Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/02/14

Madanmeldelse: Brasserie Degas

  • Foto: Kasper Palsnov Foto: Ikke oplystFoto: Kasper Palsnov
En god bourgogne blev på mystisk vis til en tom flaske côtes du rhône, men ellers var alt ved det gamle på det klassiske franske Brasserie Degas.

Ærkefranske Brasserie Degas er ikke nogen nyhed, faktisk har restauranten eksisteret på forskellige adresser siden før bistro-bølgen indtog København. Efter at have overladt Trommesalen 5 til Retour Steak det forgangne år er Degas åbnet i seneste reinkarnation et stykke nede ad Gammel Kongevej.

Trods den nomadeagtige adfærd viste alt sig dog at være ved det gamle, da vi forleden lagde vejen forbi Degas. Faktisk måtte jeg undervejs knibe mig selv i armen for at sikre, at jeg ikke i drømme var havnet i en af Georg Gearløs’ tidsmaskiner, som havde kastet mig 30 år tilbage i tiden: Kortet var en nærmest nøjagtig gengivelse af 1980ernes franske køkken: Rosastegt andebryst, ballotine af pighvar, oksefilet med pebersauce, mørbraden fra samme dyr med foie gras og trøfler, snegle med kryddersmør, crème brûlée og jordbær i januar. Samt en fransk tjener, der, som snack serverede friskbagte gougères (»vandbakkelser« med ost fra Bourgogne) med en accent så tyk som i en sæbeopera.

Læs også: Michelin-restaurant åbner billig bistro

Foie gras optræder naturligvis i adskillige retter. Jeg faldt for en salat, hvor en skive grov (læs: ikke videre elegant) foie gras-terrine lå oven på en tung salat bestående af kastanjer, valnødder, champignons, bladselleri og frisée. Lovlig meget olie havde fået bladene til at falde sammen således, at salaten forekom noget bastant.

Min ledsager fik en udmærket helt straight fransk fiskesuppe. Rustrød, intens i smagen og på mange måder lig en bouillabaise, blot uden fiskefyld. Ved siden af de obligatoriske skåle med revet ost, og rouille (aïoli med lidt cayennepeber), de annoncerede croutoner kom til senere.

Vinkortet var – ikke overraskende – fransk, hvilket skabte glæde, for modsat det franske køkken, som pt. er en runde eller to bagude i forhold til førerfeltet, så er fransk vin stadig second to none i min bog. Udvalget er, så vidt jeg er orienteret, signeret Stephane Viano, som tidligere drev Bacchus Vinbar i Viktoriagade (hvor Mikkeller i dag bor) og har sin egen import af ukendte producenter fra velkendte, klassiske franske distrikter. Til forretterne drak vi således en fornem – og velsmagende – hvid bourgogne, en puligny montrachet med marknavn til den relativt beskedne pris af 485 kr.

Læs også: De 5 lækre cocktailbarer

Til hovedret fik jeg en udpræget 80eragtig servering: En ballotine (udbenet og farseret/fyldt element) af pighvar, farseret med noget lyserødt som nok har været laks. Når jeg er i tvivl, skyldes det, at fyldet – så vel som selve den let vandede pighvar – smagte af meget lidt. Saucen var tilsvarende karakterløs, jeg ville ikke kunne skrive under på, om den virkelig var smagt til med den annoncerede safran. Et par tynde skiver af hummerhale, som toppede serveringen, havde heller ikke meget smag.

Så var der mere saft og kraft i min ledsagers gratinerede havtaske, relativt rustikt serveret med tagliatelle (brede båndpasta) og tomatiseret jomfruhummerbisque.

Med franske oste er det lidt ligesom med vinen: Selv om franskmændene ikke er verdens største kokke i disse årtier, så kan man ikke tage terroiret, traditionerne og de fantastiske råvarer fra dem, og ud af dette kommer stadig verdens bedste oste. Desværre var den selektion vi bestilte til deling – bl.a. tomme de savoie og comte – ikke videre ophidsende. Formentlig ankom de direkte fra et meget effektivt køleskab, i hvert fald var de iskolde og hårde.

På dette tidspunkt begyndte den øvrige logistik desværre også at gå i opløsning. Vores tomme ostetallerken tilbragte en uendelighed, og vi måtte hive fat i en tjener for at slippe af med den. Og helt galt gik det, da vi efter at have været ude at trække frisk luft i fem minutter kom tilbage til bordet og opdagede, at det, vi havde efterladt i køleren som en mere end halvt fuld, fornem 2002 Chambolle-Musigny (550 kr.) i mellemtiden var blevet til en gemen – og helt tom! – côtes-du-rhône. Godt nok ærgerligt eftersom den modne bourgogne bar sine 11 år med stor ynde i form af underskov, svampe og fløjl.

Læs også: Nu kan københavnere købe LêLê i 7-Eleven

Efter en kort parlamenteren med tjeneren fik vi en ny flaske af samme chambolle, som dog desværre ikke var helt så skarp, vinen prikkede på tungen og var mere reduktiv (i underskud af ilt) – flaskevariation er ikke usædvanligt jo ældre vinen bliver.

Desserterne, som man jo i sagens natur kan laves på forhånd i ro og mag, var aftenens sikreste runde. Jeg fik en klassisk flad pizzaagtig æbletærte med vanilleis og en skål med mindre morsomme januarjordbær. Min ledsagers dessert bestod af tre små creme brûlée variationer smagssat med henholdsvis appelsin, te og kaffe – bestemt udmærket.

Hvad: Brasserie Degas
Hvor: Gl. Kongevej 41 B, tlf. 35-531254
Hvor meget: hovedret fra 162 kr., vin fra 275 kr. tre-retter 295 kr.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester