Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/01/16

Mad & Kaffe

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Gode råvarer, kærlighed og en af byens hyggelige solskinspletter på Sønder Boulevard har gjort Mad & Kaffe til café- og Instagram-darling.

Gode råvarer, kærlighed og en af byens hyggelige solskinspletter på Sønder Boulevard har gjort Mad & Kaffe til café- og Instagram-darling, som tilmed har vundet AOK Byens Bedste Café to år i træk. I 2015 og 2016.

Mad & Kaffe går op i friske, hjemmelavede og økologiske råvarer fra velrenommerede leverandører som bl.a. stjernekokken Daniel Letz, bageren ”Vores Brød” samt øl fra Nørrebro Bryghus.

Om morgenen kan man sammensætte sit personlige morgenbræt via et afkrydsningssystem, så man kan vælge præcis det, man har lyst til. Der er mulighed for at vælge sin egen morgensammensætning : Morgenbræt: 3 stk. 78 kr. 5 stk. 120 kr. og endelig  7 stk 148 kr.

Foto: PR

Morgenmaden hos Mad & Kaffe er hurtigt blevet en succes og man skal komme tidligt, hvis man vil sikre sig et bord.

Smørrebrød koster mellem 60-70 kr. stykket (2 stk. 110 kr), en burger med fritter og hjemmelavet dip 124 kr. og såvel laptops, familiesammenkomster og ammende mødre er hjerteligt velkomne. Alle kan finde sig til rette og føle sig hjemme i Mad & Kaffes hyggelige uformelle atmosfære.

Alle skal være velkomne.
'Vi ønsker at alle  skal føle sig velkomne. Vi har nogle gode rammer, hvor vi med vores fantastiske team har skabt et spisested for alle som sætter pris på god mad, opmærksom betjening og hyggelig atmosfære. Det er en drøm som er gået i opfyldelse, fortæller en af de to ejere, Benjamin, som har åbnet Mad & Kaffe.

Foto: PR

'Vi er to unge mennesker, uden kokkeuddannelse med en passion for mad og kaffe. Vi har haft en fælles ambition om, at have vores eget sted, hvor vi kan være stolte af alt, hvad vi serverer. Det synes vi, at vi har opnået med vores koncept på Mad & Kaffe.'

Mad & Kaffe serverer morgenmad fra kl. 8.30 til 12 (13 i weekenden) og frokost og aftensmad frem til kl. 19.

Udenfor på den store trekant er der udendørsservering med sol fra tidlig morgen til sen eftermiddag.

Der er plads til 25-30 gæster udenfor og omkring 50-60 indenfor.

Foto: PR

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.