygemelding måtte vi betale FULD pris for, men maden fik vi aldrig.
Det er altså dårlig service og der var vist ingen af os der havde lyst til at komme igen så længe den bestyrer er der!

 

Madklubben skuffede ikke!

Nu havde jeg længe hørt folk tale om, hvor vidunderlig Madklubben var, og jeg var ærligt talt en smule skeptisk. Tidligere har konceptet med god mad til billige penge været lidt af en tom fidus, men efter at have været på Madklubben er jeg solgt!

Vi var 3 personer, som i aftes fik en helt overdådig middag. Til forret en superbe gang foie gras, til hovedret grillet dansk højrebsbøf. MUMS! Helt, helt i top!! Festlighederne blev rundet af med en fyldig chokoladedessert..

Lokalerne er noget af det hyggeligste, man kan finde i KBH, og viben er meget storbysagtig og leder tankerne hen på en Londonsk/New Yorksk atmosfære. Verdensklasse!

Jeg har helt sikkert fundet et nyt stamsted. Virkelig en dejlig oplevelse!

 

Stadig yndlingsstedet!

Jeg elsker virkelig Madklubben! Hver gang jeg besøger restauranten, er maden, indretningen og personalet lige en tand bedre, end sidste gang. Altid et sikkert hit!

Forleden tod menuen på vildsvin med en sideorder musthave: Knuste Samsøkartofler.. Himmelsk!

 

Pinligt Pinlig Pinligt…Hold jer væk!!

Man skal godt nok så mange gange i byen for at spise, for at opleve en restaurant med så dårlig betjening. Vi var 4 på restaurant, og selv om dette burde være en overkommelig størrelse på et selskab, var det bestemt en udfordring på Madklubben. Det starter med at de glemmer 2 personer ved indgangen, til forretten skal vi bede flere gange om brød til, selvom dette er en del af forretten. Til hovedret, der kommer 40min. senere, serverer de 2 halv rå frikadeller, som de selvfølgelig bliver nødt til at lave om. Da dette tager yderligere 20min, er kartoffelmosen kold da hovedretten ankommer, de har ikke tænkt på at det måske ville være en god tanke at servere varmt tilbehør til frikadellerne, så det må vi selv bede om. Det ender med at den varme kartoffelmos så ankommer da frikadellerne er blevet halv-kolde. Da vi bestilte, fik vi at vide at den person som endnu ikke havde besluttet sig for desserten nok skulle få tid til at bestille senere, alligevel, serverer de desserterne samtidigt med at de tager hovedretstallerknerne (de stod meget længe).. og inden at vedkommende havde haft en chance for at bestille – det var ikke til at komme i kontakt med en tjener!! I løbet af aftenen må vi 5 gange op i baren for at bede om ting vi mangler til bordet, da vi bliver trætte af at sidde og strække hals og forsøge at etablere kontakten fra bordet. Da jakken fra en af gæsterne ved bordet falder ned af stolen – ned på gulvet, vælger overtjeneren at sparke den ind til siden mens han går forbi, VI TROEDE DET VAR LØGN – SÅ DÅRLIG OPFØRSEL! I stedet for lige at samle den op –eller gøre opmærksom på at vi lige selv skulle samle den op….
Det værste var næsten, at var det kun ens eget bord det var galt med, så kunne man tro at de bare var uheldige, eller blot havde set sig irriteret på os, men vores opfattelse var at alle borde omkring os var i desperation over at tjenerne ikke kunne finde ud at servere, og sørge for f.eks noget så simpelt at drikkevarer kommer på bordet før mad…
Alt i alt en tjener oplevelse der ikke kan sammenlignes med noget andet.. Så selvom maden er god (når den endelig kommer på bordet, og ikke er rå), så kan det bare ikke betale sig at være på Madklubben… For tiden man bruger på at rette op på ens ting, og få fat i de ting man ønsker så er det ligegyldigt, så er der så mange andre gode steder at tage hen i KBH – også til samme priser!!!!! Så hold jer væk hvis i vil have en hyggelig aften, som ikke skal ødelægges af enormt dårlig betjening!

 

Ærlig mad, gode priser.

Ærlig mad, gode priser. Man betaler (heldigvis) ikke for at tjeneren står og vrøvler i evigheder. Derfor kan der måske godt synes travlt, men man skal huske på at man spiser dejligt til en fair pris.

 

elendig betjening (!) men god mad...

Maden på madklubben var fantastisk. Ingen tvivl om det!!! Men til gengæld var betjening lige så dårlig som at gå i Netto eller H&M... Og ja, de nævnte steder kan man heller ikke forvente andet, når det er så billigt. Den strategi holder bare ikke helt i restaurationsbranchen!

