Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/11/16

La Halle Bar à Vin

  • Foto: PR Foto: PR
Nyd udsigten til Skuespilhuset, mens du snacker og drikker vin i Papirøens nye vandingshul.

Papirøen bliver ved med at vokse.

Lige ved siden af det umådeligt populære Copenhagen Street Food åbnede tidligere i år den private kunsthal, Copenhagen Contemporary. Herinde er alt stort og højt. Ambitionerne er for eksempel høje. Rummene er kæmpestore. Og så har stedet fået sin egen vinbar - med plads til 200 gæster i den opvarmede hal.

Læs også: Benvenuti: Kom med ind i Nordens første Eataly

Den hedder La Halle Bar à Vin og serverer et dækkende udvalg af vine og bobler, bruschetta og lette anretninger samt sødt til kaffen. Her er ostebræt, charcuteriebræt eller en blanding af de to. Her er sardiner, blæksprutte i egen blæk, forskellige riletter samt sortfodsskine. En del af vinen bliver serveret på glas, og kan fås for 60-85 kr, mens flaskerne koster 240-750 kr.

”La Halle Bar à Vin er et nyt sted, hvis man vil have en mere eksklusiv oplevelse på PapirØen. Vi oplever, at flere gerne vil besøge Copenhagen Street Food, men også søger en oplevelse med lidt mere service og eksklusivitet. Så her hos La Halle Bar à Vin får du lækre vine glas med stilk og rigtig bestik. Om vinteren har vi lagt vægt på nordisk indendørshygge med et godt glas rødvin, og om sommeren kan du observere det festlige liv på kajen med et glas kølig rosévin med udsigt til Skuespilhuset,” siger, restauratør Jesper Møller, der også er initiativtager til madmarkedet Copenhagen Street Food og som sammen med Dan Husted (Paté Paté, Biebendum, mfl.) samt deres partner Ruben Passer, har åbnet La Halle Bar á Vin.

Læs også: Noma tager til Mexico for at lave mad over åben ild

De har indrettet vinbaren i skandinavisk stil med masser af lyst træ, dyreskind og en henvisning til deres street-food nabo med containersider i baren. Her er også et udvalg af special-øl eller gin&tonics samt Pastis, som man kan sippe til, mens man nyder udsigten over Københavns Havn.

Hvis man vil opleve den store vinbar, har man, ikke travlt, men dog et afgrænset tidsrum at operere i. Kunsthallen lukker ned igen i slutningen af 2017, og her sender La Halle Bar á Vin også deres sidste glas vin over desken.

Foto: PR

Hvad: La Halle Bar à Vin
Hvor: PapirØen, Trangravsvej 10-12, 1436 København K

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.