Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/01/14

Københavnske restauranter dominerer hypet hitliste

  • Christian Puglisi præsenter sine retter på restaurant Relæ. Foto: Liselotte SabroeChristian Puglisi præsenter sine retter på restaurant Relæ. Foto: Liselotte Sabroe
Byens restauranter buldrer frem på anerkendt, amerikansk blog over verdens bedste retter og restauranter.

The Ulterior Epicure - der på dansk bedst kan oversættes til "Den Skjulte Gourmand", er en af verdens mest respekterede og hypede madblogs. Bag de mange anmeldelser og beskrivelser fra verdens fineste restauranter står Kansas-baserede Bonjwing Lee, og den madglade herre, der er af amerikansk/kinesisk afstamning, har i 2013 for alvor kastet sin kærlighed på det nordiske køkken.

Læs mere: Kadeau: Vi løb ud på gaden og råbte

Således er Danmark det eneste skandinaviske land på den niende årlige rangliste over verdens bedste madoplevelser, og de københavnske restauranter Geranium, Kadeau, Relæ og Noma snupper flere fornemme placeringer. Om sine valg skriver Bonjwing, at han især har forelsket sig i simpliciteten. Retter med fokus på gode, enkle råvarer scorer højt på listen, og det er da også netop denne tilgang til madlavning, der kendetegner hovedstadens nordiske toprestauranter.

Læs mere: Gennemført blæret aften på Geranium

Følg The Ulterior Epicurebloggen, facebook eller via twitter og se de københavnske restauranters placeringer og retter nedenfor:

Fra listen "Årets 10 Bedste Restauranter 2013":

● Det nordiske køkkens kongeborg, Noma, hapser en 10. plads.

● Verdens bedste kok, Rasmus Kofoed snupper plads nr. 9 med Geranium.

● Kadeau på Christianshavn er den danske højdespringer med en flot 4. plads.

Læs mere: Gourmet på gadeplan

Fra listen "Årets 25 Bedste Retter 2013":

● Noma går ind på en 16. plads med "Blomkål, gran, fløde og peberrod" (se billede)

● Relæ i Jægersborggade snupper plads nr. 14 med "Friteret torsk med eddikepulver" (se billede)

● Kadeaus filial i København brager ind på en 10. plads med "Lammetunge, løg og vild hvidløg" (se billede)

Læs mere: Noma: Nu med levende myrer og umami

Fra listen "Årets 25 Bedste Desserter 2013":

● Noma kokkererer sig til en 18. plads med "Mælk og Kvæde" (se billede)

● Geranium hapser en 14. plads med "Tørrede blade og vintersmage" (se billede)

● Kadeau lander på en 11. plads med retten "Jordskokker, vilde gulerødder, kærnemælk og brunet smør" (se billede

● Rasmus Kofoed fra Geranium topper med en 5. plads for desserten "Skovmærke, pinje og kørvel", som blev serveret på en restaurant i Californien i december (se billede)