Det er ikke alle steder i restaurationsbranchen, at krisen kradser. Mellemlejebistroer som Cofoco og Madklubben har endda benyttet sig af de seneste år til at knopskyde en hel række aflæggere frem, så de nu fremstår som rene imperiebyggere.

Nu følger vietnamesiske Lê Lê i deres fodspor. Her har man siden starten i cafélignende lokaler på Vesterbrogade udvidet med den kæmpestore og moderne Lê Lê Nhà Hàng på hjørnet af Vesterbrogade og Teaterpassagen (hvor bl.a. kronprinsparret dinerer), en take away på Østerbro og senest et Street Kitchen i hotel Alexandras ejendom på hjørnet af Studiestræde og H.C. Andersens Boulevard. 

Læs også: LêLês gademad på Rådhuspladsen

Street Kitchen lugter af hurtig mad i uformelle omgivelser, og selv om der ikke er ændret meget i lokalerne, siden de rummede Bistroen KBH (tidl. kendt som Brasserie Mühlhausen) og det lyse lokale med røde bænke vel ikke ligefrem kan kaldes ydmygt, så føles stemningen rigtig – lidt hen i retning af de moderne cafeterialignende street kitchens, man i dag finder i shoppingcentre overalt fra Singapore til Kuala Lumpur.

Det er ikke elaboreret mad i fancy omgivelser, men smagen er i orden og omsætningen så høj, at maden altid er frisk. Aftenens medspiser, der har boet flere år i Østen, så sig da også i ånden som fast take awaykunde her, da han anerkendende kiggede på menukortet.

Kortet har kun få egentlige hovedretter, typisk friske nudelsalater eller lune spicy salater, resten er forskellige udvalg af friske eller stegte pakker med fyld, så vi besluttede os for at dele en Wrap & Roll-menu med lidt af det hele til 345 kr.

Her kom første problem, for på ægte cafeteriavis skal man selv op i baren og bestille. Ikke at det i sig selv er et problem, men på Lê Lê Street Kitchen er det fuldstændig uoverskueligt, hvor i baren man skal henvende sig og personalet måtte hele tiden bede sultne gæster følge sig frem og tilbage langs den lange bar for at nå frem til netop deres kasse, så man kunne blive betjent.

Samme situation opstod, da jeg skulle finde bestik og siden hen vandglas. Det er på ingen måde gennemskueligt og det er netop cafeteriaets fornemste funktion, at man dér aldrig er i tvivl om konceptet.

Læs også: De 5 nye du skal spise på i efteråret

Maden er færdig og kan – sammen med fire forskellige slags dipsaucer i små take away-plasticbægre - hentes i baren, når den udleverede brik begynder at bippe. Næsten uden ventetid – vi havde kun nået at nippe til vores friske glas hvidvin på sauvignon blanc og krydretsød viognier fra Domaine Bertier i Languedoc (54 kr. glasset).

Vi lagde ud med de friske goi cuon-ruller, der med deres indhold af tigerrejer, kylling, mynte og risnudler normalt hører til en af mine yndlingsspiser. Her kom de i alt for hårdt rullet risdej med kyllingefilet, der smuldrede, når man rørte ved det. Ikke trevlede, men netop smuldrede, hvad der fik os til at spekulere på om det umanerligt tørre kyllingekød havde været frosset ned.

Den anden friske rulle, ifølge kortet en nemrulle, med bl.a. marineret svinekød i citrongræs og sennepssalat, led under, at salaten var slatten og sine steder tør i kanten, De indbagte tigerrejer var overkogt i deres dejskal og havde mistet biddet, en dybstegt rulle med kalkun og krabbe havde lidt samme triste skæbne, mens wontoner ligeledes med krabbe- og kalkunfyld smagte okay.

Udover ruller og pakker indeholdt menuen også tre forskellige sushi-makiruller, den ene med laks og de to andre agurkeruller udstyret med hver sin topping: havbars-tatar og tun marineret i ingefær. Især havbarsen smagte faktisk ganske glimrende, men det hjalp ikke meget, når rullerne underneden havde stået alt, alt for længe med fuldstændig gennemblødt og slatten tang og ris, der var lidt for tæt på at kunne kaldes grødris.

Mætte var vi faktisk heller ikke blevet, selvom 345 kroners-menuen annonceres som enten forret til fire personer eller hovedret til to. Så vi kastede os over hver sin »hovedret« – en risnudelsuppe til medspiseren på hønsefond og hoisinsauce med fyld af tigerrejer, diverse grønsager som bønnespirer, salat, peber og ristede løg samt marineret svinekød.

Læs også: De 5 take aways i luksusklassen

Skam få den vietnamesiske husmor, der ikke kan fremkalde en pho-suppe ved hjælp af fond, hoisinsauce, lime og chili, og denne smagte da også udmærket.

Jeg fik en lun salat med spicy oksekød i citrongræs med løg, peber, gulerod, bønnespirer, chili og soja, og det var uden sammenligning aftenens bedste ret. Kødet var mørt, men med biddet intakt, og smagen både skarp og god.

Vi delte en halvflaske vins naturel- rødvin på cabernet franc fra Chateau de Passavant i Anjou (sympatisk prissat til 75 kr. halvflasken), der fra 2010 var alt for ung og derfor burde have været kølet let ned. Vores flaske var tværtimod varmet op til langt over 20 grader, og denne anstødelige behandling af en ellers udmærket vin blev en passende afslutning på besøget på Lê Lê Street Kitchen.

»Hvor er det synd,« udbrød medspiseren ærgerlig på vejen ud – det her sted har alle muligheder, og så spilder de dem.

Jeg kan desværre kun give ham ret. Ganske kunne vi i køkkenet se en mand i gang med at lave friske makiruller – formentlig til morgendagens menu, vi så i hvert fald ikke noget til dem. Det dur simpelthen ikke på et sted, hvor frisklavet mad er alt.

Ærgerligt for Lê Lê-folkene, der ellers før har vist, at det lader sig gøre at lave god kvalitet for få penge. Hovedretterne redder kun lige de to stjerner hjem.

Hvad: Lê Lê Street Kitchen
Hvor: H.C. Andersens Boulevard 8, København V
Hvor meget: Vin fra 126 kr, hovedretter fra 85 kr.
Hvordan: Bestil tid på tlf. 33 22 71 37