Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/03/14

Mad Cafeen Vesterbro

Mad Cafeen Vesterbro

Mysundegade 26
1668 København V

Åbningstider

Køkkenet har åbent mandag til lørdag kl. 15.00 - 20.30

Kontakt

+45 30 42 11 80
 

Måltider

Brunch

Frokost

Middag

Køkkentype

Cafekøkken

Atmosfære

Romantisk

Trendy

 

 

 

  • Foto: Nynne Hein Møller Foto: Nynne Hein Møller
  • Foto: Nynne Hein Møller Foto: Nynne Hein Møller
  • Foto: Nynne Hein Møller Foto: Nynne Hein Møller
  • Foto: Nynne Hein Møller Foto: Nynne Hein Møller
  • Foto: Nynne Hein Møller Foto: Nynne Hein Møller
I hjertet af Vesterbro har Hys og Stoffer skabt en såkaldt pastalounge, hvor der både kæles for maden og gæsterne.

I slutningen af 2012 åbnede Hys og Stoffer (hvis rigtige navne er Hüsniye Metinoglu og Kristoffer Kafton) Madcafeen Vesterbro, der slår sig på at være et lækkert pastasted med uprætentiøs stemning og højt til loftet.

Det betyder, at du sagtens kan opleve gæsterne gribe guitaren, der står ved baren og give et spontant nummer. Gæster, der ringer med de klokker, der står på bordene for at få tjenernes opmærksomhed. Eller at Hys og Stoffer ryger på Vesterbro-pubcrawl med gæsterne, når de lukker ned for Mad Cafeen.

Derfor definerer Hys og Stoffer også selv Mad Cafeen Vesterbro som en oase. Her kan gæsterne slappe af og være sig selv, uden at de bliver dømt eller set ned på, fordi de bestiller vand til deres entrecôte.

Likøren blev til lamper
Gæsterne kan tilmed få rigtig lækker mad og drikke på Mad Cafeen, der kæler for detaljerne. Fokus er på pasta, supper og sovse til et prisniveau, hvor alle kan være med. Øllene stammer fra det fynske mikrobryggeri Coisbo, mens Mad Cafeen med den sydafrikanske likør Amarula har sat gang i noget helt specielt.

En dag tog Stoffer nemlig for sjov en af likørflaskerne, skar bunden ud og satte lys i, så det blev til de loftslamper, der nu pryder hele cafeen. Det vakte opmærksomhed hos Amarulas internationale marketingsdirektør, der nu vil i gang med at producere en masse af Stoffers lamper.

Opvarmning til Vega
Mange af de gæster, der kommer forbi Mad Cafeen, er på farten, fx på vej i biografen eller til en koncert i Vega. Alligevel sker det tit, at de kommer i snak med hinanden på tværs af bordene og finder ud af, at de er på vej til den samme koncert.

Den familiære stemning er vigtig for Hys og Stoffer, da mange af deres gæster netop er lokale - især fra selve Mysundegade, hvor cafeen ligger. Men lige gyldigt om gæsterne kommer fra Vesterbro eller Vordingborg, gør Hys og Stoffer altid en dyd ud af at levere den bedste service og skabe en god stemning.

Mulighederne for at komme i snak med sidemanden er da også gode hos Mad Cafeen, der i den gamle ombyggede lejlighed har plads til omkring 30 gæster. De kan på væggene nyde synet af Hys' idoler - gamle Hollywood-stjerner som Marilyn Monroe, James Dean og Gøg og Gokke. Og hvis betjeningen er for langsom, er det bare om at give et solidt kling med klokken!

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Eksklusiv miniferie på historiske Admiral Hotel med havudsigt fra suiten

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester