Kun knap en måned havde den nydanske restaurant Rider Lykke i Skovriderkroen nået at være åben, før kokken Mads Rye Magnusson forleden smed forklædet og sagde sit job op uden at have et andet på hånden.
Efter Mads Rye Magnusson onsdag udtalte sig til AOK.dk, har han valgt at modificere sine udtalelser, og siger nu:
"Jeg trækker den negative ordlyd i min tidligere udtalelse vedrørende mit brud med Rider Lykke tilbage. Jeg respekterer Rider Lykkes koncept og deres visioner med restauranten. Dog passede jeg ikke ind og det var en gensidig "god løsning" at jeg trak mig ud, mens projektet stadig er i opstarten. Jeg synes godt om stedet og ønsker alle i og omkring Rider Lykke held og lykke i fremtiden."