Fisk og Skaldyr
Middag
Trendy
Byens nye fiskerestaurant ligger i Kødbyen og er skabt af to garvede folk fra restaurationsbranchen: mad- og vinmanden Anders Selmer og cafemanden Bagge Algreen-Ussing fra Christianshavns Bådudlejning.
I 2010 fik Kødbyens fiskebarmichelin-guidens udmærkelse for god mad til prisen, som hedder Bib Gourmand. Se her AOKs guide til Michelin for folket.
Uden hvide handsker og fiskekniv
- Byen fortjener et sted, hvor man skal spise fisk uden at skulle have hvide handsker på og bruge fiskekniv, siger Anders Selmer. Han har tidligere har haft fingrene i gourmetprojekter som Noma og den nu lukkede TyvenKokkenOsv., som i dag italiensk vinbar under navnet Magstræde 16, og i den mere folkelige ende det tidligere øko-spisested Spisebilletten ved CaféTeatret.
Skænker også egen vin
Sidst har Anders Selmer lavet vin på Lilleø i samarbejde med Claus Meyer, Noma og bonden Hans Lund. Det er ikke noget særsyn, at man dyrker vin i Danmark, men ofte bruger man moderne, nye druesorter fremfor de klassiske og mere sarte sorter.
Toptunet vinkort
Vinkortet har masser af fristelser - også for kræsne kendere - til rimelige priser, som biobonden Guy Bossards Muscadet Expression de Gneiss fra Loire og Bourgogne-domænet Dominique Lafons Macon-Milly-Lamartine samt et pænt udvalg af vine, der sælges glasvis.
Hovedret 135-225 kr. - eller hummer
Som navnet antyder, er Fiskebaren nærmest et modstykke til Krogs Fiskerestaurant på Gammel Strand: ambitionen er, at det skal være et livligt, bar-agtigt sted med 100 pladser inde og 60-80 pladser udenfor, med sol om aftenen, og uprætentiøse fiskeretter til hovedretspriser fra 135 kroner for dampede muslinger fra Holbæk Fjord og 175 kroner for en rødtunge fra Rørvig. Hvis man altså ikke bestiller en blå-hummer fra Skagen. Kødspisere kan få 250 gram ribeye og vegetarerne har Fiskebaren også betænkt med en enkelt hovedret. Portionerne er i kontorfolk-størrelse.
Råt er godt
- Vi får en raw-bar med 14 pladser, hvor kokkene åbner østers og serverer rå ting, fortæller Anders Selmer. Det kan for eksempel være
1000 liter vand med vandmænd
Fiskebaren har også otte pladser rundt om det store gople-akvarium, som er Danmarks første. I Kina er det ikke usædvanligt at få serveret strimlet vandmand.
Læs mere om Fiskebarens Gople-akvarium.
Direkte fra kutteren
- Jeg har kontakt til nogle fiskekuttere i Rørvig og Dragør, hvor vi vil købe fiskene. Har du aldrig undret dig over, hvordan det kan være, at du på havnen kan købe en torsk på fem kilo til en halvtredser, og når torsken når ind i en københavnsk fiskeforretning, koster den 500 kroner? spørger Anders Selmer.
Hvor Kødbyens Fiskebar nu har til huse på Flæsketorvet 100, lå før en slagter.
Læs også
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Jeg var på Fiskebaren med nogle veninder forleden dag. Jeg har aldrig oplevet et bedre sted... Fra man kommer ind er der perfekt betjening(Og jeg er ellers ret krævende)...
Vi ventede i baren på et bord. Ja, en smule ventetid, men fordi stedet er så hyggeligt og atmosfæren rigtig god gik tiden hurtigt. Tjenerne var opmærksomme hele tiden så vi manglede ikke drikkevarer i ventetiden. Og der var jo noget for os alle! Vi er meget forskellige så det er sjældent at vi kan blive tilfredse alle sammen. Fantastiske drinks! Og de fås uden alkohol! Perfekt...
Vi fik et lækkert bord ved sofaerne og de har jo både fisk, kød OG vegetar! Det er den lækreste vegetar ret jeg længe har fået. Alle pengene værd! Sofistikeret og lækkert. Og selv den grønne salat jeg fik til forret var utrolig lækker. Og den mest fantastiske service jeg længe har oplevet!
Vi var alle sammen enige om at besøge stedet mange gange igen!
For jer der ikke vil læse hele smøren nedenfor: DON'T DO IT.. det er for dyrt, for småt og alt for elendig betjening...
Vi var 5 piger der igår aftes skulle spise hos Fiskebaren. Den ene af os havde for 14 dage siden bestilt bord. Reservationen var desværre forsvundet.. Det kan man jo leve med, så længe værtinden blot finder et andet bord. Det gjorde hun dog, 3 kvarter senere end vi skulle ha haft bordet...
Vi satte os til bords kl 21.15 og blev hilst velkommen. Vi sad længe og ventede på at tjeneren skulle komme og tage imod bestillingen.
