
Der dufter af friskmalet kaffe, og borde og gulv er mørkebrunt og matcher duften. Det er her, du sætter dig med dine indkøb og slapper af med en af de gode kaffer eller teer. Du kan få eksempel nyde verdens dyreste kaffe, som hedder Jamaica Blue Mountain og koster 50 kroner for en lille kande, men det er også muligt at få udsøgte (og billigere!) kaffer fra Guatemala, Kenya, Columbia, Mexico, Sumatra og Italien. Eller du kan lade dig friste af en kop kyssethe, som er blandet af sorter fra Georgien, Kina og Ceylon.
På madfronten kan du få sandwiches, brunch (hver dag), fyldte croissanter og ditto pandekager, salater og nogle få varme retter. Der er også tænkt på børnene i menuen.
Butiksdelen af Kong Kaffe sælger de kaffer og teer, man kan nyde vd bordene. Desudenhar de hele serien med over tyve forskellige varianter af Celestial Seasonings koffeinfri tebreve (snyd ikke dig selv for Kanel-Æble-smagen!). Desuden kan du købe gavekurve med diverse stempelkander, marmelader og kandispinde, mælkeskummere, kaffekværne og japanske jerntepotter.
Det udmærkede slik Rustne Søm fås økologisk, og et lille glas med Go' Morgenbolle Chokolade med tilhørende pensel eller smørekniv til at bodypainte din elskede vil helt sikkert blive et hit under juletræet.
Læs Alt om Shopping i København.
Kongkaffe i Mikadohuset i DR byen nærmer sig en katastrofe!
Deres alm. kaffe smagte som om den havde stået på kaffe kolben en hel dag på en tankstation.
Vi bestilte to kopper kaffe - et glas vand og to brunch. Der var ingen andre kunder i butikken, og to til at ekspederer, Vandet glemte de at give os, og kaffe kom efter 6 - 7 min hvor der blev råbt ud i lokalet at nu var den klar, brunchen kom efter 40 min!!! de to unge ekspedienter havde MEGET travlt med at snakke og fnis. Jeg gik efter 20 min op og spurgte om maden snart var klar, det fremmed ikke noget..
Til deres forsvar skal det siges,at den ene ekspedient var ny, MEN VI VAR ALTSÅ DE ENESTE KUNDER - og måske havde vente tiden været okay, hvis kaffen havde smagt ny lavet og serveret ved bordet, og hvis vi havde faet det vand som vi bestilte, vand fik vi men måtte selv hente og bede om det...
Det bedste ved brunchen var den flotte anretning, både æg og pandekager, smagte melet og kedeligt.