Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 04/01/12

La Glace fejrer Kyndelmisse med marcipanæbler

Oprettet af Journalist else@aok.dk

Tidspunkt

Torsdag 2. feb. 2012, kl 00:00

Conditorie La Glace

Skoubogade 3-5
1158 København K

Åbningstider

Man-tor 8.30-17:30, fre 8.30-18.00, lør 9.00-17.00, søn 10.00-17.00. Søndagslukket apr-sep. Servering slutter 30 min før lukketid.

Kontakt

33 14 46 46
 

 

  • Marianne Stagetorn Kolos fotograferet på La Glace i 2005. Foto: Martin Sylvest Andersen, Scanpix

    Marianne Stagetorn Kolos fotograferet på La Glace i 2005.

    Foto: Martin Sylvest Andersen, Scanpix
Konditoriet La Glace har siden åbningen i 1870 solgt Kyndelmisseæbler i marcipan op til den gamle, danske mærkedag Kyndemisse 2. februar.

Siden La Glace åbnede i 1870 har konditoriet solgt æbler af marcipan op til Kyndelmisse 2. februar. Kyndelmisse er en mærkedag fra gamle tider, hvor Danmark var bondeland, hvor det kunne betyde liv eller død, om man havde forråd nok indtil foråret kom, og det igen blev nemmere at fylde spisekammeret. At have et godt æble i sit forråd til Kyndelmisse var lykkebringende, og kunne man forære et æble væk på den dag, ville æblet bringe modtageren sundhed resten af året.

Læs også portræt-interviewet med Marianne Stagetorn Kolos fra La Glace fra januar 2010

I en tid, hvor de amerikanske mærkedage er blevet grebet med kyshånd og brugt i mangfoldige merkantile sammenhænge, gør konditoriet La Glace sit til, at Kyndelmisse og dens traditioner ikke går i glemmebogen og bliver erstattet med Halloween og Valentine's Day.

- Kyndelmisse er en tradition, som er blevet videregivet gennem generationer i La Glace, fortæller Marianne Stagetorn Kolos, som insisterer på at kalde sig selv kagekone efter devisen, at alle og enhver jo kan kalde sig direktør.

- Danmark er oprindeligt et bondesamfundet, det er dér, vi har vores rødder. I dag kan vi få friske jordbær i januar - selvom de ikke smager af noget - og masser af andre råvarer, som det ikke er sæson for i Danmark nu, men for 100 år siden, var det livsnødvendigt, at man var i stand til at samle og opbevare forråd til hele vinteren, fortæller Marianne Stagetorn Kolos, der selv er vokset op på en gård i Slangerup.

- Måske forstår man bedre, hvor vigtige vores rødder er, hvis man selv er gået over en gårdsplads som barn. Jeg synes, at Kyndelmisse er en smuk tradition: At ønske én, man holder af, god bedring og sundhed, siger Marianne Stagetorn Kolos.

Hos La Glace er Kyndelmisseæblerne fremstillet af tysk Lemcke-marcipan lavet udelukkende af mandler.

- Før i tiden var marcinpanfigurer populære og de udgjorde en stor del af en konditors arbejde. I dag er det kun marcipanroserne som pynt på kager og marcipangrisen til mandelgaven til jul, som har overlevet - og så Kyndelmisseæblet, fortæller Marianne Stagetorn Kolos.

Konditorerne på La Glace begynder at fremstille Kyndelmisseæbler i naturlig størrelse midt i januar, og de fås som regel Kyndelmisse-ugen ud til 45 kroner. Du kan også købe en Kyndelmisse-gavepakning med æble/hybenmarmelade og et marcipanæble til 95 kroner.

På trods af modviljen mod de amerikanske mærkedage, har La Glace for få år tilbage bøjet sig for folkekravet og lavet en Valentins-kage, som består af et kransekagehjerte fyldt med franske macaroons med fyld af hindbær og passionsfrugt.

Du kan læse mere om konditoriet i Skoubogade og om historien bag Kyndelmisse på AOK.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media