AOK anbefaler
Fransk/dansk
Moderne europæisk
Middag
Søndagsmiddag
Romantisk

Maden
Les Trois Cochons betyder De Tre Svin, men det er ikke ensbetydende med, at du får gris på gaflen. Køkkenet er sydfransk inspireret, og anretningen er elegant og kreativ. Forretterne bliver serveret i små henkogningsglas, og retterne kommer ind på bordet i gryder og på fade, så madoplevelsen ikke kun er individuel, men en oplevelse, som man deler.
Forret og dessert er fælles
Konceptet er, ligesom på Cofoco, at du får en tre-retters menu. I modsætning til Cofoco er forret og dessert ens for alle, mens du selv kan vælge mellem de tre hovedretter. Som regel er en af dem fisk, men vegetarer og andre med individuelle behov for en særlig menu, bør vælge et andet sted at spise. Hvis I er to, skal I vælge samme hovedret, da hovedretter skal bestilles af mindst to personer. Alle hovedretterne serveres med tilbehør af f.eks. grønne bønner og kartoffelpuré.
Vinene
Vinene er ikke Les Trois Cochons stærkeste side, men vinkortet består af få udvalgte glas fra knap en 50'er og en række flasker. Forvent ikke det store sommelier-show, det sker at der på menukortet kun står en et producentnavn og Frankrig, men intet område, eller et område og land, men ingen producent.
Fra slagter til svin
Restauranten ligger i en tidligere slagterforretning, og flisegulvet stammer fra dengang ligesom de hvide fliser og stållisterne på hjørnerne. En stor kølerumsdør adskiller restauranten og udgangen til køkkenet og nedgangen til kælderen, hvor toiletter og selskabslokalerne ligger.
Indtrykket er rustikt, sydfransk og hyggeligt. Om aftenen er belysningen dæmpet - meget dæmpet. Gæsterne er i alle aldre og segmenter, og snakken går ved bordene, men lyden bliver dæmpet lidt at de profilerede lofter.
Plads til selskab
Ligesom indretningen er borddækningen rustik og uden dug. Prisklassen taget i betragtning er stolene særdeles magelige.
Dit eget håndklæde
På toiletterne, som er i kælderen, ligger fint sammenrullede frottévaskeklude, som du kan tørre dine hænder i og derefter smide i vaskekurven, ligesom på byens dyreste restauranter.
Les Trois Cochons åbnede i 2005.
Les Trois Cochons er ejet af Torben Klitbo og Christian Lytje.
Cofofo-imperiet
Vi var to nordmenn som fikk anbefalt dette stedet og vi fikk plass uten å ha reservert bord og en dette var et sted som hadde meget god service.
Maten smakte fortreffelig og i en pris segment som også var positivt. vi kommer gjerne tilbake.
Inviterede min kæreste derind. Super godt sted. Der var ikke bord da vi kom men tjeneren anbefalede vi brugte tiden på at gå på en cocktailbar lidt længere ende af gaden så det var helt fint. Stedet ligger på en af mine ynglingsgader i KBH. Meget charmerende Værnedamsvej. Maden var super god til billige penge hvilket mangler i København. Så helt sikkert et sted jeg vil anbefale folk at komme og selv komme igen.
Var på les Trois Cochons i februar måned for første gang - men helt sikkert ikke sidste.
Super hyggelig indretning, sød betjening og rigtig god mad. - Fantastisk Coq au Vin!
Vinkortet kunne dog godt være lidt mere spændende og spænde over et lidt større sortiment - også prismæssigt.
Sørg for ikke at komme til at sidde i underetagen, som lugter lidt af gammel, fugtig kælder.
Jeg kan forstå, at det er de samme folk, som er inde over cofoco, som jeg egentlig er ret begejstret for. Desværre levede les trois cochons langt fra op til standarden på denne aften. Alt for lang tid mellem retterne. Hertil kommer at alt bliver severet i skåle, som man skal dele med sin makker. Måske et princip, der kan være fint nok (personligt ville jeg nok have foretrukket det hele på samme tallerken, men ok), men det er ikke fedt f.eks. at skulle dele en creme brulee. Det er altså en ret, der tiltænkt individuel fortæring. Sorbeen, smagte godt, men var på kanten til splat, da den kom på bordet. Jeg en fiskeret på denne aften og guldbarsen, som, man reklamerede med i menuen, var stort set umulig at finde. Jeg var knaldsulten efter hovedretten og måtte kaste mig over mine bordkammeraters entre-cote. Det samme måtte de andre ved bordet, som havde fået fisk. Vinen var god. Den havde de valgt godt ;-)
Jeg har spist mange gange på Les trois Cochons og været glad for det alle gange, men denne gang var hovedrettet intet mindre end formidabel. En gryde for to bestod af 4 stykker mellemstore havbars, 4 halve jomfruhummere, 15-20 stk blåmuslinger og en lækker safransovs til. Tilberedt til perfektion. Drop dog gerne den kedelige kart.puré, server hovedretten varm i stedet for lun og en ekstra tjener ville have givet den sidste stjerne. Men på trods af det havde jeg en fantastisk oplevelse.
Vi var 6 personer der var på Les Trois cochones igår. Vi havde bestilt bord fra kl. 17:30 og skulle være til koncert i vega kl. 20:00. Pga af sne og glatte veje, kom nogen af os ca. 50 min forsent og derfor bestilte vi maden sent.
Vi fik hurtigt serveret foretten, som var rigtig god. Derefter kunne vi se at tiden var presset for os, og vi spurgte en af de venlige tjenere om vi kunne får hovedretten lidt hurtigt! Vi forklarede at vi skulle videre til koncert. Tjeneren tilbød at vi kunne spise hovedretten uden at stresse og efter koncerten komme tilbage og får vores dessert!! Det er bare service!
Vi vik serveret lækker and, med hjemmelavet rødkål og tilbehør, samt virkelig mørt entrecote. Vi kunne sidde og nyde maden uden at stresse over at der også lige skulle en dessert ned. Videre til Vega til en skøn koncert, og tilbage til værndamsvej, hvor vi blev mødt af en venlig tjener der havde gjort bord klar til os. Vi fik creme brule, kardemomme is, og tærte. Vi var meget tilfreds med maden og med den gode service vi fik.. Og vi glæder os til næste gang at vi skal på besøg og forkæles af Cofoco!
Rigtig god mad og hyggelig lokaler. Sød betjening, men restauranten var klar underbemandet og vi havde tallerkerne foran os ca. 30-40 min. efter vi havde spist færdig. I alt var vi der næsten 4 timer og det var nok i hvert fald 3 kvarter for meget.
Vi oplevede en aften (mandag) hvor forrettten som bestod af 3 dele vi selv skulle øse op/servere, som var alt for syrlig. Husets vin var også syrlig så det var ikke OK. Hovedretten var bøf mod et tillæg til meneuen. Det smagte godt, men var for hårdt at tykke efterhånden som den kølede af. Igen skulle vi selv øse op fra en skål. Det virker ikke for mig. Jeg synes, det let bliver så rodet på tallerknen. Rødvinen var for varm. Tjenereen tilbød at køle den, men det er ikke OK. Dessertterne var OK. Til prisen på 1100 kr for 2 var det en skuffende oplevelse.
Lever fint op til de andre resturanter under Cofocos kvalitet. Igen er det dog negativt at de forlanger penge for postevand.
Man har et standpunkt til man tager et nyt. Efter et skuffende besøg på Vespa i sidste uge (AOK's mandagstilbud) havde jeg egentlig besluttet mig for at holde en pause fra Cofoco, men da mandagstilbuddet med skaldyrsfad fra Les Trois Cochons poppede op, måtte jeg erkende, at det måske skulle prøves...og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Vi var fire afsted og det var en udsøgt fornøjelse at spise i restauranten på Værnedamsvej. Betjeningen var hurtig og venlig, selvom det virkede som om, at de var lidt forvirrede over at 98% af gæsterne skulle have skaldyrsfadet, for bestillingerne kom ikke altid til de helt rigtige borde, men det gjorde jo reelt ikke det store, når størstedelen af gæsterne skulle ha' det samme.
Skaldyrsfadet med østers, jomfruhummer, muslinger, rejer, krabbeklør, citron og tilbehør var virkelig lækkert og der var masser af godter på fadet. Helt usædvanligt måtte vi levne. Creme Brûléen var lige i skabet - selvom den kan virke vel voldsom (i hvert fald på den kvindelige del af bordet). Alt i alt en fornøjelig aften på Les Trois Cochons med god mad og service. Det eneste der trækker lidt ned er trækket fra døren, som stod åben hele aftenen. Og så forvirringen over bestillingerne.
Jeg bestiller altid på nettet og får maden leveret, tænk at man kan få lækker restaurantmad leveret hjem til spisebordet på en time, jeg er nødt til at give dette tip videre. Tjek www.roomservice.dk de leverer også fra andre restauranter.
Mvh Flemming
Jeg og min kone havde en udemærket oplevelse med god mad og absolut ikke "Fede" tjenere da alle undtagen en var unge søde og venlige kvinder/piger. Det eneste jeg undrede mig over var at jeg ikke fik lov at smag på den bestilte vin(den blev trukket op i baren) Vinen var god nok men alligevel .Pigerne var søde nok men helt sikkert ikke tjeneruddannet.
Alt i alt en god oplevelse!!!
Besøgte 8. november restauranten på en stille og rolig søndag aften med min kone. Har fulgt Cofoco-drengene siden de altid herlige søndagsmiddage fra gadekøkkenet på Istedgade og havde sat næsen op efter en dejlig madoplevelse med afslappet og uprætentiøs betjening.
Men ak - det var ikke nogen mindeværdig madoplevelse og betjeningen blev lige lovlig afslappet da det blev klart, at maden på denne aften ikke var tilfredsstillende. Der var ganske enkelt ikke den fornødne interesse til ved afregningen at spørge til vores (gæster) oplevelse for der var nogen MEGET vigtigere ting at tage sig til ude i opvasken. Og da jeg aldrig taler til ryggen af tjenere blev det lidt besværligt.
Vi lagde ud med forretten "Selection d`hors-d’oeuvres selon l`humeur du chef" som bestod af andebryst anrettet med æbler/druer/valnødder vendt i en vinaigrette med rapsolie, smørbønne-pasta med lilla katoffelchips og feldsalat samt snegle i en reduceret sauce med ukendt indhold.
Jeg har i sandhed ikke smagt så fersk en komposition før. Halvt inde i retten blev det klart for mig hvad der var galt: der var ingen vinaigrette til at skabe syrlig balance til æbler, druer og valnødder. Retten var knastør og kedelig. Smørbønne-pasta'en fortsatte i samme rille - den manglede salt og var forsøgt dræbt i hvidløg så det i smag og konsistens mest af alt mindede om verdens kedeligste crossover mellem guacamole og humus. De fire (4!) små chips som lå smattet ned i smørbønne-pasta´en sammen med feldsalaten (i et meget lille sylteglas) gjorde praktisk talt umuligt at spise denne ret på en delikat måde. Sneglene var i realiteten det eneste som havde smagskarakter - en anelse for bittert til mine smagsløg. Men det var måske blevet bedre hvis kokken havde husket de croutoner som retten blev serveret med på nabobordet. Dem skulle vi tilsyneladende ikke have!:-)
Vi valgte hovedretten entrecôte med hokkaido-græskar, kastanier, marv, rødvin etc. som kom lækkert rustikt serveret i pande på bordet sammen med kartoffelpure. Lækkert så det ud! Under anretningen blev det dog klart:
1. Der var kun 1 stk hokkaido i panden
2. Der var 0,3% kastanier i panden
3. Kartoffelpure'en var tør, hård virkelig kedelig i konsistensen.
4. Al maden var lunken!
Efter at havde smagt på maden og sikret os at det faktisk forholdt sig således at maden var kold bad jeg serveringen om at sende maden tilbage til køkkenet. Det forløb fejlfrit og med et smil. Og der gik ikke lang tid før vi var mic´ed up med friske forsyninger.
Havde det været mig der havde stået i køkkenet og fået klager over kold mad ville jeg have sikret mig at anden sending var VARM og ikke kun 2.5 grad varmere. Men ak, vi gad ikke vente mere på det tidspunkt og vi gav os i kast med anden sending hvor der både var kastanier og hokkaido til os begge. Hovedretten smagte generelt godt og kødet var fint stegt og fint til prisen. Salt gjorde gevaldige underværker - det trængte meget!
Uden sammenligning er det dog den mest kønsløse, pre-producerede, genopvarmede, kedelige og smagsløse kartoffel-mos-pure-creme jeg har fået i mit liv.
Og til desserten - endnu en hemmelig omgang fra chef de cuisine. Indholdet lød på en klassisk creme brulee, hvid moccais serveret i sylteglas samt en engelsk brødkage med chokoladestykker og syltede brombær på toppen. Creme brulee er svær at lave forkert - det gik an. Den hvide moccais var mere eller mindre flydende men smagte ikke meget af mocca. Den engelske brødkage var et kapitel for sig - det bliver aldrig min favorit, og de sure! syltede røde brombær på toppen hjalp ikke på min oplevelse.
Samlet set er det klart 2009's kedeligste og overvurderede madsoplevelse for mit vedkommende - og ja, den har været så dårlig, at jeg nu har begået min første "anmeldelse" på AOK. Det måtte bare ud
Jeg håber det var en enlig svale......!?
/Kasper/
her får man ambiente, charme og super laekker mad. kan man forvente mere?
les trois cochon - très bien !
Trois Cochons fortjener ikke den hype som stedet har fået - maden er blevet for dyr, og servicen er decideret dårlig med selvfede tjenere uden styr på de få borde, eller overblik over et ellers simpelt koncept. Vi ventede 30 min på vores forretter, 45 minutter yderligere på hovedretterne (vi var 2 personer....). Maden er sådan set OK, men heller ikke mere for portionerne er små, til de 275,- som menuen koster. Det er bare ikke i orden, og mange andre café-restauranter i området gør det langt bedre! Trois Cochons er for smart og overvurderet, hvilket jeg håber at andre der værdsætter en ordentlig restaurantoplevelse indser det også.
God atmosfære, lækker mad og value-for-money. Har været på Les Trois Cochons tre gange og er endnu ikke blevet skuffet.
det er rigtigt, kartoffelmosen (puréen!) er rørt for meget; hvis man gør det bliver den ulækkert klistret. det er synd, for det er næsten det eneste tilbehør man kan få i Le Marché, deres takeaway i samme gade.
Les Trois Cochons dunkle rum giver en behagelig, rolig atmosfære og akustikken er god. Det sætter rammen for et måltid med rigtig god sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Første gang man oplever at få forretter og tilbehør serveret i små henkogningsglas og lign. er det sjovt og spændende, men anden gang er det lidt trættende ikke at kunne se hvad retterne består af (fordi alle ingredienserne er proppet ned oveni hinanden), og at sidde og fiske efter indholdet.
Når det er sagt var der blandt forretterne noget for enhver smag - en intens og bitter kyllingelevermousse med ristet rugbrød, en lidt fersk kikærtepuré m. agurkestænger og det bedste - en lækker fiskedims på en dip med stenbiderrogn.
Blandt alle retterne var hovedretten den bedste: havtaske m. tyttebær og champignon i en tyk flødesovs. Tilbehøret var standardtilbehøret som serveres til alle hovedretterne: kartoffelmos og grønne bønner. Kartoffelmosen fungerede fint som en smagsmæssigt neutral ledsager til retten, og som bindemiddel der gjorde det muligt at få tyttebærrene til at hænge fast på gaffelen. Og det skal man ikke underkende værdien af ;-). Tilgengæld bar den præg af at være blendet, og havde ikke den luftighed som kartoffelmos får når man laver den med et kartoffelmosejern. De blancherede haricots verts faldt tilgengæld helt ved siden af både i konsistens og smag. De var for rå og der gled vist kun et par stykker ned, fordi man skal have 'seks om dagen'. Drop dem og opgradér i stedet kartoffelmosen.
Så kom der 3 desserter. En let og syrlig yoghurtis med frisk figen, en klæbrig og meget sød tarte tatin med figen, og en glimrende creme brulee. Igen noget for enhver smag, men ligesom med forretterne var der lidt for stor forskel på niveauerne. Vi havde bordet i godt 2 timer før vi diskret blev mindet om at næste hold gæster var på vej, og vi måtte drikke kaffen et andet sted. Og det gør egentlig ikke noget med et sceneskift, hvis det hjælper med at holde prisen nede.
Vi har spist på Les Trois Cochons før (2 voksne og 2 store børn), og også denne gang var det godt. Menuen var charcuterie med surt, coq au vin og creme brulee til dessert. Alt var lækkert, friskt og veltillavet. Maden serveres i én portion ved bordet, så man selv kan forsyne sig. Det er også forfriskende, at man ikke skal gennem det sædvanlige cirkus med ophældning og smagning af vinen - flasken bliver sat på bordet og så forsyner man sig selv. I forhold til kvaliteten er priserne yderst rimelige - vi betalte 175 kr. pr. person, men spiste så også det samme og havde også bestilt maden på forhånd - det er fair nok, når kvalitet-pris forholdet er så godt. Også vinen er fornuftigt prissat - som vininteresseret er jeg dødtræt af af betale toppris for dagligvin. Betjeningen var venlig og opmærksom. Maden er isoleret set til 4 stjerner - den 5 gives for de rimelige priser og den ukrukkede bistro-stil.
Jeg var på denne restaurant i efteråret 2006, maden var ok, men betjeningen bar lidt for meget præg af, at vi skulle skynde os at spise så næste hold kunne komme til... Det værste var dog, at jeg redde mig en Campolybatorforgiftning af deres and. Jeg skrev til dem om dette, men har aldrig hørt noget fra dem, så jeg spiser ALDRIG her igen!
