Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/06/14

Madanmeldelse: no.2

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Michelinbestjernede AOC er kravlet op fra den dybe gourmetkælder og ud i solen på havnekajen med sin luksusbistro-lillebror no.2.

En svane forsøger at komme i luften og smældene fra de store vinger, der slår mod vandet, giver genlyd mellem pakhuse og kajkanter. Et skallet skilt angiver højest tilladte hastighed til at være fire knob, og bag Den Sorte Diamant er himlen langsomt ved at farves lilla.

Omgivelserne er noget anderledes end i den hvælvede kælder i Dronningens Tværgade, hvor restaurant AOC til daglig serverer sin nordisk tintede gourmetmad.

Men nu er folkene bag michelinrestauranten barslet med en lille ny, og no.2 (der er det opfindsomme navn) har altså fået lov at stå på egne afslappede ben i omgivelser med udsigt, nemlig et tidligere showroom/kontorlokale på Christianshavn i et af de glas- og betonmonstrummer, der er bygget på den tidligere B&W-grund.

Læs også: Nu kommer gourmet popcornene

Her er 80 pladser indendøre og – hvad der var et selvfølgeligt valg på denne smukke sommeraften – 40 udendøre på en overdækket terrasse tæt på de forbipasserende både langs Hammershøj Kaj.

Bestikket står på det dugløse sortlakerede bord i en tag-selv-holder, og betjeningen holder ikke samme høje niveau som i AOC-kælderen, men priserne er sørme også nogle helt andre. Hovedretter fås helt ned til 110 kr. og en seksretters menu for 425 kr. – de sparede penge kan så til gengæld bruges på vinen, der både rummer de velkendte AOC-klassikere, men også har et større udvalg af især amerikanske vine.

De fleste i stil med maden rimeligt prissatte, om end min medspiser nær havde fået regningen galt i halsen, da han så, hvad det glas chardonnay fra Napas Stony Hill, som vores søde tjener troskyldigt havde anbefalet til hans rødspætte, havde kostet: 135 kr. glasset.

Det lignede en tanke, da min forespørgsel til en passende side order til kalveskanken også prompte resulterede i kortets dyreste. Det var forhåbentlig en tilfældighed, men uhensigtsmæssigt når no.2 ellers forsøger at holde en fornuftig prisprofil,

Og så til maden! Der nok er mindre avanceret og mere (luksus)bistro end på storebror AOC, men gennemsyret af samme kompromisløse råvarekvalitet og smagsfilosofi.

Læs også: Legendarisk restaurant udvider til dobbelt størrelse

Tydeligt allerede fra de enkle snacks – tynde, men saftige og ikke kun salte ølpølser (50 kr.) til min medspiser og skagenskinke samt spæde radiser fra Kiselgården med rygeost og rugbrødsflager til mig.

Videreudviklet i medspiserens perfekt krydrede friterede rødspættestænger, der som en kvalitetsudgave af fish’n’chips kom løst indpakket i papir med præcist kogte nye kartofler og en tatarsauce, til min saltede makrel, der ikke alene var et studie i perfekt afstemte smagsnuancer med ultratynde kinaradiseflager og strandsennep samt en sauce på fløde og muslingesaft, men også et visuelt mesterværk med den lyserøde makrel, den blege radise, brøndkarsen og flødens grønne øer af persilleolie og så de knaldrøde tallerkensmækkerblomsters markante blikfang.

Fuldendt komplementeret af ejer og chefsommelier Christian Aarøs valg af tør manzanilla-sherry til.

Mere fisk i menuen: præcist bagt torsk med glasklare lameller, der lige havde fået en tur med gasbrænderen inden servering, en tynd skive saltbagt selleri, sellerimos, syre fra grønne æbletern og så lidt hasselolie til diskret at kalde selleriens nøddenoter frem – dertil en chablis fra genopstandne Michel Laroche.

Inden hovednummeret: velstegt saftig sommerbuk med en herligt teksturrig og sommertrøflet perle-»rugsotto« til min gæst og langtidsbraiseret kalveskank med brændte gulerødder (Kiselgården igen) og gulerodsmos til mig.

Igen forholdsvist enkelt, men herligt dyb i smagen sammen med den glaceagtigt indkogte sauce på stegesky og Herslev Forår!

Og så havde jeg tilkøbt store grovskårne fritter og mayo med løvstikkesalt – fritterne var triplestegt med et perfekt resultat: kartoffelmosbløde i midten og delikat sprøde i skallen.

I glasset endnu en åbenbaring: Pro Bono; en herligt læskende og frugtrig pinot noir fra Santa Barbara – en fyldig bulkvin uden overdrevent fadpræg fra den polskfødte producent Paul Lato, som man godt kunne blive afhængig af.

Læs også: Guide: 40 restauranter i tre prisklasser

Lige før dessertfinalen var stemningen på terrassen så god, at en forbiluftende ruhåret gravhund tilsyneladende ville tilslutte sig: »Elvis, Elvis – kom her,« lød det bedende fra ejerkvinden ude på kajkanten, så Elvis forlod bygningen, mens vi i næsten perfekt harmoni med hele universet og i hvert fald Hammerhøj Kaj nød hhv. en meget luftig næsten mousseagtig hasselnøddeis med salt, karamel, maltcrumble og 78 procent chokoladesmulder, der i lethed og elegance kun blev slået af de fermenterede stikkelsbær med gran-granité og vanillesmagende skovmærke-is.

På dette tidspunkt virkede det kun passende, at den ene halvdel af Brødrene Olsen sejlede forbi og hilste.

For selv om der var få minimale pletter på oplevelsen (den lidt for pushy tjener og en ligegyldig grøn salat med vilde urter), så var både pris- og vinniveau og ikke mindst den knivskarpe mad så præcist afleveret, at vi ikke kommer uden om at kvittere med fem gange (smuk som et) stjerneskud.

Hvad: no.2
Hvor: Nicolai Eigtveds Gade 32, 1402 København K, tlf. 33 11 11 68
Hvor meget: vin fra 200 kr., hovedretter fra 110 kr., seksretters menu 425 kr.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer