Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/09/18

Lille Bakery

  • Foto: PR Foto: PR

I maj måned 2018 åbnede Lille Bakery på Refshaleøen. En ny lille café-perle, som diverse instagrammere straks forelskede sig i - og med god grund. Cafeen er nemlig både fotogen og har styr på, hvad der rykker sig på morgenmadsfronten.

Når man træder ind i bageriet, som ligger i et højloftet lokale på Refshalevej, mødes man af et smilende personale bestående af Jesper Gørtz, der tidligere har arbejdet på Noma og 108, Mia Boland, der tidligere var souschef på 108, og Sara De Lemos Macedo, som har arbejdet som restauratør i Rio.

Et kompetent hold, der virkelig kan deres kram. Hvilket man hurtigt finder ud af, når man sætter tænderne i brødet. For Lille Bakery er først og fremmest et bageri, hvor man finder alle mulige lækre former for bagværk, bl.a. donuts. Men stedet er også en café, hvor man både kan få morgenmad og frokostretter som bl.a. en klassisk tallerken med to skiver lækkert surdejsbrød, ost, skinke, hjemmelavet marmelade og pisket smør. Eller yoghurt med granola og stikkelsbær eller andre lækkerier som kager, cookies, donuts med mere. Eller en mere avanceret frokostmenu.

Maden kan både nydes indenfor ved langborde, ude foran i de orange liggestole eller ved opstillede borde og stole. Indretningen har en hip berliner-vibe med loppefund, forskellige stole og borde, bestik og service af forskellige varianter.

Til morgenmaden kan man købe en filterkaffe brygget på bønner fra kaffebiksen Prolog i Kødbyen samt bestille forskellige hjemmelavede juice eller rosen- og hindbærsodavand.

Hvad: Lille Bakery
Hvor: Refshalevej 213A, Kbh. K
Hvornår: Åbnede 10. maj 2018

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.