Meget hyggelig og autentisk atmosfære i de gamle slagterbutikslokaler. Maden er generelt god, men af og til synes jeg der mangler en smule mere raffinement i retterne. Det er en god idé med de små forskellige serveringer i de gammeldags syltetøjsglas og hyggeligt at dele med sidemanden. Dog synes jeg det bliver lidt for hyggeligt, når 2 mand skal dele en crème brûlée...
Til prisen er Les Troìs Cochons et godt valg, og maden smager lidt bedre i de fine omgivelser. Je kommer gerne igen.
Jeg inviterede 2 kolleger på Les Trois Cochons en fredag aften. Reserverede uden problemer, blev endda ringet op dagen forinden idet man ønskede at re-konfirmere. Restauranten tilsigter at have 2 selskaber ved hvert bord i løbet af en aften, hvilket betyder, at 2. selskab først kan reservere til kl. 20.45 hvilket er lige sent nok. Til gengæld var serveringen rimelig hurtig og vi ventede ikke længe på maden. Den kvindelige ekspeditrice var utrolig sød og servil, var dog lidt utilstrækkelig orienteret i det begrænsede (men velvalgte) vinkort. Senere kom en fransk herre, der var meget veloplyst. Vi nød en 3 retters menu m entrecote til hovedret og div. garniture i små forrådsglas og kasseroller, meget sjovt. Maden var lækker og vinene gode og rimelige til prisen. 2 glas dessertvin og en kop kaffe, i alt 1600 kr, helt rimeligt. Kommer gerne igen og nyder den lidt mere uformellem stemning end i cofocos Auberge på Ø.-bro.
Dette må være byens bedste frokost sted!
Rigtig god mad og vel anrettet.
Det kræver stor selvkontrol ikke at spise op med efterfølgende ondt i maven.
Ok service, men at sidde ved døren er en kølig oplevelse.
Elendig oplevelse! Maden var i og for sig godkendt, dog var vores bøf næsten rå og derfor bad vi om at få den steget medium som vi bestilte. Tjeneren var direkte uforskammet og blev personlig i sine kommentarer i stedet for blot at give kunden ret og levere bøffen til videre tilberedning i køkkenet. Vi konfronterede igen tjeneren for at lade ham vide at vi syntes det var en meget dårlig betjening og at det var utilstedeligt at blive personlig og diskutere med kunden når det tydeligvis ikke var noget at diskutere (bøffen var blødende rød)!!! Vi vil ALDRIG mere sætte vores ben i den restaurant eller andre i samme ejerkreds.
Les Trois Cochons får 6 stjerner af mig: Et yderst veltillavet måltid og en betjening, der er helt i top. Forretten bestod af 3 forskellige småretter, som var meget spændende lavet og anrettet. Til hovedretten valgte vi laks, som smagte helt fortrinligt og lå i hummersuppe med muslinger. Desserten bestod af to forskellige kager, den ene med lækker kærnemælks-vanilleis. Tjeneren valgte en god vin, der passede til.
Priserne er så lave, at man næsten føler sig pinligt berørt - tænk at få så lækker mad, og så god betjening for skaldede 800 kr. for to personer!
Hold op for en lækker oplevelse det var at spise på Les Trois Cochons i går. Alle retter var yderst veltillavede og smagte fantastisk. Der var så meget mad, at det virkelig kneb med at få spist op. At man kan få så sublim en madoplevelse for 2 personer til under 1.000 kr. er mig en gåde.
Super venligt personale - som havde stor viden om både maden og vinen. Kan anbefales på det varmeste!
Konge mad, lækkert anrettet og godt sammensatte smags nuancer. Stemningen var toppen og servisen var langt over gennemsnittet... max rating herfra!
Som alt fra CoFoCo et helt fantastisk sted. Er selv meget glad for konceptet med bordservering.
Lokalerne er skønne minder stadig lidt om at forretningen før var en slagter.
God og venlig servering og rigtig god og veltilavet mad til en - ift. hvad man får - billig penge.
Berlingske skrev i deres anmeldelse "nærmest latterlige lave priser", og det kan jeg kun give dem ret i. De har i sagens natur kopieret konceptet fra søsterrestauranten Cofoco, men hvilken kopiering! God service, rigtig gode råvarer, gode smagsnuancer, en varm stemning, og alt dette til blot 250 kr. for tre store retter, hvor forret og dessert består af flere små retter!!! Dette sted kan kun anbefales.