AOK anbefaler
Italiensk
Klassikere
Middag
Søndagsmiddag

Når det kommer til traditionel italiensk mad af høj kvalitet, så er La Buca en klassiker. Menukortet udskiftes sjældent, så du kan være sikker på at finde de retter, som efterhånden er blevet klassikere på La Buca. Det gælder for eksempel ovnstegt lammeryg med sauce af rå olivenolie blendet med rosmarin, hvidløg og laurbærblad.
Der er naturligvis også antipasti, blandt andet en tallerken med syv-otte små appetitvækkere, og desserter som den velkendte kaffekage tiramisù. Da pastaretterne kan fås i halve portioner, kan du let sammensætte et komplet italiensk festmåltid med små forretter, pasta, kød og dessert, eller bare benytte lejligheden til at smage lidt forskelligt.
La Buca degli Artisti (på dansk: Kunstnernes hule) drives af Lolli-familien, som også har vinfirmaet Adriat Vinimport og vinrestauranten Casa d'Antino i Indre By. Det ses af det omfattende vinkort, der indeholder mange store navne, men ingen huset vin Til gengæld kan man vælge mellem en håndfuld vine, som sælges glasvis..
Selvom udstyret er i orden med hvide duge og tøjservietter, er der noget uhøjtideligt over La Buca. Det skyldes måske de gode, danske stole med fletsæde, eller måske er det fordi, der er gamle sort-hvide fotos af skuespillere og musikere på væggene. Prøv bl.a. om du kan finde Bruce Springsteen, der spiste her efter en koncert sidst i 80'erne.
Er man på udkig efter klassisk italiensk mad i autentiske omgivelser, så er La Buca på Godthåbsvej et godt bud. Menukortet indeholder mange italienske specialiteter og betjeningen er venlig og imødekommende. Restauranten er dog i hård konkurrence med de Københavns mange gode italienske spisesteder så som Famo, Enomania og Famosi e Golosi, så med disse som reference ender vi på fire store stjerner:-)
Du kan se billeder fra vores besøg her:
Vi fik bl.a. cannelloni, saltimbocca alla romana og tiramisu men en god Nebbiolo rødvin, samt espresso og huset grappa.
Kalvekødet er nok det bedste, som jeg har fået i København, ellers skal man nok til italien for at få så lækkert et stykke kød.
Middagen var nok ikke den billigste efter danske forhold, men den var alle pengene værd - det er ikke sidste gang vi har været der - vi kommer igen en anden gang.
Min mand og jeg var her til aften uden barn, og valgte derfor at spise ude. Jeg cykler hver dag forbi La Buca, og ville gerne prøve denne, min mand ville have været på Baron og Baronessen.
Vi ankommer til restauranten kl. 21.15, der var ikke travlt.
Vi står et stykke tid midt i lokalet uden at blive anvist et bord, da vi endelig lidt halvhjertet bliver vist hen til et bord, bestiller vi med det samme to store fadøl.
Der går ca. 15 minutter før der kommer en tjener, vi spørger til vores øl, og får at vide at der er på vej - 15 minutter om at skænke 2 fadøl, der var på dette tidspunkt 7 andre gæster (ved 2 borde). Vi bestiller vores mad, en cannelloni og en ravioloni hertil 2 glas L'Atto.
Der går yderlig 20 minutter så kommer vores mad. 5 stk ravioloni med en smule fyld fuldstændig uden smag, kun den sure smag af tomatsovs. Cannellonien var totalt kønsløs i smagen, der var ingen frisk smag af spinat, den var meget kedelig. Vinen var god og frugtagtig.
Ja så skulle der jo betales. Vi beder om regningen, den kommer med det samme, min mand insisterer på at give drikke penge, da han mener art det skal man. Vi lægger pengene kr. 577,00 plus kr. 43,00 på en tallerken og venter, der kommer ingen, vi rejser os og tager vores overtøj på - der kommer stadig ingen - vi går ud, jeg kigger på en forretning på den anden side af gaden, de har stadig ikke været og tage vores penge.
Da vi kører ca. 5 minutter efter vi har forladt restauranten ligger vores penge stadig på bordet, mon dem fra nabobordet har taget dem, jeg ved det ikke og er også ligeglad. Det var en super dårlig oplevelse. Kedelig mad og uhøflig og doven betjening.
Endnu en hyggelig søndag aften i selskab med byens bedste lammeryg, hjemmelavede spinat gnocchi og den blandede antipasto. Hvor er det dejligt selv at kunne vælge maden fremfor de faste menuer, som skyder op overalt. Her er tid til at nyde maden og ikke mindst vinen. Nothing fancy bare som det italienske køkken skal være.
Var til fødselsdagsmiddag med kone og søn, og bestilte kortets dyreste ret til 280 kr. Vi bad om at få lidt ekstra salat og så blev der sat en salat på regningen. Tjeneren/ejeren var fræk og arrogant og det synes jeg var dårlig stil. Maden var OK, men langt fra det meget høje prisniveau de holder og så den noget fedtede stil. Ikke et sted der minder mig om Italiensk atmosfære - og jeg kommer ikke igen.
Min hustru og jeg var idag på La Buca, et sted vi vender tilbage til når vi skal have noget rigtig godt. De laver god italiensk mad fra grunden så fuglene synger. Nogle her på siden klager over priserne. Jeg syntes bestemt ikke de er urimelige. Gode råvarer der tilberedes fra bunden koster penge og sådan er det! Et godt råd prøv deres muslingesuppe, den SKAL vi have hver gang, det er toppen. Må jeg i øvrigt rose personalet for ud over at lave formidabel mad også at levere en fantastisk atmosfære og en meget personlig og kompetent rådgivning. Vi kommer igen og igen og igen...
Efter at have kigget på adskillige italiener-restauranter faldt valget på La Buca.
Vi glædede os, især efter at have set og læst på hjemmesiden. Hyggeligt sted så det ud til, hvilket det da også var.
Men straks efter at have bastilt maden ( præstekværkere til damen og ravioli til manden) begyndte problemerne.
Den dejlige olivenolie blev desværre akkompagneret af et par utroligt kedelige stykker brød. Og halvtørre var de også. Et klart minus i min bog.
Da maden kom blev vi dobbeltoverraskede.
På den ene side smagte den virkelig dejligt og var lækkert afstemt. På den anden side, så kan man altså ikke overleve på 5 stk ravioli! 5 stykker pasta med lidt fyld til 178 kr! Det er for mig at se overpriser så det basker. Der skulle have været det dobbelte.
Så selvom det smagte ganske dejligt trækker de 5 skallede ravioli betragteligt ned. Desværre. For betjeningen var god og venlig.
Indretningen med rustikke møbler, gode flasker og sorthvide kendis billeder bidrager til den autentiske og hyggelige stemning på La Buca.
Vinkortet er imponerende og dækker hele støvlen fra nord til syd - priserne er også til en hver smag, og kan man ikke overskue mulighederne kan du snildt spørge dig frem hos de venlige tjenere, der fik lov at vælge vores Primitivo, der gjorde sig rigtig godt.
Menukortet er overskueligt, fristelserne er store - og personligt havde jeg svært ved at vælge, hvorfor jeg uden tvivl kommer tilbage...
Valget faldt på en Bistecca alla Fiorentina - og den var veltilberedt, altså rød, som sådan en nu skal være, super mør, og ikke for meget tilbehør. Sådan som en T-bone nu engang bliver serveret i Toscana.
Tiramisuen blev serveret på nabobordet - og vi kunne ikke nære os, og måtte hoppe på sammen med et glas Morsi di Luce.
Alt i alt en god oplevelse, som mindede om den seneste ferie i støvlelandet. Men jeg syntes det var lidt pebret - og specielt vores stykke tiramisu til kr. 102 skilte sig ud på kvitteringen...
En tarvelig onsdag aften besluttede konen og jeg at tage på restaurant og valget faldt på La Buca, da vi havde læst godt om den. Desværre skulle maden vise sig at være jævn kedelig og uden smag. Vi lagde ud med bruschetta til damen som tog evigheder at lave samt var brændt og ingen god oplevelse. Jeg selv valgte en cannelloni til forret som var rygende varm, så jeg fik brændt ganen, men den smagte udemærket.
Hovedretten blev for damens vedkommende til Entrecôte alla Robespierre (kr. 221), Oksefilet med spinat marineret i olivenolie og citron og serveret med parmesam. Som var en lille portion og dermed hurtig overstået og ingen smagsoplevelse. Min egen hovedret var en pastaret (som ikke findes på deres online menukort), som mine smagsløg nok ikke lige var vant til og som egentlig var ganske kedelig og fattig på smag. Derudover tog det evigheder at vente på vores hovedret og det var desværre hverken pengene eller tiden værd. Prislejet synes jeg også var en anelse høj i forhold til kvalitet og oplevelse. Jeg kan ikke anbefale La Buca. Det bliver til to stjerner, den ene for cannelloni og den anden for at have ligget på Godthåbsvej i 20 år.
Der findes italienere der har fået stjerner i michelin, men hvis man vil lidt ned i tempo og pengepung, er La buc byens bedste bud på rigtig god italiensk mad. Vinkortet er overdrevent stort.
Et fantastisk sted, hvor man kan få autentisk italiensk mad.
Retterne er uden et væld af overflødigt tilbehør, og er tilberedt med en perfektion uden lige. Tagliatelle med trøfler er min klare favorit! Priserne på vinen er gode og der er noget for en hver smag.
Betjeningen er altid rigtig venlig og proffessionel. La Buca er stedet man skal hen hvis man vil have lækker italiensk mad,
Fantastisk mad og atmosfære, her kommer jeg til at spise mange gange.... Kan varmt anbefales, specielt deres ravioli - hjemmelavet og al dente :-)
Mad, vin og professionel betjening i særklasse, også prisen taget i betragtning. Det eneste minus er, at man nogen gange skal bestille bord 14 dage i forvejen.