Andre
Cafekøkken

Absint
Absinten er fra vinfirmaet Taster Wine, men på etiketten står Kruts, og den er fremstillet med malurt fra Fyn. Peter Kjær fra Kruts påstår, at den absint han serverer er euforiserende, og at flere gæster har fortalt om, hvordan de ikke har været stand til at huske noget som helst efter en aften, hvor de havde drukket den. Og dét endda selvom dens indehold af nervegiften tujon er fuld lovligt. Men hånden på hjertet eller hvor det nu dunker, så er det jo ikke en ukendt bivirkning efter indtagelse af alkohol. Kruts absint holder 68 procent, så selvom den bliver serveret med en isterning og lidt vand, skulle du nok nå at mærke virkningen, hvis du drikker et par stykker.
Lidenskaben for de ædle dråber har ført til en række prøvesmagningsaftener, hvor deltagerne har chancen for at høre interessante foredrag om whiskyens komplicerede tilblivelse og nippe til eksemplerne. Disse eksklusive aftener annonceres kun ved hjælp af opslag i selve cafeen, så det er om at kigge forbi i dagligdagen, hvis man vil forkæles lidt ekstra i ny og næ.
Kruts fik ny ejer i 2005.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.
God markedsføringsetik kræver at jeg som det første gør opmærksom på at jeg arbejder på dette sted.
Første jeg trådte ind på Kruts Karport kiggede jeg op og begyndte at græde. Karportens whiskysamling var, for en knægt på et par og tyve somre, intet mindre end ærefrygtindgydende. Over 120 forskellige flasker står og lokker forførerisk deroppe. Jeg løb hen til den nærmeste computer, skrev i al hast en ansøgning, og løb tilbage med den, for her var jeg nødt til at arbejde. Og det har jeg gjort lige siden.
Karporten servere solid cafémad tilberedt af chefen eller den norske kok, baren serverer øl og vin og som sagt whisky, og stedet erleveringsdygtig i smagninger i alle former, med eller uden foredrag.
Knuds karport, Ruth garage, knuts værtshus, kært barn har mange navne, men det hedder altså Kruts Karport, opkaldt efter den første ejer, hvis polske navn ingen kunne udtale, hvorfor han kun var kendt som Krut.