Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 03/08/17

La Fabrica

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
Stor og charmerende spansk restaurant, vinbar og butik på Rantzausgade på Nørrebro.

Københavns ukronede vin-konge hedder Kenn Husted.

Han er manden bag - hold fast - Paté Paté, Bibendum, Props, Adendum, Antidote, Falernum, Vinbodegaen og Au Bistrot. Han har de seneste mange år serveret god mad og lækker vin til folket og i august 2017 åbnede han med en stor nyhed - nemlig La Fabrica.

Læs også: København får sin første tatar-biks

Den ligger på Rantzausgade 22 på Nørrebro og er en charmerende kæmpe blanding af stort åbent køkken, et spiseområde, en bar og en vinbutik, som samlet fylder over 300 m2.

Foto: PR

Adressen har tidligere været hjemsted for Madam Blå Fabrikken (ja, det blåt emaljerede køkkentøj, du kender fra mormors sommerhus og de trendy genbrugsbutikker på Nørrebro).

Men nu er Kenn Husted altså rykket ind og har gjort La Fabrica til en kærkommen oase, hvor man kan proppe maven med spansk inspireret delemad, der nydes ved borde uden dug i en afslappet stemning, mens man drikker de vine, som Kenn Husteds egen vinimport har skaffet hjem.

Læs også: Se billederne: Sådan så Nørreport Station ud i gamle dage

Ud over at tjenerne selvfølgelig altid er behjælpelige med viden, råd og assistance, så er vinmenukortet yderst pædagogisk opbygget, så man både kan blive lidt klogere og alle kan følge med. Og priserne holder sig for både mad og vin nede i er særdeles afslappet leje.

Skulle man falde pladask for en vin, så kan man også købe dem med hjem til omkring halv pris.

Hvad: La Fabrica
Hvor: Rantzausgade 22, Nørrebro
Hvornår: Åbnede officielt torsdag d. 3. august 2017

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.