
Hvis du nogensinde har siddet på en gourmetrestaurant og fået retter, der fik dig til at tænke ”hvordan gjorde de det” – så kan vi måske give dig svaret i vores Kokkeskole.
Som elever for en aften bliver i inviteret i køkkenet med vores kokke og der koges, braiseres, flamberes, pocheres og piskes til I har fremstillet 3 retter og så supplerer vi med yderligere 2, så I kan nyde en 5-retters menu med tilhørende vine.
Med plads til 16 elever vil der være 3 kokke, 2 tjenere og selvfølgelig 1 opvasker til at vise jer hvordan håndværk, gode råvarer og logistik går op i en højere enhed. Og så er der selvfølgelig plads til et godt glas undervejs.
Vi går i gang kl. 17.00 og kl. 19.00 sætter I jer til bords og lader jeres værter tage over, så I kan nyde dagens kreationer i afslappet stemning. Aftenen rundes af med kaffe, avec og petit four og kl. 22.30 er den officielle del af Kokkeskolen ovre.
Vores private Kokkeskole er velegnet til alle, der gerne vil opleve en Michelinstjerne-restaurant i aktion.