Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Lotus House

  • Foto: Ikke oplyst
Lotus House er en landets ældste kinesiske restauranter og indretningen alene er en rejse i tid og et besøg værd. Maden er almindelig kantonesisk/dansk med med trefarvet is til dessert - og billig.

Døren til førstesalen af Nørrebrogade, hvor Lotus House ligger med dueblå røvballegardiner og Svigermors skarpe tunge i vinduet, ligner med sine tremmer for ruden indgangen til en rockerborg eller et Wild West-fængsel. Bag døren finder du en tidslomme af en restaurant med garderober som i en danserestaurant fra tv-serien Edderkoppen, blomsterkummer i palisanderlook, murmesterbue, en svane af foldede, kinesiske lotterisedler på baren, det obligatoriske akvarium med karper og udsigt over Peblinge Sø.

Maden er faktisk hæderlig til prisen. Nuvel, der er store ærter fra frost i Pekingsuppen og trefarvet is til dessert, men de dybstegte kongerejer har jeg ikke fået sprødere, den sursøde sauce var hverken for sur eller for sød, og der er jo ingen, der siger, at man SKAL spise de stykker dåseananas, der svømmer rundt i den. Når man oven i hatten finder en banal, men behagelig flaske riesling fra Alsace til langt under 200 kroner, undrer man sig lidt over, at en så billig restaurant midt på en af Københavns mest befærdede gader er næsten tom på en onsdag aften.

Und dig selv en rejse i tidsmaskinen Lotus House en søndag, hvor du ellers ville have hentet thai take-away, der koster det samme som at spise her, men bær over med den søde tjener, der ihærdigt forsøger at huske bestillingerne uden at skrive dem ned og konsekvent placerer retterne forkert ved bordet - han er ikke vant til højt tempo.

AOK talte med Lotus House 16. juli 2010, hvor restauratøren afkræftede rygter om at restauranten skulle være lukket, men det er korrekt, at den længe har været til salg.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Rigtig godt - prisen taget i betragtning.

Kinesisk er forårsruller, sur-sød sauce, ris, indbagte friturestegte rejer/kyllingog suppe. Det er billig mad i rimelig kvalitet og bør vurderes på den skala. Ofte serveret som buffet, der tæller ned i kvaliteten, men det er det ikke på Lotus House.

Jeg valgte som altid de retter tjeneren anbefalede uden at nærlæse menukortet. Det blev til en raviolisuppe som forret som smagte fantastisk godt. Kæresten fik en hønsekødssuppe som smagte fint.

Kæresten fik derefter (som en del af menu-pakken) en forårsrulle som jeg smagte. Den var hjemmelavet og absolut i den bedre ende.

Derefter fik jeg 4 små retter: and, indbagte rejer, indbagt kylling og kylling i karry. Alt var godt.

Trods lidt kommunikationsproblemer var betjeningen "can-do". Lokalerne er ikke tip-top, men kinesiske. Toiletfaciliteterne er brugbare. Prisen var helt til grin og set i dét lys giver jeg 5 små stjerner.

Lotus House er simpelthen et godt finanskrisetilbud. Du kan spise en god hovedret med en øl/vand for lige over 100 kroner pr. snude.

 

Jeg må indrømme at ingen

Jeg må indrømme at ingen andre kinarestaurunter når Lotus House til sokkeholderne..
De har de absolut bedste ruller og supper. Og en hovedret med en pris på kun 65 er meget billig.

Betjeningen er helt fantastisk. Smilende og ydmy. Indretningen er hyggelig, og man bemærker ikke de andre kunder da belysningen er dejlig dæmpet.
Jo selvfølgelig er Hotus House ikke nyt længere... Der er skæve gulve og der trænger måske til en klat maling...
Men det er netop charmen ved dette, som gør at jeg bliver ved med at komme tilbage til stedet.
-Og så det at 2 x 4 retter inklusiv velkomstdrink og 2 flasker hvidvin kun kostede mig 540kr.

Jeg kan kun varmt anbefale Lotus House!

 

Meget god mad til billig pris

Forholdet mellem pris og kvalitet er aldeles fornuftigt. Suppen er glimrende og forårsrullerne og de friturestegte blæksprutter og kongerejer er meget velsmagende.
Absolut et besøg værd.

 

I starten så syntes jeg det

I starten så syntes jeg det var både fantastisk billig og rigtig god mad for pengene, helt til vi begyndte at komme der næsten hver dag. Jeg begyndte at købe ind til vores eget firma (frokost/lunch) fordi vi bare elsker kinesermad og asiatisk mad iøvrigt - MEN...

...over tid fandt folk både hår i maden og personlig fandt jeg et prismærke i risen og så var det slut med at handle der, det var virkelig ulækkert at få bekræftet ens mistanke om "hår" og andre uhumskeder i maden ved at der kom et rødt vådt prismærke liggende iblandt risen, så jeg må sige der ER lidt sjusk der, nok til at jeg ikke vil handle der igen. Han er helt umulig at "klage" til fordi han går fuldstændig amok og benægter alt.

 

Kan slet ikke nikke genkendende til Lauras beskrivelse af betjeningen. Tjeneren må have haft en yderst dårlig dag. De gange jeg har været der har betjeningen været venlig og hurtig. Maden er rigtig god til prisen og bliver serveret i rigelige portioner. Udover det er beliggenheden fantastisk, og atmosfæren og indretningen yderst hyggelig.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media