Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/03/14

Madanmeldelse: Cocktails og madeksperimenter på Østerbro

  • Foto: PR Foto: PR
Der er dømt udefinérbare, cremede konsistenser og gode cocktails hos Co-Ma. Se her, hvad vores anmelder synes.

Hvad er det dér og hvorfor ser det så mærkeligt ud? Håndtegneren rettede en lang anklagende pegefinger på en underlig grå-grøn cremet konsistens på bordet foran sig.

Han havde allerede ved ankomsten til den forholdsvis nyåbnede restaurant Co-Ma på hjørnet af Århusgade og Løgstørgade bekendtgjort, at hans mave ikke skulle udsættes for eksperimenter af nogen slags, og det her bekræftede hans værste mistanke.

Næste hurdle var vinkortet, for håndtegneren dyrker ikke unødige detaljer som appellationer og druer med underlige navne.

Men her byder Co-Ma (navnet er en hentydning til, at man serverer både cocktails og brasseriemad) på en oplagt løsning: en cocktailmenu, der er sammensat, så den passer til maden.

Læs også: Det handler Michelin-guiden om i 2014

»Nu er det vel ikke noget med sex-on-the-beach og små paraplyer?« spurgte han, der værner om sit image som machismo, men tjeneren – der også styrer cocktailshakeren – kunne berolige min ven. Og snart sad vi – formedelst 185 kr. for cocktails til hhv. forret, hovedret og dessert – med hver sin.

Han med agurk, ingefær og citron i gin (Ginger & Cucumber Collins), hvis grønne friskhed faktisk matchede første forrets fedme overraskende godt: friterede calamari-blæksprutteringe serveret med en pesto på persille, kørvel og chili med et sødt element – og så den underlige grå-grønne substans, som viste sig at være en aïoli blandet op med blæksprutteblæk, der efter den indledende mistænksomhed hurtigt forsvandt ned i håndtegnerens mave.

Og jeg med en Dark’n’Stormy, der udover ingefær og lime i rom fik lidt bitter dybde fra et par stænk angostura og langt hen ad vejen stod overraskende godt til mit antipastibræt, der rummede charcuteri af god kvalitet: chilipølse, chorizo, peberpølse, serranoskinke og bresaolo.

Håndtegneren var lidt tøvende over for sidstnævnte, da han ikke havde mødt den før, men da han først havde prøvet det lufttørrede okseinderlår med Co-Mas hjemmelavede pesto gik det fint, selv om jeg var lidt alene med ostetrioen med manchego, modnet brie og stilton og endnu en god hjemmelavet tomatrelish, der på brættet var i selskab med tørrede tomater, cornichoner, syltede løgskaller og friterede skorzonerrødder.

Læs også: 37 restauranter i tre prisklasser

Til hovedret kunne vi vælge mellem burger, smørstegt hellefisk og dampede muslinger, men vi gik til håndtegnerens store tilfredshed ad kødvejen.

Til ham en saftig og mør oksemørbrad med god smag, serveret med ovnbagte aspargeskartofler, en god indkogt rødvinssauce og lidt ristede østershatte og rodfrugter.

En forholdsvis rustik sag, der dog var præcist tilberedt. Ligesom min ribeye-steak, skåret af black angus-kvæg, med fin marmorering og stegt medium rare, præcist som udbedt.

De ristede svampe og pastinakker var gengangere, mens en hæderlig omgang fritter havde selskab af en bearnaise, der både er smagt varmere og med mere karakter og smag af estragon.

En tilkøbt mixed salat (45 kr.) var sprød, men overpyntet med bl.a. ristede sesamfrø. Også her var der cocktails: til mig en Old Fashioned med angostura og bourbon, hvis smag af egefad var forstærket af de jordnødder, der havde lagret i bourbonflasken i et par uger (vor cocktailshakers egen opfindelse) – her savnede jeg dog en mere frugtagtig syre fra en god rødvin til at matche fedmen fra bøf og bearnaise.

Håndtegneren udviste til gengæld stor begejstring over sin Kennedy Manhattan med ahornsirup og sød vermouth i rommen: »Det clasher ikke, som når man står oppe ved Skagen og ser bølgerne støde sammen,« lød det faretruende poetisk fra manden, der ellers siden sine traumatiske år på Tvind nærer en sund mistro til alt, der kommer fra hovedlandet.

Begejstringen fortsatte med hans klassiske creme brûleé serveret med en lille skål skovbærmousse ved siden af. Til mig en udmærket chokoladefondant med flydende indre i tynd skal, serveret med en klat hjemmelavet vaniljeis, et par striber ligegyldig frugtcoulis og en frygtindgydende kikseanretning, der lignede en kæmpeedderkop.Men point for at gide rode med den i køkkenet.

Hvor de friske hind- og brombær stammer fra på denne årstid, ved jeg ikke, men det har næppe gavnet CO2-regnskabet.

Til gengæld ville håndtegnerens Espresso Martini med vodka, kahlua og espresso have passet langt bedre til min chokoladefondant end den Hazelnut Caipirinha, som vor bartenderven valgte.

Og overordnet må jeg nok sige, at cocktail- og madmatchet kun lykkedes halvt, og at jeg nok stadig foretrækker vin, især til solid brasseriemad som her. Men Co-Ma er ikke noget dårligt bekendtskab. 

Østerbro: De 10 i Nordre Frihavnsgade

Den er en rigtig »kvartersrestaurang« i svensk forstand (og her tænker jeg ikke kun på sprutten), hvor lokale kan komme forbi til en god omgang præcist lavet mad af kvalitetsråvarer og lidt hjemlig hygge.

Eller som håndtegneren kundgjorde ved afskeden ude foran: »Trods navnet er der er ikke noget Karl Smart over Co-Ma – her kommer jeg igen.« Større ros fås ikke på Østerbro, i hvert fald ikke fra ham.

Hvad: Restaurant Co-Ma
Hvor: Århusgade 48, København Ø, tlf. 70 40 40 52
Hvor meget: billigste vin 245 kr., hovedretter fra 145 kr.