Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/07/10

Kult-champagne-bonden Anselme Selosse på sjældent visit i Danmark

  • Champagne fra Jacques Selosse Foto: Allan LundgrenChampagne fra Jacques Selosse Foto: Allan Lundgren
Som tyvstart på en ny champagneclub og bar, besøger Anselme Selosse, som er den verdensberømte champagne-ekspert Richard Juhlins favorit-vinbonde, Danmark denne weekend, hvor Selosse-fans og vinfreaks smager hans eftertragtede bobler på Nimb og i Skagen.

København og Skagen får denne weekend besøg af vinbonden Anselme Selosse, som under sin fars navn Jacques Selosse laver kult-champagne i en karat, der kan få granvoksne mænd, der ellers betragter champagne som boblevand for tøser, til at græde i benovelse.

Jørgen Krüff, som gennem vinhandlen Esprit du Vin i Snaregade sælger Selosses berømte og sjældne vine i Danmark, har arrangeret en eksklusiv smagning af hans champagner i den imposante barNimb søndag 18. juli 12.30 til 15.

Kunst og gastronomi i Skagen
Derefter går turen til Skagen, hvor byens champagneforbrug vokser eksproportionelt med at cremen af Københavns byliv rykker nordpå. I Skagen bliver Selosses champagner serveret i fornemt selskab med den dansk-spanske Peter "Pingus" Sissecks vine ved en vinsmagning på Skagens Museum mandag 19. juli kl.18 og efterfølgende til en middag til 2010 kroner per person på Brøndums Hotel kl. 20 under overskriften Dagens vejr - nærværets kunst.

Prisen svarer til et glas Pingus
Smagningen er gratis for middagens gæster.
"Prisen er næsten symbolsk. Køber man blot et glas Pingus 2005 (som bliver serveret til hovedretten af dyreryg) har man spenderet, hvad hele middagen koster", siger arrangør Jørgen Krüff. 

Champagnebar på vej
Selossse-smagningen er en forpremiere på en champagnebar og -club, som Esprit du Vin i samarbejde med champagnens svar på Bjørn Borg, den verdenkendte, svenske champagneekspert Richard Juhlin, lancerer med en månedlig smagning i baren i den store sal på Nimb den første fredag i måneden.

Smagningen på Nimb koster 750 kroner - eller 100 Euro - samme pris som smagningen i Skagen, der dog er gratis for middagens gæster.

Se programet for smagning på Skagens Museum og hele middagens menu.

Tilmelding til smagningerne kan ske til controller@esprit-du-vin.com, og til middagen på info@broendums-hotel.dk.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register