Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Kreta

  • Foto: Sarah Skarum Foto: Sarah Skarum
Et lille uformelt spisested ved Nørrebros Runddel, hvor man kan komme godt rundt om det græske landkøkken til en absolut fornuftig pris.
Et lille uformelt spisested ved Nørrebros Runddel, hvor man kan komme godt rundt om det græske landkøkken til en absolut fornuftig pris.

Restauranten består af et lille lokale med cirka 10 lyse træborde til to eller fire personer.

Der er langtidsholdbare vinblade foroven, et stort håndmalet helvægsmaleri med motiver fra Grækenland og en uformel stemning, der bakkes op af musik i højttalerne og frit udsyn over baren og videre ud i et køkken, der som regel er præget af hektisk aktivitet.

Restauratøren er (naturligvis) græsk og hedder Nestor Georgakatos. Han flyttede til Danmark en sommer i midten af 80'erne og har passet sine gæster i tavernaet på Jagtvej siden 1996.

I hjemlandet nåede han blandt andet at gøre livet en lille smule mindre uudholdeligt for soldaterne i den græske hær. Han aftjente nemlig sin værnepligt som kok.

Kretas menukort består af et pænt udvalg af traditionel græsk bondemad uden de store narrestreger. Der er blandt andet gamle kendinge som mousaka (hakket oksekød med auberginer), giros (marineret svinekød fra roterende gril) og krydrede græske bøffer. Men også specialiteter som indbagt lam og brassieret kanin. Alle hovedretter serveres med græske kartofler salat og tzatziki.

Vinkortet er til at overskue. Det består af husets rød og hvid, retsina, et par krydrede græske rødvine og et par stykker til. Nåja... og så den til enhver tid regerende Årets Vin i Grækenland, hvis man endelig vil op i det prisleje, hvor de fleste andre restauranters vinkort begynder.

Et godt tip: - til en hyggelig og billig aften for to (eller fire): Start med Pikila fra kortets forretafdeling, og få en stor tallerken med udvalgte smagsprøver på samtlige andre forretter. Der er hjemmebagt græsk bondebrød til, og der er mere, hvor det kommer fra. Med mindre I er meget sultne, kan I sagtens springe hovedretten over og hoppe direkte til desserten, hvor I laver samme nummer: Piatella - blandet desserttallerken med et fristende udvalg af kage, is og tærte.

Så er der både råd til en Ouzo til at starte på og en Metaxa til kaffen.

Kreta-restauranterne startede som en kæde i 1984, men har i dag forskellige ejere.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Bedste Græske mad i KBH

Småt, trængt lokale, men måske den hyggeligste og mest autentiske græske stemning i KBH! Lige fra de ubehagelige taverna-stole til vægmalerierne og soundtracket. man bliver virkelig ført til en lille græsk ø. Maden er den bedste, mest autentiske græske mad jeg nogensinde har smagt i Danmark. Det smager som gode, gamle robuste familie-opskrifter, uden så meget pis. Husk at bestille bord!

 

igen og igen

Har spist der en del gange med min kæreste, de har så mange lækre foretter. Man får en go potion mad så man er godt mæt og så er pengepungen og glad bagefter da det er forholdsvis billigt!

 

billig!

en ok restaurant: ok mad til ok priser!

 

Fremragende græsk mad. Det bedste jeg har fået i København. Der er sgu hvidløg i Tzatzikkien.... Pikilia er fantastisk. Pladsen er dog lidt for trang, men betjeningen har altid været i top de 10-12 gange jeg har været der. Billigt!

 

Ja den gamle græker holder ud, men ok, hvis man ikke nåede ind i Aldi ved siden af..

 

Absolut en rigtig intim restaurent med rigtig lækker mad. Der er nok på tallerkenen, og ejeren tøffer selv rundt i restaurenten og spørger til maden. Her kommer man helt sikkert igen. Perfekt til en date!

 

Den lille restaurant er hyggelig og jeg har kun haft god erfaring med betjeningen. Der er desværre lidt røget derinde, men det er klart, når der kun er plads til lidt over 30 personer i restauranten. Priserne er rimelige og man skal derfor huske at reservere bord. Man skal ikke fovente dig for meget af maden, men den er bestemt ikke dårlig.

 

Restauranten ligger i et særdeles lille lokale på Jagtvejen. Ikke byens hyggeligste gade, og der er ikke voldsom meget plads i det lille lokale, til gengæld er maden billig, og langt stykke hen af vejen også autentisk. Prisen taget i betragtning, er kvaliteten ok, men så heller ikke mere. Bl.a. bliver der brugt almindelig løg i den græske salat, hvilket aldrig været sket i Grækenland, der vil det altid være rød løg, samt at man aldrig vil putte icebergsalat i den selvsamme græske salat. Endvidere bliver deres saganaki ikke lavet på Kefalograviera ost, som det normalt vil blive. Men alt dette kan man godt tilgive restauranten prisen taget i betragtning.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media