Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/04/15

Kul

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Der grilles løs til den store gourmetmedalje i Kødbyens Høkerboder.

13. november fik Kødbyen en ny restaurant med et multinationalt køkken og plads til over 100 gæster.

Kul hedder den og ligger i Høkerboderne 16B-20 og de griller, meget naturligt, en hel del.

Kokkene bag foretagendet hedder Henrik Jyrk og Christian Mortensen. De mødte hinanden på nu lukkede The Paul i Tivoli, hvor Christian var køkkenchef og Henrik souschef efter at være udlært på Le Sommelier. Siden rejste Henrik til Californien i halvandet år og var igennem en god del af de toneangivende Michelin-restauranter derovre - og fandt også masser af inspiration.

"Du kan få det bedste mad, den bedste betjening og de lækreste omgivelser til en rimelig penge. Der er simpelthen rigtig gode klasserestauranter i et moderat prisleje, og det er det, vi vil med Kul," fortæller Henrik Jyrk.

Mad fra hele verden
Den kulinariske inspiration kommer også fra Californien, dog uden at følge nogen bestemte regler. "Stilen er mest USA's vestkyst, men hvis de bedste ingredienser kommer fra østkysten eller Japan, jamen, så er det dem, vi bruger. Vi har således ingen dogmer."

Læs også: Madanmeldelse: Kul

Kul har 90 siddepladser, et private dinningrum til 18 og får til sommer plads til 30-50 gæster udenfor - med udsigt til Restaurant Mother som ligger skråt overfor. Derudover er der en spisebar, hvor man kan sidde og følge med i det helt åbne køkken, og se kokkene trylle - blandt andet på den specialfremstillede Yakitori grill og den spanske Josper Grillovn.

Det betyder selvfølgelig også, at mange retter har grillelementer over sig for at give en ekstra kant til måltidet. Menukortet har 10-15 retter i forretsstørrelse og ligger i prislejet 75-150 kroner. Der er også større delehovedretter til 400-500 kroner per ret, og så kan man ellers bare vælge frit fra kortet i brugervenlig pick-'n-choose stil.

Man kan blandt andet støde på retter som rødtunge med trøffel beurre blanc, citrusfrugter og oliven eller Madagaskarrejer med spicy avocado og koriander, ligesom der også er amerikanske nyfortolkninger på kortet som spareribs med rødbede barbeque og grillet hjertesalat.

Old-school desserter
Desserterne kommer blandt andet til at byde på gode gamle kendinge - som måske ikke bliver brugt så ofte i restaurantregi - soft ice, lagkage, puddings og floats.

Kul har åbent til både frokost og aften hver dag hele ugen. Desuden vil der hver torsdag, fredag og lørdag være after dinner med cocktails, vin og opløftet atmosfære frem til kl. 02.00.

"Generelt prøver vi at lave et meget afslappet sted på et højt niveau, hvor alle kan føle sig velkommen. Man bliver ikke stenet, hvis man ikke ved, at hoveddruen i Sonoma er pinot noir, og vi spiller musik herinde, så man kan høre det," forklarer Henrik Jyrk.

Lørdage og søndage er der Chef’s Breakfast fra kl. 11.00 med restaurantens bud på, hvordan brunchretter skal laves - og man bestiller fra et a la carte kort.

Book dit bord online

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester