Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 04/06/12

Madanmeldelse: Madklubben Vesterbro

  • Foto: Nils Meilvang Foto: Nils Meilvang
Ikke en sæson uden en ny Madklub! Det synes at være mottoet for Anders Aagaard & Co, for den ene aflægger efter den anden af det voldsomt succesrige Madklubben-koncept springer frem, hver gang det bliver forår.

Sidste år var det madklubben i Tivoli, forrige år var det Madklubben Steak, og så har vi endda ikke nævnt halvbrødrene Frankie’s og Tony’s.

Umiddelbart er det ikke svært at se årsagen til den ekspansive succes: god, enkel og genkendelig mad til små penge, serveret i en uhøjtidelig atmosfære og med et ungdommeligt look’n’feel, der får det at spise ude til at virke knap så dekadent og stift.

Og så går det hurtigt med at skifte gæsterne ved de små bare træborde ud, for bestiller man bord før kl. 19, så skal har man kun to timer og et kvarter til at nyde en fireretters menu i, før man bliver jaget ud på gaden igen. 

Læs også: Madanmeldelse af Brdr. Price i Tivoli

Madklub-konceptet har nemlig også sine bagdele, og tempojageriet er et af dem. Tjenernes manglende vinkendskab et andet (som klubben ganske vist praler med), men jeg synes, det er irriterende, når man får vinråd, der snarere end at spille med maden, stritter imod.

Og så er der selvfølgelig tricket med at et stort antal af de fire hhv. forretter og hovedretter har en tillægspris, der får de i udgangspunktet hammerbillige priser (4 retter 250 kr.) til i vores tilfælde at blive fire retter til 412,50 kr. Men det er jo maden, der tæller her på siden.

Vi lagde ud med et perlende tør glas cava fra Segura Viudas – perfekt i sommervarmen – serveret sammen med et foccaciaagtigt brød, der var for tørt; lidt af en præstation, når man påtænker hvor meget olivenolie, der var i. 

Læs også: De 5 fashionable

Men kom så ellers godt fra start med medspiserens særdeles enkle, men aldeles fremragende krabbesalat. Pillet krabbekød med fin og frisk havsmag, blandet op med reven kinaradise, og serveret med lidt tomat, dild og ærteblomstblade.

Menukortet omtalte både mynte, basilikum og agurk; det fandt vi aldrig, men savnede det heller ikke. Medspiseren havde bedt om et glas ungdommelig tør riesling fra Gunderloch i Rheinhessen (med fyldige noter af fersken og citrus) til 75 kr., og det fik han.

Jeg valgte Brættet med charcuterivarer, der viste sig at være lidt hvidløgspølse og en toscansk skinke (sådan blev den i hvert fald præsenteret) samt lidt surt i form af syrlige løgskaller og rødbede.

Hvad rødbeden havde af funktion sammen med pølse og skinke, aner jeg ikke. Ej heller hvorfor vores tjener insisterede på rødvin til denne servering. Og nøjedes bare med at ærgre mig over, hvor meget der er »røget ned af« Brættet, der virker blodfattigt sammenlignet med det overflødighedshorn, som i sin tid blev introduceret på Frankies med op mod ti forskellige slags charcuteri.

Hovedretterne blev fulgt til dørs af en flaske Jester shiraz fra australske Ben Glaetzer (300 kr.), der ifølge vinmenuen skulle smage som »et æselspark«. I så fald var æselsparket pakket godt ind i pinotagtig silke, men dens saftige noter af hindbær passede glimrende til især medspiserens grillstegte lammeculotte, med god smag, fin stegeskorpe og rødt indre, der blev serveret med en grøn urtemayo og en sommerratatouille.

Til gengæld styrtede min hovedret fuldstændig. Oksefilet er et sart stykke kød, der skal serveres næsten blodrødt for ikke at virke tørt – det havde man også fået at vide, hvis man havde gidet spørge mig, hvordan jeg ville have min bøf stegt. Det undlod man – i stedet ankom fileten med en branket stegeskorpe og et gråt indre – kun i den ene side lod en svag nuance i det grå antyde, at der engang havde været liv i dyret.

Bøffen syntes også skåret på den forkerte led af muskelfibrene, hvilket heller ikke ligefrem hjalp på mørheden. Ydermere blev denne katastrofe af en bøf serveret med et glas af »Madklubbens steaksovs«, der viste sig at være en underlig blanding af alt for skrigende sød og samtidig med for alt for meget vineddike, hvilket gjorde den direkte uspiselig. 

Læs også: Det kører i smør for Bearnaisekongen

Som for at føje spot til skade, så var hjertesalatbladene i den grønne salat, vi for 25 kr. havde tilkøbt, fyldt med knasende sand! Vi søgte tilflugt i comtéosten. Både den almindelige 9 måneders lagrede, og så rolls-royce-udgaven, der er lagret i 32 måneder og kommer med et menutillæg på 125 kr.

Ristet sødt rugbrød, hjemmelavet knækbrød og syltede mandler og korender udgjorde et fint tilbehør. I anledning af den pludselige sommer valgte vi dessertkortets mest sommerlige: skovbærsorbet med hindbær, blåbær og en råcreme samt en koldskål-iscreme, serveret med kammerjunkere, chokolade, et par jordbær og lidt mynte, hvor jeg dog kunne have ønsket at koldskålsorbeten smagte mere af kærnemælk og vanille og ikke kun citron.

Der går langt imellem, at man oplever sådan et totalstyrt som ved min grillede oksefilet, og det kan ikke undgå at påvirke karakteren, at man kan gå så galt i byen. Men der er også andre småskavanker som brødet og det lidt skuffende charcuteribræt med den besynderlige rødbede, og spørgsmålet melder sig uvægerligt, om ikke Madklubben har lidt for travlt med at hverve nye medlemmer, og i stedet burde koncentrere sig om at holde kvalitetsniveauet hos de nuværende?

Bundniveauet er dog stadig i et leje, så vi kan forsvare at give tre stjerner, men bøffen bør give stof til eftertanke.

Hvad: Madklubben Vesterbro
Hvor: Vesterbrogade 62, København V, tlf. 38 41 41 43
Hvor meget: Vin fra 200 kr., hovedretter fra 100 kr., fireretters menu fra 250 kr.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Hyggelig aften men positiv tjener ( tak til den unge friske fyr

Vi var til aften fire venner ude og spise, når det kommer til maden, var dette helt i top, noget bedre end andet, mentalt var, såom minimum godkendt og noget direkte en god oplevelse, vi endte med at bestille stor set alt på kortet.

Den hyggelige stemning, blandet med et sted der summer at stres men positive tjenere, der gerne vil dig det bedste, ikke noget snobberi, vi havde en tjener der via hans imødekommenhed, gjorde at vi følte os mere end velkommen og faktisk var medårsag til at vi købte meget mere end vi hade troet.

Til ALLE, glem om detkommer til at koste 300/400pr snude i stedet for 200, bestil det i syntes lyder lækkert og så bestil noget mere, vi slap ca 1000 dog uden vin og det var det hele værd.

TIL sidst, Tak til den unge friske fyr, der gjorde en forskel, ( fik ik dit navn til aften) men tak. det er skønt at se en gide sit arbejde og være til stede, du sørgede for at vi købte mere end ventet og 100% kommer tilbage.

 

Hyggelig aften men positiv tjener ( tak til den unge friske fyr

Vi var til aften fire venner ude og spise, når det kommer til maden, var dette helt i top, noget bedre end andet, mentalt var, såom minimum godkendt og noget direkte en god oplevelse, vi endte med at bestille stor set alt på kortet.

Den hyggelige stemning, blandet med et sted der summer at stres men positive tjenere, der gerne vil dig det bedste, ikke noget snobberi, vi havde en tjener der via hans imødekommenhed, gjorde at vi følte os mere end velkommen og faktisk var medårsag til at vi købte meget mere end vi hade troet.

Til ALLE, glem om detkommer til at koste 300/400pr snude i stedet for 200, bestil det i syntes lyder lækkert og så bestil noget mere, vi slap ca 1000 dog uden vin og det var det hele værd.

TIL sidst, Tak til den unge friske fyr, der gjorde en forskel, ( fik ik dit navn til aften) men tak. det er skønt at se en gide sit arbejde og være til stede, du sørgede for at vi købte mere end ventet og 100% kommer tilbage.

 

En forfærdelig aften !

Havde bestilt bord til fem væk fra køkkenet og larmen ! Men men vi fik bord hvor det aldeles var totalt umulig at tale samme, kunne ej heller høre hvad tjenerne sagde. Spurgte om vi kunne få et andet bor ( som vi også havde ønsket, og var frit) men nej. Maden var lang tid under vejs og da vi bad om regningen var der fej ! Ingen undskyldning eller ligne, det er synd, for maden er god. Men nu er det slut, vi kommer aldrig der mere for hyggen og service kan vi få mange andre steder

 

Lørdagskylling med rødvinssauce

Jeg var derinde en lørdag i okober 2012.

Forretten en Carpaccio var OK. God konsistens, men lige lovlig meget aioli. Til hovedretten havde jeg bestilt Coq Au Vin - og det var en joke!

Da jeg sad ved i baren ved køkkenet kunne jeg med selvsyn se, hvordan de tog nystegte kyllingestykker ud af ovnen. Og de blev så serveret med rødvinssauce. Det smagte som sådan OK, men det er simpelthen for plat at kalde det coq au vin. Lørsdagskylling med rødvinssauce må være mere passende

 

Supert-Supert

Jeg kan kun anbefale madklubben varmt, men jeg må også sige når jeg går ud og spiser med min mand, er vi altid posetive. Og man skal huske at man får næsten altid ting efter hvad man betaler, dyre steder en slags mad og betjening, billige steder en anden slags mad og anden betjening, vi hører tit når vi går ud de billige stedet at folk brokker sig, så siger vi på en pæn måde , at nu skal vi jo også lige huske at der er billigt, man får hvad man betaler, madklubben er service i top og maden dejlig, men København er et dejligt sted at gå ud og spise, vi har kunder med fra hele verden, og sidde i sydhavnen sejlklub og få farfars lille frokost 3 stk smørrebrød og 1 øl og 1 snaps til 69,- kr er da billigt men værten er fuld og sur, men skidt med det, det høre bare med. Med venlig hilsen Kirsten 21171801

 

Ikke for børn

Vi valgte at fejre min fødselsdag på Madklubben Vesterbro, og oplevelsen levede op til forventningerne: venlig, uprætentiøs betjening og mad og vin der var udemærket og ærlig, uden at være prangende. Præcist som annonceret.

Det er dog på sin plads med en advarsel til børnefamilier: Madklubben Vesterbro havde intet der der var "spiseligt" for 2 stk. normalkræsne 8-årige - og kunne ikke improvisere noget. Ingen retter indeholdt pasta, ris, kogte kartofler eller andre af børnefamiliernes (skamfulde) bagstoppere.

Menuen har sikkert ændret sig siden, men det var tydeligvis et problem de ikke havde overvejet.

Madklubben annoncerer ikke med at være specielt børnevenlig, så det ville være helt urimeligt at kritisere dem for dette.

Men børnefamilier bør overveje om f.eks Scarpetta eller Spuntino (som er i samme nabolag, både geografisk, prismæssigt og kvalitetsmæssigt) ville være et bedre valg.

Madklubben gør det de annoncerer rigtig udemærket - men mad til børn er bare ikke en del af konceptet. Helt OK, men lidt usædvanligt for pris-segmentet.

 

Lidt under middelmådigt...

Jeg har været på Madklubben en del gange efterhånden - ikke fordi det er en stor kulinarisk oplevelse, men fordi priserne er til at overskue, hvis man bare skal have maven fyldt, inden en biograftur eller lignende (dobbelt seating giver ikke så meget rum for mange timers hygge med venner).

Man skal ikke tage på madklubben og forvente at finde opfindsomme retter, masser af velsmag eller øje for detaljen. Maden er middelmådig, og jeg må desværre give anmelderen ret i, at der alt for ofte er mange svipsere i form af manglende ting, uopmærksom betjening og overstegte ting.

Da den oprindelige Madklubben i sin tid åbnede, var det et interessant koncept, og der blev lagt mere vægt på de gode råvarer og det endelige produkt, end i dag. Nu virker det som om, at ønsket om at ekspandere imperiet har medført et væsentligt lavere niveau - både i forhold til maden og betjeningen. Og seneste skud på stammen (Vesterbro) er ingen undtagelse.

Jeg synes, at det er en rigtig ærgelig udvikling, da det egentlig fungerede udmærket i starten. Jeg er ikke nået dertil endnu, hvor jeg vil sige, at jeg aldrig kommer der igen (det er det for billigt til), men jeg har ikke store forventninger og bliver dermed heller ikke nær så skuffet, som andre måske bliver - lidt ligesom et besøg på Jensens bøfhus.

 

Lutter velsmag

Er netop kommet hjem fra et besøg i Madklubben Vesterbro. Afsindigt velsmagende mad, til en overkommelig pris. Kan kun anbefales!

 

Woop woop - god opplevelse !

Har haft glœde af både at oppleve Madklubben Tivoli, Tony's og her sidst Madklubben Vesterbro.

Super betjening - god og solide mad i forhold til de penger man betaler - Madklubben har fatt i et godt konsept - som jeg gerne vil besøge igen :)

 

Woop woop - god opplevelse !

Har haft glœde af både at oppleve Madklubben Tivoli, Tony's og her sidst Madklubben Vesterbro.

Super betjening - god og solide mad i forhold til de penger man betaler - Madklubben har fatt i et godt konsept - som jeg gerne vil besøge igen :)

 

Uforstående

Er kommet på Madklubben Vesterbro 3 gange siden de åbnede. Har kun positive ting og fortœlle. Har alle gange følt mig velkommen så snart jeg kom ind af døren, selv min gamle far som ellers kun vil spise på Kroghs, synes det var et ret "sjovt" sted. Maden har alle gange vœret helt i top, (til de penge man betaler). Sød og lidt flabet betjening, hvilket jeg synes er perfekt til Vesterbro. I sidste uge var jeg der så igen med et par veninder, da vi have hørt de havde skiftet menukort, og igen fik jeg en positiv oplevelse. Dejlig mad og vin. Isœr krabben.

Er helt uforstående overfor anmeldelsen. Derfor skal man aldrig ligge for meget i det.

Vil klart komme igen og igen!!!

 

Stjerner og oplevelse

Jeg undrer mig over at der gives hele 3 stjerner, når oplevelsen tilsyneladende var så ringe. Jeg synes ikke helt anmeldelsen hænger samme på det punkt ?

 

Der er ikke Masterchef over Madklubben

Det er lidt underligt at se Anders Aagaard Jensen lege kritiker og dommer i programmet Masterchef på TV3, når der ikke er styr på hans restaurant og køkken.

Jeg var fornylig en tur på Madklubben i Tivoli. Kernen i deres koncept er en begrænset menu, men til gengæld god mad, der bliver eksekveret og serveret i et fornuftigt tempo. Ingen af delene lykkes imidlertid den dag i Tivoli.

Vi ventede en over en halv time på at få serveret forretten - et kedsommeligt pølsebræt og en kold terrine. En time efter at have fået forretten var der stadig ingen tegn på, at vi ville få hovedret. Derfor valgte vi at gå. Det skal dog retfærdigvis siges, at vi slap for at betale for forret og vin.

 

Der er ikke Masterchef over Madklubben

Det er lidt underligt at se Anders Aagaard Jensen lege kritiker og dommer i programmet Masterchef på TV3, når der ikke er styr på hans restaurant og køkken.

Jeg var fornylig en tur på Madklubben i Tivoli. Kernen i deres koncept er en begrænset menu, men til gengæld god mad, der bliver eksekveret og serveret i et fornuftigt tempo. Ingen af delene lykkes imidlertid den dag i Tivoli.

Vi ventede en over en halv time på at få serveret forretten - et kedsommeligt pølsebræt og en kold terrine. En time efter at have fået forretten var der stadig ingen tegn på, at vi ville få hovedret. Derfor valgte vi at gå. Det skal dog retfærdigvis siges, at vi slap for at betale for forret og vin.

 

enig

Jeg har desværre også haft den dårlige oplevelse på Vesterbro, iforhold til gode oplevelser på Tonys og i Tivoli.
Jeg måtte bagefter udtrykke min skuffelse og den konstante udvidelse af koncept, hvis det medførte forringelse af produktet.
Jeg oplevede ligeledes tørt brød, manglende garniturer til 4 x hovedretter, manglende lovede komponenter på retterne og generalt en flad smag iforhold til f.eks. madklubben tivoli.

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester