Fisk og Skaldyr
Frokost
Middag
Romantisk

Friske fisk og skaldyr fra farvandene omkring Danmark er stadig kernen i den traditionsrige restaurant på Gammel Strand, hvor fisketorvet lå i gamle dage, men i dag kan du både spise kreative menuer og klassiske retter som fiskesuppe og søtunge Walewska, der serveres med hummer og trøfler.
Se menu og priser på Krogs eget website.
Køkkencheferne Boris Buono og Jeppe Mikkel Madsen, som tidligere stod bag den nu lukkede italienske restaurant Bottega og begge har været på Noma, blev medejere i 2010, men pillede de moderne malerier ned og satte de klassiske retter tilbage på menukortet i marts 2011, hvor priserne også blev revideret.
Boris Buono byder gæsterne velkommen som en personlig vært, der skal sørge for at hyggelig stemning sagtens kan følges med ambitiøse fiskeretter.
De grønne gulvtæpper og de rokoko-inspirerede stole er bevaret. På væggene hænger gamle billeder fra Gammel Strand og fisk.
”Vi vil altid være dyrere end byens mere afslappede fiskebarer, men vi er forhåbentlig også bedre, men det må gæsterne og anmelderne vurdere”, siger Jeppe Mikkel Madsen.Krogs er også åbent til frokost, hvor du kan spise smørrebrød, fiskesuppe eller få en tre-retters menu serveret på under en time.
Krogs Fiskerestaurant har ligget på Gammel Strand siden 1910 og blev sidst renoveret i april 2009. Restauranten har sit navn efter dens grundlægger Christian Sørensen Krog, som også blev kaldt for Østers-Krog. Den historie kan du læse mere om i kogebogen Krogs Fiskebog, som Morten Avlskarl og Poul Pilgaard Johnsen udgav i 2006.
Dette var mit første besøg på Krogs, som efter sigende skulle være den bedste fiskerestaurant i København.
Vi ankom 19:15 og gik derfra ca. 3 timer senere, lettere skuffede og med en fornemmelse, at prisen ikke afspejlede vores forventninger.
Vi blev pænt modtaget, og gennem hele aftenen var betjeningen meget venlig, opmærksom og ikke påtrængende. Klientellet denne onsdag aften var et miks af turister og "stamgæster", dvs. +50 år.
Vi fik begge en 6-retters menu (ørred, sild, rejer, kammusling, pighvar og dessert) med tilhørende vinmenu. Derudover var der 3 appetizers samt en pre dessert. Med ost, vand og kaffe løb prisen op i 3.100 kr., hvilket efter min mening var for højt, maden og vinen taget i betragtning. Begge dele var høj kvalitet, men i hvert fald 4 af de 6 af retter var for små (fx én kammusling).
For samme (og mindre) beløb kan man spise bedre end på Krogs, som absolut ikke levede op til hverken forventningerne eller det gode ry.
Der var store forventninger til vores første besøg på Krogs Fiskerestaurant og lad mig slå fast - de blev til fulde indfriet!
Vi havde den store fornøjelse at prøve den 6 retters menu med tilhørende vinmenu. Vi havde inden vores besøg læst mange anmeldelser af ældre dato, hvor priserne var genstand for stor kritik. Med en samlet pris på 1.400 kr. pr. person er Krogs ikke i den dyreste ende af den finere københavnske mad elite og er bestemt overkommelig hvis man ønsker en gastronomisk oplevelse.
Det er næsten altid de små detaljer der gør den helt store forskel og Krogs brød må være en af de små detaljer som jeg altid vil huske! Brødet var lavet på Ølands hvede som jeg ikke har smagt bedre andre steder i København.
Derudover vil jeg særligt fremhæve følgende retter som ekstraordinære gode:
* En dejlig sild med vagtelæg, agurk og rugbrød
* Jomfruhummer med hollandaisesauce, estragon og jordskokker
* Meuniére-stegt pighvar med spinat, bøgehat og brunet smør.
Både forret, oste anretning samt dessert – gråsten æbler med vanilje og honning – var skønne retter og var helt sikkert også et hit.
Retterne blev serveret og introduceret af køkkenchefen selv og var en oplevelse i sig selv. At mærke faglighed på en så stærk og overbevisende måde viser at der er engagement og vilje bag det nye Krogs.
Kort og godt – Krogs Fiskerestaurant er genrejst og har restauranten må i min optik betegnes som Københavns bedste fiskerestaurant.
Tak for en fantastisk oplevelse.
Marianne & Danni
Jeg var ude at spise med en ven på Kroghs for lang tid siden, hvilket må være inden de "moderniserede" menukortet.
Årsagen til at jeg husker lige denne restaurant er, at jeg egentlig ikke bryder mig om fisk. Men her fik jeg en hovedret, som var helt fantastisk, og som jeg håber jeg kan få når jeg atter vender tilbage.
Det var pighvar med kantareller og det smagte fabelagtigt og var serveret meget, meget lækkert!
Betjeningen husker jeg som udemærket, formel og hurtig.
I 14 år har vi set frem til et besøg på Krogs, men blev slemt skuffede... Den ene stjerne gives for en god modtagelse, hvor tjeneren tog imod overtøjet!
De faldt igennem på
- beskidt service
- halvyldt drikkeglas, da vi kom til bordet
- møgbeskidte servietter
- en kniv, som ikke kunne skære igennem rugbrødet
- uebøvlet lang ekspedtionstid
- tjenere, som ikke kunne holde styr på hvem bestilte hvad (2 personer ved bordet, som kunne vælge 2 retter)
- rødspættefilet, som ikke var stegt ordentligt
- ingen flair hos tjenerne for at beklage åbenstående fejl
og endelig et desideret flabet prisniveau på drikkevarer. Så hold øje, hvis I imod enhver anbefaling skulle sætte benene på stedet, at vand koster 65 kr. pr. person! Som min hustru siger, de snobber opad uden at have noget at have det i...
Jensens Bøfhus serviceniveau til michelin-stjerne priser: Hold jer væk!
Jeg besøgte Krogs fiskerestaurent 3. dec. 2010, og det var helt igennem en fantastisk oplevelse og en dejlig aften. Først 6 limfjordsøsters i absolut topkvalitet både med smag on konsistens. Min påstand er, at det er de bedste østers på Krog's de sidste 5 år!
Herefter den "blå menu" på 7 retter, Vi starede smagsmæssigt lidt forsigtigt med ørred- karse-agurk-peberrod. Lækkert og flot anrettet.
Ret nr. 2 var kammusling-ræddike-caviar-fulegræs. En lille overraskelse havde sneget sig ind her. Det var ægte caviar og af rigtig god kvalitet.
Så kom aftenes højdepunkt:: Østers-hjertemusling-havvand-salturt. Pludselig var tankerne ikke længere hos Krog's, men i stedet på stranden langs den Jyske vestkyst. Helt klart en ret som ikke bare skal smages, men også skal opleves. Det vil være en sådan kreation som kan trække en stjerne op ad lommen på Michelinguiden.
4. ret var jomfruhummer-selleri-estragon-havre omgivet af en hollandaise sauce hvor der var tilsat en smule af kogevandet fra hummeren. Mmmm lækkert og vel nok den ret som jeg nød allermest.
5. ret: pocheret havtaske-rosenkål-bakskud-solbær. Umiddelbart kan man undre sig over hvorfor der skal solbær til havtaske, men der må være tryllet med smagsløgene for det smagte vidunderligt.
6 ret: torsk-marv-kartoffel-løg. Herlig overgang til desserten.
7. ret: pære-chokolade-vanilje-fløde Fantasisk lækkert og smukt anrettet. Sådan!!
Helt igennem en vellykket og dejlig aften, og jeg var også lige en tur ude at inspicere køkkenet, og til min glæde var alt som det skulle være.
Jeg kan varmt anbefale et besøg hos Krog's,
Jeg besøgte Krogs fiskerestaurant i weekenden og blev godt skuffet. Jeg kommer normalt på Krogs et par gange om året og får altid det samme. Først hummerbisque efterfulgt af Madame Walewska. Mere klassisk bliver det ikke og det eneste sted man i mange år har kunne finde den klassiske Walewska har været på Krogs.
Da vi sad og drak apperitif fik vi menukortene og så at alt det klassiske var væk fra kortet. I stedet for var retterne erstattet af det nye moderne køkken, som jeg ellers ville mene de skulle lade Michelin stederne om at udføre og holde ved det klassiske som Krogs altid har været kendt for. Mig bevidst har restauranten ligget på Gammelstrand i snart 100 år og jeg syntes derfor det er synd at skifte konceptet ud nu, i stedet for at holde ved det gamle som stedet er blevet kendt på og alle vi danskere elskede ved stedet. Måske man skulle satse på de danske gæster i stedet for at lave mad til turisterne som kun kommer en gang?
Maden smagte dog godt, var bare ikke lige hvad vi forventede. Tilgengæld haltede betjeningen gevaldigt.
Sidste tirsdag og glædede os meget da vi før har besøgt restauranten og fået fantastisk betjening af smilende serverings piger og rigtig god mad. Denne gang var det dog anderledes. Den første person vi mødte var en kæmpe mand iført kokkejakke, hvis dette havde været kokken selv, havde det virket fint men det tror jeg ikke det var. Jeg er af denne overbevisning da manden i kokkejakken prøvede at sælge os alt for dyr vin selvom jeg allerede havde gjort opmærksom på at vi bare ville have et glas eller to. Pludselig var det ikke godt nok og vi endte med at købe en MEGET dyr flaske for ikke at blive uvenner med manden i den hvide jakke. Vi fik vores første retter som var helt fantastiske og man kunne virkelig mærke at der var kredset om råvarerne.. I løbet af aftenen så vi ikke mere til manden i kokkejakken udover vi hørte ham skælde de andre super søde tjenere ud.. Resten af aftenen var god mad md god betjening men regning var meget meget dyrere end hvad vi havde i tankerne da vi var blevet tvunget ud i et alt for dyrt vinvalg fra tjenere. Uden situations fornnemlse. Alt ros til maden og de andre super skarpe tjenere..
Tirsdag d.18/5 havde jeg inviteret mine forretnings forbindelser ud og da de rigtig skulle forkæles tog vi på Krogs fiskerestaurant som altid har været den bedste af sin slags i København. Vi blev mødt at to helt forskellige tjenere i døren, en venlig og smilende samt en der stod og så ud som om hun ikke ville være der. Vi var de første der kom og fik bordet i vinduet. Jeg besluttede mig for at mine gæster rigtig skulle forkæles så vi tog den store menu bestående af 8 retter detil tillæg af kaviar. Vinmenu kunne vi desværre ikke få, selvom det kunne være passende på en restaurant som denne. Maden kom ind i et godt tempo, og vores tjener var godt indformeret om hvad der lå på tallerknen. Menuen på krogs har ændret sig fuldstændig fra de andre gange jeg har besøgt restauranten. Jeg forventede det klassiske menukort, som jeg elskede men blev overrasket af nye spændene retter som man kunne mærke der var kælet mere for. Tjeneren fortalte mig at det var fordi der var kommet nye kokke til med nye ideer. Jeg syntes at Krogs har lavet en kæmpe forandring men kun til det bedre og det er ihvertfald ikke sidte gang jeg invitere mine kunder på Krogs. Dog undrede det mig at der midt på aftenen forsvandt en tjener og derfor kun var en tilbage til resten af aftenen. Heldigvis var det den glade tjener som blev tilbage og holdt smilet hele aftenen selvom hun pludselig fik lidt mere travlt, hvilket kunne mærkes da kokkene en gang imellem kom ind i restauranten med maden i stedet for tjeneren.
Stor ros til Krogs kokke, og forhåbentlig møder vi flere smil fra alle tjenerne næste gang.
Det var vores oplevelse på Krogs Fiskerestaurant. En sød og imødekommende tjener tog imod os. Retterne smagte fantastisk, og så indbydende ud. Vinudvalget var også godt. Personligt vil jeg sige, at priserne stemte overens med det vi fik, og det er da i orden engang imellem at betale lidt for at få en god smagsoplevelse.
Vi besøgte Krogs lørdag den 13. februar 2010, og valgte den store fiskemenu. Det var rigtigt gode råvarer og en god og flot tilberedning, men vi var dog ikke nær på Michelin-niveau, hvilket prisniveauet ellers kunne indikere. Ok udvalg af (dyre) vine, men hvorfor udvalget af røde vine er betragteligt større end udvalget af de hvide, forstås ikke, når man nu er på en fiskerestaurant. Som sagt god mad, men til gengæld kneb det overordentligt med betjeningen. Vi mødte i løbet af aftenen to tjenere. Den ene undskyldte umiddelbart efter ankomsten med et "jeg er ny hér", da han ikke kunne rådgive om champagne og hvidvin trods sin uberettiget selvsikre attitude. Den anden, en sød pige, havde første dag på jobbet, og var tydeligvis ikke belastet af erfaring fra andre restauranter på højt niveau. De tos manglende erfaring resulterede bla. i, at der blev dækket op til dessert på et tidspunkt, hvor vi manglede at få serveret havtasken, hvilket vi gjorde opmærksom på. Tjeneren beklagede, og fortalte, at der nu ville gå en tid, før havtasken ankom. Ikke desto mindre ankom den anden tjener i samme sekund med havtasken, og servicet byttedes igen. Samtidig ankom så desserten, som måtte gå tilbage til køkkenet. Der var pga. de uerfarne tjenere mange svipsere i løbet af aftenen, hvilket ikke er godt nok, når regningen lød på den anden side af 4.000 kr. for to personer..
Dejlig mad og en god betjening. Det var vores oplevelse på Krogs Fiskerestaurant. Stemningen var hyggelig, og medarbejderne var smilende og venlige. Maden smagte perfekt, og vi fik en god præsentation af retterne.
Rigtig god mad, men ikke godt nok til prisen. Det var ikke noget ekstraordinært, som vi havde forventet.
Vi havde set frem til et besøg på Krogs, men må sige at vi blev slemt skuffede. Når priserne ligger på et niveau, hvor de fleste Michelin resturanter i Kbh. også er, må man forvente noget ekstraordinært og sublimt. Det var bestemt ikke tilfældet den aften vi besøgte Krogs. Betjeningen var snobbet, uhøflig og bedrevidende. Maden var god, men bestemt ikke i forhold til prisen. Vi endte med en regning på i alt 3000,- for to personer. Gør dig selv en tjeneste og book bord på Kiin Kiin eller en anden god Michelin restaurant, og få en ordentlig oplevelse for pengene. Det kan Krogs ikke give dig.
Kom forbi i mai 09 ved tilfeldighet. Krogs har historie i veggene, og kunst udenpå. Køkkenet er topp - for de retter vi fikk. Slik fisk får du knapt servert selv i Norge, der hvor de gode råstoffene kommer fra!! (jaja, noen svømmer ned til DK på egen hånd) Gleder meg til neste madopplevelse på gammel strand!
maden er skam kanon, ingen tvivl om det men havde jeg vundet 18 mill. ville jeg statig ikke komme der igen!
det alt alt for dyrt i forhold til det man får ( kvalitet/mad/ service ) guld kan os sælges for dyrt morten avlskarl ;-)
Krogs er et sted hvor man skulle tro at service og kvalitet står højt på listen.Men ej, vi blev nødt til at betale for en drik med utøj i. Og betjeningen var middelmådig med karakter 03. Maden var det ikke noget at sige på, men prisen er stadig væk noget høj. Tag heller på Torvaldsens Hus!
Jeg har haft fornøjelsen af at spise på Krogs.
Maden er glimrende og udvalget af vin særdeles fint. Priserne er dog (sky)høje.
Pris og kvalitet hænger absolut bedre sammen på de fleste af byens øvrige bedre restauranter, men et besøg på Krogs er stadig en oplevelse man bør unde sig selv.
Jeg har aldrig spist der, men har ofte kigget på deres menukort og undret mig over, at man kan tage 175 kr for moulles marinées til forret. Det er absurd dyrt, men det er også lidt sjovt.