Dansk - nyt
Dansk - traditionelt
Fisk og Skaldyr
Fransk/dansk
Frokost

Det gamle hus har bevaret sit oprindelige udseende som et af de meget få borgerhuse fra Christian den 5's tid. Navnet Leonore Christine påstås at være tilfældigt valgt, men refererer dog til epoken og al skrift på menukort m.m. er svungen og fuld af krummelurer - fancy, men ikke specielt læsevenligt.
Til gengæld rummer kortet et overflødighedshorn af tilbud: Man kan bestille alt på menukortet både til frokost og aften - og endda lidt ekstra til frokost, nemlig tre stykker overdådige smørrebrød med danske klassikere: Æg og rejer, kartoffel med sprød bacon og roastbeef. Serveret på en halvdyb tallerken, som gør det vanskeligt at håndtere, men af høj kvalitet. (Om end mere rundhåndet med fedtstofferne end det er politisk korrekt i det 21.århundrede.) Yderligere ekstra tilbud til frokost er en frokosttallerken og en frokostmenu.
Selv om specialet så ubetinget er fisk, kan man f.eks. også få dansk krondyr, gråandebryst, lam, charolaiskød - og altid en vegetarret.
Det store udvalg er imponerende i betragtning af at dét, som man tror er et lille anrettersted, simpelthen ér køkkenet. Ekstra imponerende, fordi stedet jonglerer med tre koncepter i sommertiden: Ude ved Nyhavns-kanalen, inde og ude igen på den anden side i en overdækket gårdhave. Der er dog lidt ekstra køkkenfaciliteter i kælderen, men temperament er henvist til "efter gæsterne er gået," som det diplomatisk udtrykkes.
Der er kunstige trægrene i loftsdekorationen (kokkehuerne daler gang på gang ned fra personalets hoveder, når de støder mod dem), højryggede fletstole af mørkt træ med broderede sæder, blå toner i tæppe og duge - og kaffen kommer i en sølvkande fra den opmærksomme betjening.
På hverdage er publikum mest forretningsfolk af begge køn fra ca. 40 års alderen, plus en del selskaber fra faste firmakunder. Mange nordmænd og svenskere lægger vejen forbi, men også amerikanere, italienere, spaniere, tyskere og japanere afprøver, om det er dem selv, eller det, de har indtaget, der får gulvet til at føles skævt.
Var 2 personer på Leonore Christine, da der var helt optaget på Lauras Køkken, som var den oprindelige plan. Plan B indledtes med, at vi blev henvist til et bord under en lampe, hvor skærmen manglede. Vi blev henvist af en mand, der talte meget dårligt dansk. Der var iskoldt i lokalet, hvilket man forsøgte at råde bod på med en gammel elradiator midt på gulvet. Indledningsvis bestilte vi to små fadøl - og fik en stor og en lille.
En servitrice dukkede nu op og skulle tage vores bestilling. Hun havde dog meget svært ved at forstå os - og vi er ikke så gode til pakistansk (eller indisk). Til sidst fik vi dog bestilt et stykke smørrebrød med hønsesalat til min kone, og jeg bestilte en "Københavnertallerken" - angiveligt seks forskellige stykker smørrebrød efterfulgt af brie med druer. Hønsesalaten var så uappetitlig, at min kone måtte give op på halvvejen. Sandsynligvis et produkt fra en spand i laveste prisklasse.
Min tallerken ankom som en rodet omgang på en alt for lille tallerken. Silden lå hen over flæskestegen osv. Brød kom først efter, at vi havde hidkaldt servitricen og gjort opmærksom på mangelen. Silden var i øvrigt det eneste, som man kunne kalde acceptabelt. Fiskefileten var mindre end et halvt stykke rugbrød og helt tør. Den havde været en tur sammen med flæskestegsstumpen i frituren. Faktisk smagte flæskestegen mere af fisk end fisken. Der lå to skiver af noget, der angiveligt skulle være roastbeef. Det lignede dog mere oksebryst og var smagsløst, trevlet og gråt. Hønsesalaten var også på banen igen, men jeg var jo advaret og lod den ligge der. Efter den ene skuffelse efter den anden var der brien tilbage. Det kan da ikke gå galt. Den kom dog ikke, så vi måtte igen have fat i servitricen, som ikke forstod, hvad vi mente. Så måtte vi bede om menukortet igen og pege på linjen, der lovede brieost med druer. Hun gik så ud i køkkenet og parlamenterede højlydt, for os uforståeligt, med manden der. Til sidst kom hun vrantent ind med tre stykker brieost og 4 umodne druer. Det gik alligevel galt med brien. Den smagte stærkt af køleskab og måtte forlades på tallerkenen for at møde sin skæbne i affaldstønden, med mindre den bliver genbrugt.
Alt i alt må der udstedes en advarsel mod at sætte sine ben på dette sted. At det kan få lov at ligge på et sted som Nyhavn kalder på en fælles kvalitetspolicy for området.
PS: Ledte forgæves efter kontrolrapport med evt. Smileys. Den skal jo hænge synligt for gæsterne - men jeg har måske ikke ledt længe nok?
Jeg skulle ud med nogle kolleger fra USA og jeg prøvede at finde en gode restaurant i Nyhavn. Valget faldt på Leonore Christine, men jeg var meget skuffet. Priserne var på den dyre ende, men maden var ret kedeligt og ikke særlig gode. Min forret var Carpaccio, men jeg var ikke imponerede. Den carpaccio man køber i Føtex var bedre. Mine gæster fik en suppe. Den éne tallerken var ikke rent og havde mad rester på bunden. Vi fik alle torsk til hovedret, men fisken var næste rå i midten. Vi blev nødt til at bede køkkenet at lave den om da det var uspiseligt. Til desert fik jeg en Creme Brulee som smagte fint. Mine gæster fik en æblekage, som beståede af en lille klat æble mos med to små tøre kager ved siden af, det hele samlet på en kæmpe tallerken. Det var ikke imponerende.
Det var mildest sagt en skuffelse. Jeg har nu spist på nyhavn flere gang og hver gang har det været en skuffelse. Det bliver nok ikke flere middage på nyhavn for undertegnede, ihvertfald ikke på Leonore Christine.
/Marc
I lørdags var vi i byen for at spise brunch, men det sted vi havde udset havde ikke åbent herfor. Vi gik så en tur op i Nyhavn og fandt os til rette udenfor hos Leonore Christine. Først ventede vi en ½ time før betjeningen kom til vort bord - på vor opfordring i øvrigt. Der gik nu en evighed igen før vore to øl kom. Det var ikke travlhed, for der var andre der kom efter os der allerede havde fået. Så endelig fik vi serveret noget ualmindelig kedeligt brød. Hvordan kan en ellers rimeligt kvalitetsbevidst restaurant - som selv bager brød - servere den slag? Det kan godt være den danske bagerstand ikke ønsker vi skal have godt brød, men hvis man vil værne om kvalitet så er brødet en af forudsætningerne. Det var specielt ærgeligt da pålægget til den lunchtallerken vi fik var OK - ikke den store kulinariske oplevelse, men spiseligt. Man forventer mere til prisen!
For ca. 3 uger siden spiste vi frokost på Leonore Christine i Nyhavn på en dejlig solskinsdag. Vi bestilet 2 stjerneskud. Efter godt 45 min. spurgte vi om de havde glemt os. Men nogen tid efter kom der de 2 bestilte retter. En kæmpe skuffelse!
Den såkaldt stegte fiskefilet var lige vendt på panden uden mel eller noget så den var lige så slimet og ulækker som den kogte filet. Hverken den eller rejerne, som der kun var 5-6 stykker af, havde dryppet af. Resultatet var vådt brød. Der var en kæmpe klat fed købemayonnaise uden smag toppet med en lille slatten asparges og en meget lille tsk sort caviar. En som sagt stor skyffelse, Det kan I ikke være bekendt på Leonore Christine!