Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/11/13

MAD - Modern American Diner

MAD - Modern American Diner

Vesterbrogade 1 P
1620 København V

Kontakt

32623623
 

 

 

 

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou

Dinere er ægte kulturinstitutioner i USA. Her mødes alle mennesker, på alle tider af døgnet og får noget god mad ved disken og en smil fra servitricen. Det er så amerikansk som Coca-Cola, og Københavns egen ’Times Square’, har også fået en ægte diner.

Navnet er MAD - Modern American Diner, og adressen er i Industriens Hus på Vesterbrogade 1, hvor de har lejet sig ind på hjørnet tættest på Tivolis hovedindgang - både stuen og førstesalen med plads til over 200 gæster.

Se også: Billederne fra MAD

"Når du træder ind på MAD, så skal det være som at træde direkte ind i USA," fortæller ejer Anders Taunø. Han er gået sammen med Malik Helal, som på 22ende år driver den australsk inspirerede restaurant Reef N’ Beef i Jernbanegade, og nu indtager han altså også USA.

Let's go MAD
De to partnere gik gennem flere år med tanken om at åbne en rigtig diner i København, og da lokalerne i Industriens Hus faldt på plads i sommers, tog de straks på en inspirationstur til New York, hvor de spiste sig igennem 70 restauranter, caféer og dinere for at lure amerikanerne deres tricks af og importere dem til MAD.

"Det som var kendetegnende ved stederne derovre, og som vi er så store fans af, er det liv, som der altid er på en diner. Man kan lige komme forbi og få stillet sulten i en god stemning. Og så er kvaliteten altså rigtig god," forklarer Anders Taunø.

Læs også: Kongen af bearnaise åbner ny restaurant

"En diner skal have liv, og det er derfor vi har lagt os her," fortæller Malik Helal. "Der går 33.000 mennesker forbi ude på gaden hver dag," siger han.

210 gæster
MAD har åbent hver dag fra 8 morgen til 24 aften, og menukortet spænder derfor også fra tidlig morgenmad til sen aftensmad. Indgangspartiet i gadeplan er indrettet med 40 siddende pladser ved høje borde, og take-away samt hele den ene væg fyldt med importerede amerikanske specialprodukter.

Oppe af trappen på førstesalen ligger det åbne køkken og sender retter ud til 120 gæster, som både kan slange sig i en lounge, ved højborde, en bar og normale borde. Stilen er moderne diner holdt i et stramt koncept med et nordisk islæt, hvide klinker på flere vægge og amerikanske kendeord malet på i loftet og rundt omkring på restauranten i forskellige typografier.

Der er også udeservering for omkring 50 gæster, og de kan hoppe ombord i et ærkeamerikansk menukort.

Læs også: Frederiksberg får ny royal café

Målt på burger
"Vi ved godt, vi vil blive målt på vores burger. For en diner skal kunne lave en god burger, så vi bruger Black Angus kød, for vores tur til New York beviste, at det smager bare så meget bedre. Og fordi vi forhåbentlig får et så stort flow af gæster, kan vi holde prisen nede omkring 80-90 kroner. Vi laver også fritter af sweet potatos, og så meget som muligt er hjemmelavet, blandt andet vores nachos," fortæller Anders Taunø.

Derudover kan man blandt andet få sandwiches, steaks, morgenmadsklassikere som omeletter og bagels samt cheesecakes eller pecanpies. Både øl og vin vil fortrinsvis være amerikanske.

MAD åbnede 15. november 2013.

Hvad: MAD
Hvor: Industriens Hus, Vesterbrogade 1 P
Hvornår: Kl. 8 – 24 alle ugens dage

Læs mere på Facebook og madcph.dk

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Bid 20% af prisen på Byens Bedste Burger 2014

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Så ringe betjening var aldrig gået i USA

 

A terrible waitress I have ever experienced

Thanks to such a rude waitress on the first floor, I experienced being in a bad temper for two days. As they named it, I felt mad. Thank you.

 

Sørgelige eggs benedict!

Jeg har nu for 2.gang været på MAD. Jeg besluttede mig for at give dem en chance igen, efter jeg én gang havde slæbt tre gæster derind og mildest talt var skuffet. Jeg ville denne gang prøve deres morgenmad. Vi bestilte begge Eggs Benedict og pandekager. Selve arrangementet bestod af en tør skive toastbrød, en meget tynd skive (toast) skinke (svarende til den billige man køber i supermarkedet) og henover en hollandaise der mest af alt kun smagte af citron og ovenpå var et ganske udemærket porcheret æg. Alt sammen budgetudgaven af en traditionel eggs benedict!
Jeg er så skuffet over stedet og deres egen omtale af sig selv forud for åbningen. Hvordan kan man have besøgt så mange amerikanske diners, og påstå at man har valgt alt det bedste ud og samlet det i et menukort og så servere så middelmådig, grænsende til kedelig mad? København er fuld af gode restauranter og selv cafeer der er bedre end denne, spild ikke tiden på MAD!

 

Oplevelse af carat

Det var i torsdags 9/1 14, en regnfuld eftermiddag, hvor jeg og mine to ledsagere kom forbi MAD på vej til Hovedbanen. Vi blev enige om, at besøge Københavns nye Diner, som vi alle tre havde hørt om, før vi skulle videre med regionaltoget.
Vi fik anvist et dejligt bord med sofa, så vi rigtigt kunne se og opleve restaurationslokalets fine udsmykning.
Vi fik straks udleveret spisekort og drikke ditto. Efter ca 6 min kom tjeneren tilbage klar til at modtage ordre.
Begge mine ledsagere bestilte MAD Classic Burger- green peppercorn sauce & caramelized onions (89 kr), medens jeg bestilte Philly Cheese Steak Sandwich - alices brisket, caramelized onions & mushrooms, Cheese, topped with lettuce, tomato & mayo ( 99 kr). Drikkevarer blev bestilt 2 glas pale ale- Sierra Nevada, ( 400 ml 55kr) og 1 bottle Sierra Nevada (330 ml 55 kr). Plus en flaske vand.

Fra vi bestilte, til vi fik drikkevarerne, gik der for lang tid, vi overvejede at efterlyse drikkevarerne, men så pludselig kom de.

Det vil være en god ide, straks efter bestilling at servere drikkevarerne.

Så kom maden frisk tillavet og faktisk meget hurtigt når man tænker på, at det er lavet fra bunden.

Maden smagte perfekt, og "pyntet" var netop moderat, således, at alle smagsnyancer trådte frem.

Drikkevarerne var velskænket og behageligt tempereret.

Alt i alt et dejligt frikvarter, før regionalens rumlen ud over Sjælland.

P.S. I mandags var jeg køber af et gavekort til MAD, da jeg synes, at det var en glimrende gaveide til et nærtstående familiemedlem.

 

Nej Tak!

Magen til fuldstændigt elendigt spisested skal man lede længe efter.

Jeg håber i skammer jer over at bruge det amerikanske label "diner" - da i på ingen måde fortjener at gå ind under denne kategori.

Hvorfor købe en steak hos jer til 190 kroner når samme fås 2 meter til højre for 119,- hos herreford. Come on, tjek jeres konkurrenter.

 

Man skal have god tid...

Lørdag besøgte mine kæreste og jeg MAD, efter en hyggelig juletur på Strøget. Vi havde glædet os meget til at prøve MAD, da vi begge elsker de traditionelle amerikanske diner-retter. Umiddelbart virkede det ikke som om der var så mange mennesker i restauranten, men vi kom alligevel til at vente en halv time på et bord, hvilket var okay da vi jo bare kunne have bestilt bord i forvejen. Da vi endelig blev kom op til vores bord, havde vi allerede brugt ventetiden til at finde ud af hvad vi ville have, men det var næsten umuligt at få kontakt med en der ville tage imod vores bestilling og da vi skulle i biografen efterfølgende besluttede vi os for at springe forretterne over. Efter ca. 20 minutter fik vi endelig bestilt – Jeg bestilte deres BBQ ribs (135 kr.) med chilipomfritter (25 kr.) og en Pepsi Max, min kæreste bestilte deres Philly Cheese Steak Sandwich (95 kr.), ”mac n´ chees” (35 kr.) og en Coca cola. Efter yderligere 20 minutters ventetid kom maden. Det hele smagte fint, men vi var alligevel lidt skuffede, for når man bestiller ”autentisk amerikansk mad” regner man også med at få det – min kæreste synes dog at hans mac n´chees og steak sandwich manglede ost (hvilket ikke plejer at være et problem i USA), mine chilipomfritter var også lidt for slatne og der var kun chili på de øverste – som til gengæld var ekstrem stærke. Desuden manglede jeg den mayonnaise som jeg havde bestilt til mine pomfritter, men igen kunne jeg ikke få fat på en servitrice, så jeg blev til sidst nødt til at gå hen til køkkenet og spørge efter det.
Da vi havde spiste ville vi have bestilt dessert, men igen var det næsten umuligt at få fat på en servitrice, så da hun endelig kom valgte vi at betale, da vi var bange for at det ville blive for tidspresset, da vi jo allerede havde mærket hvor længe der kunne gå. Regningen var rimelig – hvilket dog også var et resultat af at vi blev nødt til at fravælge både forret og dessert.

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester