...
Indgangen er ganske gratis, og der er en lang række aktiviteter såsom asiatiske drageoptog, opvisninger i kampsport, bordtennis, musikalske indslag og, måske mest interessant, flere gadekøkkener, hvor man kan smage, hvorfor det asiatiske køkken er blevet så populært i København.
Den snart landskendte tv-kok, Anh Lê, fra "Spis Vietnam"-programmerne deltager også i festlighederne, når hun serverer sine favoritretter fra det vietnamesiske gadekøkken og deler ud af sine bedste fifs til, hvordan man ruller en forårsrulle korrekt. Og hvis det står til hende, er Asian Street Party kun startskuddet
"Nu prøver vi at lave den her store smeltedigel af en masse forskellige asiatiske kulturer, og så håber vi, at folk tager godt imod den. Vi kunne nemlig godt tænke os, at det blev en tilbagevendende begivenhed. Også fordi der er lidt dødt i København i slutningen af juli, så nu sætter vi lidt gang i det. Og vi kan jo se, at København er meget modtagelig overfor gadefester, så nu prøver vi'', fortæller hun.
Asian Street Party åbner klokken 11, og efterhånden som solen bevæger sig over himlen, vil de mange gadelamper lyse op, og musikken vil blive overtaget af dj's, som spiller op til fest.
Hvad: Asian Street Party
Hvor: Pumpehuset, Studiestræde 52
Hvornår: Lørdag d. 28. juli kl. 11.00-22.00
Hvor meget: Gratis entré
Jeg læste om begivenheden på nettet og tog derind for at se hvad det var. Der var pænt besøgt og der var mulighed for at købe asiatisk mad og drikke. Maden var super god og i en af boderne kunne man køve Passion Limonade som smagte fantastisk. Jeg håber der kommer flere af disse slags arrangementer fremover i København :-)
Det er ret påfaldende, hvordan medierne, her AOK Berlingske, vedholdende kalder smarte forretningfolk som Claus Meyer og nu også Anh Le, for kokke, blot fordi deres forretninger, under den ene eller anden paraply, sælger mad.
Det er faktisk at nedgøre kokkefaget, at kalde Claus Meyer og Anh Le for kokke, selv om titlen kok, ligesom fx ingeniør, ikke er en beskyttet titel. Man kalder jo heller ikke en kontoruddannet for ingeniør, blot fordi vedkommende arbejder i en ingeniørvirksomhed!
Claus Meyer er uddannet på Handelshøjskolen(Nu CBS) og har mig bekendt aldrig været i nærheden af en proffesionel kokkeskoleuddannelse, hvilket heller ikke er tilfældet for Anh Le.
Kald disse to ved deres rette navn, nemlig smarte eller eventuelt dygtige forretningsfolk, i stedet for denne evindelige form for "falsk varebetegnelse", der nedgør kokkefaget.
Man bliver altså ikke kok, blot fordi man er i stand til at røre i en gryde eller rulle en forårsrulle foran DR's eller TV2's kamera, Det fortæller blot, at man har gode evner inden for pr.
Kim Lien, uddannet tandlæge fra Københavns Tandlæge Højskole......