Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 17/08/11

Lauterbach i Lumskebugten

  • Erwin Lauterbach fotograferet i 2010. Foto: Jeppe Bøje NielsenErwin Lauterbach fotograferet i 2010. Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Erwin Lauterbach og en smørrebrødsjomfru serverer smørrebrød,fisk og husmandskost i den nænsomt restaurerede sømandsknejpe ved Nordre Toldbod

Erwin Lauterbach, som i snart 20 år har lavet ny, nordisk mad på restauranten Saison i Hellerup, overtog i juni 2011 restauranten Lumskebugten sammen med sin ven arkitekten Povl Barfoed, hvis tegnestue har renoveret den tidligere sømandsknejpe med nænsom hånd. Baren ved indgangen er forvandlet til en hall-lignende entré.

Selvom Erwin Lauterbach holder  meget af smørrebrød, er det ikke hvad han er udlært i, og derfor arbejder han sammen med den erfarne smørrebrødsjomfru Jytte Støvlebæk. Foruden smørrebrød har Lumskebugten også et par varme og grønne retter på frokostmenuen.

Stamgæster på Saison vil nikke genkendende til nogle af Erwin Lauterbachs yndlingsspiser på aftenmenuen: En fiskemenu til 400 kroner og en byge af store forretter fra 120 kroner, der kombineret kan udgøre en hel middag. Forvent minimalistisk mad uden overflødigt fedt eller faldera.

Til frokost fås smørrebrød fra 75 kroner stykket og de lune retter fra 95 kroner. En frokostmenu koster 350 kroner.

I køkkenet har Erwin Lauterbach foruden smørrebrødsjomfruen Jytte Støvlebæk kokken Johannes Astø.

Valget af Lumskebugten
"Restaurant Lumskebugten har for mig en herlig afslappet atmosfære og en fandenivoldsk fortid – masser af sol hele dagen både ude og inde, så det må være stedet at give og få gode oplevelser" udtalte Erwin Lauterbach ved overtagelsen, hvor han samtidig efterlyste en aktiv partner, der ville være med til at drive restaurant Saison i Hellerup.

Lumsk farvand
Lumskebugten beholder sit navn, som kommer sig af, at strømforhold gjorde farvandet ud den gamle toldbod i Frederiksstaden svært at manøvrere i på grund af lumske sandbanker, der flyttede sig fra tid til anden, hvilket betød, at man nemt kunne gå på grund, hvis man ikke var lokalkendt.

Gammel sømandsknejpe
Lumskebugten begyndte som sømandsknejpe i 1854, og her er mangen sømand stødt på grund, når de er vendt hjem fra langtur til fjerne lande, hvor Lumskebugten lå tæt med Løveporten, som man skulle igennem på vej ind og ud af København. De senere har Lumskebugten været en sælsom blanding af fin restaurant og dansk frokostrestaurant.

Barnevogne må ikke medbringes i restauranten.

Lumskebugten genåbnede 16. august 2011.

Læs mere
Lauterbachs møde med Hellerup og skovserne i interview fra 2010
Restaurant Saison i Hellerup

Erwin Lauterbach - Kokkekunstens Grand Old Man - portrætinterview fra 2006.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media