Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 17/05/17

Latinerkvarteret har fået ny middelhavs-restaurant med nordisk twist

  • Foto: PR Foto: PR
P eatery er et ambitiøst middelhavskøkken i Latinerkvarteret, der også har et godt udvalg for veganere.

Så sker der noget i Latinerkvarteret i Indre København.

Og hos helt nyåbnede P eatery i Krystalgade har de slået to fluer med ét smæk.

De har nemlig lagt mærke til, at middelhavskøkkenet er fyldt med smag, men også nogle gange lidt rodet anrettet. Det nordiske køkken er til gengæld kendt for stram præsentation og smukke anretninger.

Læs også: Norges bedste cocktailbar åbner afdeling i København

»Vi tager det bedste fra begge verdener - middelhavskøkkenet er ærligt, fuld af smag og kraft med en enkel sammensætning, mens retterne er anrettet stilrent efter nordiske principper, og fyldt med sæsonens lokale råvarer. Vi tager udgangspunkt i bæredygtighed, så det falder helt naturligt at bruge de bedste, lokale råvarer,« fortæller køkkenchef Thomas Larsen, der har en lang baggrund i branchen fra bl.a. Bella Sky, Meyers og Den Røde Cottage, hvor han blev uddannet.

Her er plads til 149 gæster, og der er masser af forskellige steminger i lokalet, som generelt er indrettet med stengulv i trekantede fliser holdt i sort og hvidt. Her er lange spejle, masser af forskellige designerstole samt bløde veloursofaer.

Foto: PR

Menukortet byder både på frokost og aftensmad. Til frokost er her masser af snacks, men man kan også vælge f.eks. rejemad eller P eaterys udgave af burgeren eller oksemørbrad.

P eatery har også en hel afdeling på menukortet til veganere.

Aftenkorten er inddelt i små 65-85 kr., mellemstore 75-195 kr. og store retter 225-365 kr., og middelhavskøkkenet spiller hovedrollen herinde. Man kan også hoppe ombord i enten en lille eller stor menu, hvor køkkenet har valgt for dig.

Læs også: Populært kødpalads udvider med ny restaurant

Køkkenchefen Thomas Larsen er selv fan af desserter, og man kan således slutte aftenen af med den søde »The Seven Sins’« eller »24-layer Death by Chocolate«, som ses herunder.

Foto: PR

Her er over 100 forskellige vine på glas, og generelt er der masser af interessante muligheder både indenfor bobler, rød- og hvidvin i prisklasser fra 280 kr. flasken til deres dyreste Amarone til 6.000 kr. flasken.

P eatary ligger i Krystalgade, lige ved siden af Hotel SKT. PETRI.

Hvad: P eatery
Hvor: Krystalgade 24, Indre By
Hvornår: Åbnede i maj 2017