Vi (3 pers.) ankom som nogle af de første ved en af udskiftningsrunderne, men fik først anvist vores bord efter 20 min, mens adskillige andre, senere ankomne, fik et bord. Nå ja... det går vel. Men vi fik hverken vådt eller tørt endog en plads i baren.
Det tog derefter en evighed hver gang man skulle have kontakt med en tjener, som alligevel vidste lige så meget om menu og vinkort, som vi andre ved om de politiske forhold i Uganda.

Det var direkte pinligt da den meget lidt imødekommende tjener blev nødt til at skrive af fra vinkortet, så hun kunne være sikker finde den rigtige i baren og hendes manglende kendskab til om madklubben havde cognac lignende var til at krumme tæer over.
Bedre blev det ikke, da hun væltede vinflasken, spildte 1/3 af den, og hverken sagde undskyld eller på nogen måde kom med en lille kompensation i form af en ny, eller bare at tilbyde kaffe..
Endvidere var vi blevet placeret lige ved døren, og den stod åbent det meste af aftenen, selv om vi pænt spurgte om vi ikke kunne have den lukket bare en gang i mellem. Til det fik vi et flabet svar om at så måtte vi jo have nogle tæpper.

Og nu er det ikke sådan, at jeg ikke sagtens kan leve med at salt&peber ikke bliver fjernet efter hovedretten, at vand og brød ikke er fyldt op hele tiden og at tjenerne i det hele taget kan have lidt travlt - Det er helt ok. Men den arrogance og ligegyldighed som tjenerne på Madklubben udviste, endda uden at de havde synderligt travlt, gør at jeg ikke vil anbefale stedet, trods det ellers rigtig rigtig gode køkken.

 

Klart et favorit sted

Altid rigtig god mad i interessant komposition, og til billige penge. Desuden også vin til meget rimelige penge. Super koncept!

Hyggelig, indbydende og moderne indrettet restaurant med sød betjening (dog måske lidt svært at få kontakt ind i mellem, men mange besøgende er der jo som regel).

Kort sagt et sted med god stemning, mad og vin.

Lutter plusser!

 

jaaa dette sted kan kun

jaaa dette sted kan kun anbefales vi var der i dag min forloved og min fafar og jeg og vi er alle meget begejstret og vil gerne komme igen sååå kun rosende ord

 

Ingen wauuu oplevelse!

Flotte lokaler, sød betjening og meget billigt. Men vi sad alt for tæt på åbningen til køkkenet, så vores middag, der ellers skulle have været hyggelig, blev bare fylt med en masse støj. Og så fik vi virkelig del i hvad der blev råbt køkkenpersonalet iblandt, hvilket ikke var mildt. Maden var ringe og og sidst men ikke mindst var der fejl i regningen.
Kommer desværre aldrig igen, selv om lokalerne kunne indbyde til et selskab.

 

Udmærket mad

Flot moderne indretning, udmærket mad, eneste minus er at de kører 2 holds servering så vi kunne ikke sidde og sludre længe efter maden over en flaske rødvin, der var lidt tidspres på. Og så at portionerne var lidt små, vi blev ikke rigtig mætte selv om det smagte godt.

 

New York-stemning i helt

New York-stemning i helt fyldt restaurant! Lækker mad, helt igennem value for money! ! Sød og venlig betjening! Glade gæster omkring os ! Kommer snart igen!

 

mememe

kikiki

 

Betjening var halvdårlig.

Betjening var halvdårlig, vi ventede lang tid på både bestilling og mad.
Dårlige dametoiletter: det ene af de to toiletdøre kunne ikke lukkes ordentligt, døren gabte med 2 cm selv efter man havde sat krogen på (hej, jeg sidder og tisser), så jeg benyttede mig af det andet toilet.
Kedelig forret: troede jeg skulle have pandekager m. stenbidderrogn og rygeost, men fik istedet serveret en gang hvid skummet vælling i et syltetøjsglas (jeg overdriver IKKE), så jeg spurgte hvor pandekagerne var henne..? og jeg fik den forklaring at pandekagerne var det friturestegte krymmel der lå ovenpå... Det var som han forklarede "traditionel dansk mad" med et twist..
Hovedret: Vildsvin, m pynt. På Madklubben får man ikke kartofler til maden automatisk, dem skal man bestille som tilbehør, og de koster 25 kr ekstra. Det ved jeg ikke rigtigt hvad jeg syntes om. De fleste mennesker sidder jo ikke bare og spiser et stykke kød uden noget til..
Jeg kunne personligt ikke li smagen eller den seje konsistens af det vildsvin vi fik serveret, men det kan være det bare er mig, for jeg ved ikke om det er sådan vildsvin skal smage. Jeg har ikke noget problem m. alm. svinekød.
Det trak og var fodkoldt, og vi bad dem lukke hvad det nu var der stod åbent, men det hjalp ikke.
Grunden til at den ikke får 1 stjerne er fordi den er pænt indrettet, og fordi en af de andre der var med godt kunne li sin forret.

 

tak for en fantastisk lørdag

kom tideligt og blev hurtigt sat ved et dejligt bord i de flotte lokaler på "klubben" 3 fantastiske retter og 2 timer og 20 min sener kunne mig og min kæreste gå der fra med et stort smil og lidt glade af den gode og billige vin ... tak for verdens bedste sprøde svin og aften fra mig og kæresten kommer helt sikkert igen

 

God mad - uprofessionel betjening!

Madklubben 27/2-09. Røget ål til forret smagte himmelsk, hovedret ligeså (sprødt svinebryst). Ost OK og desserten var ikke værd at nævne. Betjeningen var ikke god. Vi får helt fair besked da vi kommer 18.30 på at vi har til 20.45. Men ventetiden på for- og hovedret var begge over 1 time. Pause mellem hovedret og ost på 1 min, og dessert med besked om at vi skulle skynde os... Uprofessionelt!

 

Glimrende og uformelt

Besøgte madklubben for en måneds tid siden - og selv om der stor december i kalenderen og restauranten tilsyneladende var stuvende fuld, fik vi alligevel et bord - på trods af at vi ringede blot en time før vi dukkede op - se det er service! De gode toner i betjeningen fortsatte og vi følte os hele aftenen godt behandlet - retterne kom ind i et fint tempo og der synes at være styr på tingene.
Man kan måske klandre Madklubben for at blive liiige lovligt prætentiøse i deres valg af retter, men personligt synes jeg at det kunne bære. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at flere retter i menukortet fordrer et tillæg ifht. den faste menupris, men selv med dette in mente synes vi at vi fik 'value for money' - vinkortet er velafbalanceret- også her fabdt vi priserne rimelige, alt i alt et godt og solidt madsted hvor man godt kan tillade sig at dukke op med sine indkøbsposer...

 

Godt på trods af lidt uheldige retter

Jeg var på Madklubben d. 7. januar. Startede med et godt glas cava til sølle 35,-. Til forret valgte jeg en suppe baseret på "jordskokker, hasselnødder, æbler, røget ål og peberrod". Jeg blev overrasket over, at suppen var lunken og tyk i konsistensen, men det var helt bevidst og jeg kan godt forestille mig, at "varm" suppe havde ødelagt den røgede ål. Jeg synes, at det var en spændende smagsoplevelse, men er man ikke så vild med det røgede, vil jeg fraråde den, da det var dominerende i smagsindtrykket.

Til hovedret havde jeg valgt "bornholmerhane med gulerødder, hvedekerner, havtorn og masser af grønt". I mine øjne var retten ikke vellykket. Hanen var saftig og mør - ikke en finger at sætte her - men på tallerkenen var der ud over hanen 2 store stykker gulerod og vist nok bulgur. "Masser af grønt" ved jeg ikke, hvad var, for der var intet af det på tallerkenen?! Generelt manglede der simpelthen noget væde og smag i retten.

Desserten bestod af "honningkage med æblekompot, kærnemælksskum, tørret skovbær og skovsyre". Det lyder meget godt, ik? Men det var det ikke! Bare det visuelle holdt ikke. Jeg forstår ikke, at man ikke er en smule mere kritisk, for det er da banalt, at det visuelle er en stor del af oplevelsen. Min oplevelse af denne ret var således: Tag en tallerken og læg en pæn potion kærnemælksskum i bunden. Herefter tager man et stykke honningkage og skærer den i ca. 6 små stykker, som man lægger ovenpå skummen. Sidst men ikke mindst tager man et frossent skovbær, smadrer det med en hammer og drysser småstykkerne ud over kagestykkerne. Æblekompottet var små kugler på under 1 cm i diameter, der sad på hvert stykke kage. Tallerkenen bestod altså af hvidt, brunt med små, røde stykker skovbær og ja, det så bare ikke særlig godt ud. Hvad så med smagen? Ikke særlig god - synes honningkagen havde en sød, småsyntetisk smag.

Vi havde valgt en flaske Zinfandel, der var rigtig god, brødet var super godt (mindede om det brød, man får på Cofoco/Les Trois Cochons, der er mit favoritbrød), kaffen var også fin og betjeningen opmærksom og sød. På trods af to skuffende retter giver jeg Madklubben 4 stjerner, da stedet er svært ikke at kunne lide. Havde hovedret og dessert været mere vellykkede, havde det været tæt på perfekt set i forhold til prisen (regningen lød på ca. 500,- pr. person), så jeg vil komme igen en anden gang og håbe på lidt mere held med retterne :-)

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media