Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/05/12

Madanmeldelse: Nu med løg og Bengt Burg

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Mindeværdig engelsk bøf og masser af tryg mormormad med stor tyngde hos Brdr. Price i Tivolis glassal.

...

»Hvordan er det nu med Medina – har hun dybest ikke kun lavet én sang?« spurgte min ledsager, idet vi så den lange fredagskø foran Tivoli. »Jo, men den var til gengæld god, dengang den var ny,« sagde jeg og manøvrerede behændigt udenom det stadig dampende indhold af en teenagers mavesæk, som netop var blevet tømt ud over fortovet.

Endelig kom vi i ly for fredagsrocken i Glassalen, blot for at blive mødt af en anden form for hurlumhej: Den store lyse hal var brølende proppet med næsten 200 mennesker. Tous le monde var tilsyneladende til stede denne fredag: Dér sad teaterredaktøren, dér sad grill-landsholdet og dér hr. og fru Danmark. Price-drengene favner bredt, og det passer godt ind i PH’s gamle sal, ikke mindst nu hvor brødrenes faste scenograf Jette Lehmann har fået tivolificeret lokalet fint med gammelt nips og skilderier fra Price familiens fortid som bl.a. medstiftere af Pantomimeteatret i Carstensens Have.

Læs også: De 5 dates

Vi startede i baren med et glas champagne fra Arnaud Robert serveret i old school coupes, de bredkummede glas, som jo ifølge overleveringen er modelleret efter Marie Antoinettes bryst. Måske ikke lige de optimale rammer at nyde vinens organoleptiske kvaliteter under, men min ledsager var henrykt, og jeg kunne da næsten også se Price’rnes drengede smil for mig, mens jeg stod og forsøgte at koncentrere mig om at balancere den brede balje med bobler op til munden uden at spilde.

En sjov start, som vi supplerede med et par appetizers: »Måske ikke lige den mest feminine servering,« sagde min ledsager, da et par hundrede gram gris i form af Skagensskinke ramte bordet foran hende, men den smagte nu blødt og godt. Mere snack-karakter var der måske nok i vores anden appetizer, stave af ristet rug til at dyppe i en tyk og fed rygeostecreme. Til forret lod vi os friste af et par af dagens specialiteter fra tavlen: Fjordrejer og stenbiderrogn.

Rejerne kommer man jo ikke udenom, når man er i Tivoli, her var de resolut, men ikke for meget saltet og havde måske også fået lidt sukker for at trække den fine smag maksimalt frem. Rejerne var garneret helt enkelt med dild med citronskive og mayo ved siden af samt toastbrød fra bageren i Nærumvænge. Rognen kom i en meget generøs, og igen velsaltet, portion med masser af smag, drysset med purløg, skalotteløg, brødkrummer og placeret på en ordentlig kugle fuldfed rygeostecreme. Hertil et glas chablis 2010 fra Durup Vigne de la Reine (80,-), som sad absolut lige i skabet til den sarte havmad.

Læs også: Frokost i Malmø

Selv om vi allerede var ved at være i knæ på appetitten, havde vi i indledende kådhed bestilt en engang omgang tarteletter til deling som mellemret. Endnu engang var det Nærumvænge-bageren, som var på spil med udmærket sprøde butterdejskurve, ganske givet bagt med masser af smør og kærlighed. Fyldet var desværre en tand for salt, hvilket ikke mindst skyldtes den kogte skinke, som var skåret i tern og udgjorde fyldet sammen med grønne ærter og gulerødder.

Egentlig ville vi også gerne have set nogle asparges her – eller et andet sted på menuen – nu da den korte sæson var sat ind. I glasset udmærket generisk rød bourgogne fra Tollot-Beaut (95 kr.). Så fulgte for mit vedkommende en helt forrygende engelsk bøf, en servering, jeg ikke husker at have set andre steder end de allermest brune bodegaer de sidste to-tre årtier. Ovenpå den velstegte, smørmøre bøf, som efter alt at dømme mageligt levede op til lovede vægt på 250 gram, lå ikke bare én, men tre slags løg – bløde løg, syltede løgringe og bagte flade buttane løg – samt et par duske brøndkarse. På siden en ligeså genial skysauce, som for mig smagte som den var monteret med brunet smør og måske også et par dråber engelsk sauce? En skål med kartofler var der også, men dem havde jeg slet ikke plads til.

Ren comfort food og en af de bedste bøfserveringer, jeg har fået længe udenfor mit eget hjems fire vægge. Også selv om grilllandsholdets anfører lige var en tur forbi bordet for at pointere, at en ægte engelsk bøf ikke har slag, men kommer længere nede fra ryggen. Jeg havde bestilt et glas rød bordeaux, Château de Belles-Grave fra Lallande-de-Pomerol (95 kr.) til. En udmærket drik, men faktisk fungerede bourgognen, som min ledsager var forsat med, bedre på grund af den udtalte sødme fra løgene.

Min ledsagers fiskeret var jeg knap så begejstret for. Fisken, en højt stykke dampet torsk var fint tilberedt, men tilbehøret fungerede ikke optimalt, et kvart dampet spidskålshoved var for alt salt og persille og gulerødder lidt for al dente, så den højere helhed indfandt sig ikke rigtig. Jeg havde egentlig forestillet mig at teste brødrenes hjemmelavede regnbueis, men da jeg hørte, at honningen i honningkagen var signeret Bengt Burg, skiftede jeg straks strategi: Vel er Lykkehjulet ikke pariserhjulet, men det lugter jo lidt af Tivoli. Brødrenes honningkage var – indlysende nok – lagt i lag med syndig smørcreme smagt til med appelsin, mens det måske ikke var helt åbenlyst at smage appelsinen i Burgs orangehonning, som efter sigende kommer fra et italiensk bistade placeret midt i en appelsinlund.

Læs også: De 5 gode, billige restaurenter

Hvorom alting er, så var det en rigtig god og tryg kage, som forudsigeligt nok lagde endeligt låg på appetitten. Min ledsagers citronfromage, som blev serveret på klassisk vis i et glas med flødeskum ovenpå, var ikke dårlig, men måske lidt tam set i forhold til den intensitet, som min egen 96-årige mormor er i stand til at lægge i denne ret.

Mens vi var på vej ud gennem haven igen, noterede vi os, hvordan sporene efter Medina-hysteriet allerede var ryddet af vejen. Med hensyn til Pricerne’s Tivoli-eventyr, kan man konkludere, at brødrene fortsætter den gedigne formel fra den første restaurant i Rosenborggade med enkel, mættende og tryghedsskabende mad. Denne aften også med minusser i karakterbogen i form af et par oversaltninger. Price-drengene reder dog skindet og de fire stjerner på den exceptionelle bøfservering.

Hvad: Brdr. Price
Hvor: Glassalen, Tivoli

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Bøf hos brdr. Price

Jeg sidder her i USA og savler over beskrivelsen af den Engelse bøf ! Mindes de gode bøffer i Tokanten, især den Franske
med krydderismør. Mind brødrene om hvad en god bøf smagte
af engang.
Nyder jeres AOL daglig.

Stor hilsen
Grethe

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester