
Der udstilles både fotografi, maleri og skulptur i de 200 kvm2 store lokaler, og udstillingerne skifter hver måned. For de musik- og filminteresserede er der også en del at hente.
Hver anden tirsdag arrangeres der forevisninger af ældre 16 mm film, som lånes hos Det Danske Filminstitut, og fredag og lørdag aften skabes der feststemning af indbudte dj's, som spiller alt fra triphop til reggae. Af og til suppleres der op med levende musik.
Cafeen sælger, ud over popcorn under filmfremvisningerne, ingen mad, men mange forskellige drikkevarer. For eksempel de såkaldte Smoothies (yoghurtdrinks), milkshakes og masser af kaffe.