Kort efter bestillingen er afgivet får den ene af os af vide at kammuslinger er udsolgt. Et kvarter efter kommer tjeneren tilbage, efter at vi har spurgt efter hende flere gange, og tager imod den sidste reviderede bestilling.
Vi er nu så sultne at vi har bedt om at vores salat ( til 65kr for en omgang babysalat) kommer samtidig med de 2 der skal have forret, så kan vi starte med den indtil hovedretten kommer- som den egentlig var tiltænkt til.
Vi må selv bede om at få vores vin, da maden kommer før drikkevarerne.
Vi sidder igen længe og venter på hovedretten. Flere gange må vi spørge efter maden, om tjeneren er sikker på hun har givet køkkenet besked om at køre bordet, og vi er nu oppe på brødbolle nr 4 fordi vi er så sultne.
Klokken 23 får vi vores hovedret - næsten 2 timer efter vi satte os, næsten 3 timer efter vi skulle ha haft bordet.
Det vil sige 4 af os fik mad, for den sidste bestilling havde tjeneren selvfølgelig glemt!!
Tjeneren som tydeligvis er ny, får hjælp af en kollega som sørger for at vi får en ekstra flaske vin på husets regning.. ENDELIG er der nogen der erkender at det er gået i FISK.. vi takker.. og da vi skal fylde glasset en ekstra gang er vores flaske væk.
Eller som den anden tjener anklagende siger " på mystisk vis forsvundet" .. Det var jo ikke os der havde taget den, selvom hun antydede andet. " der kan vel kun ha været 2 glas tilbage i flasken, så hvis jeg smider en slat i hver glas er vi så ikke ude over det?? "
Ude over det.. det var vi ikke.. Da vi skal betale, kommer den anden tjener ned til os, og een af os spørger om hun ikke bare kan DELE regningen i 5... Vi får et flabet svar, at det kunne hun fint, men hun havde altså ikke tid til at splitte det, så det måtte vi selv klare...??
Den MEGET travle tjener stiller sig over på hjørnet af baren, mens vi via lommeregner deler regningen i 5.
Da hun kommer tilbage for at modtage penge, siger hun afsluttende, " jeg kan fornemme der er en dårlig stemning men vi har gjort alt hvad vi kunne for at ændre det." WHAT THE FUCK ...?? NU STOPPER DET HER GALEHUS... Hun tilføjer " ja tjeneren er ny så hun skal lige oplæres, det har vi vel alle prøvet"
Man sætter da ikke en ny tjener på en fredag aften for at oplære hende.. Vi skal jo stadig betale det samme og vores oplevelse er elendig.
Det eneste man kan sige er at kvaliteten af maden er god, men når man venter så længe på den, er retterne latterligt små og vi måtte forbi et kebabhus på vej hjem fordi vi stadig var sultne..
Kommer aldrig igen...
Jeg kan på det varmeste anbefale den gode mad og den meget fine betjening i Fiskebaren. Der skal vi hen igen.
Vi blev så glade for at se Fiskebaren åben til frokost, da vi tilfældigt krydsede en tom kødby lørdag over middag.
De to kvinder ved siden af os så nærmest chokerede ud, da deres mikroskopiske dagens fiskeret til små 200 kroner per portion for lyssej! ankom, så vi blev klar over, at vi skulle bestille mere end én ret per mand.
Vi fik udmærkede kolde forretter i form ørred-tartar og makrel-rillette - dog uden at være prangende. Det bedste ved begge retter var de tilhørende spæde, sprøde salater og grøntsagsstrimler.
Varm ret 1 var den berømte fish & chips. Kartoflerne var halvbløde, fisken var tør, og remouladen var tør. Tørt!
Varm ret 2 var Fiskebarens version af Eggs Benedict - med lyssej bacon. Retten smagte af pocherede æg med hollandaise uden syre. Ingen smag af bacon. Det var lidt fadt, hvilket ikke blev løftet op af den tørre rugbrødsmuffin i bunden og de ellers friske grøntsagsstrimler.
Vi tænker lidt, at fiskebaren er gået madmæssigt i stå, og at de ikke længere smager på maden. Menuen er vist stort set den samme, som da de åbnede i 2009, og hvor er fiskene i sæson på kortet, som af serveringspigen blev omtalt som dagsmenu? Er Fiskebaren måske blevet mere bar end fisk?
Klart at jeg skulle smage en "ægte" fish & chips pakket rigtigt ind i gamle aviser, men jeg skulle have luret at den billige pris matchede den billige servering. Tjeneren må have et bijob som pumpinstruktør eller high-intense fitness queen, da der blev kommanderet mere rundt med gæsterne end der blev leveret service eller interesse for stedets gæster. Fisken var mere sej end den var frisk, og en "ægte" fish & chips behøver ikke smage af gammel grill-olie for at være ægte. Synes at forsøget var magert og betjeningen lidt for cafeteria-agtig. Tag på Kødbyens Fiskebar hvis den lokale grill har lukket.
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.