Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/01/17

Københavnsk burger kåret som en af verdens 27 bedste

  • Foto: PR Foto: PR
Amerikanske Bloomberg har fundet verdens 27 bedste burgere, og gæt hvad de fandt.

Den store burgerkrig i København har lige fået fyldt kanonen.

Det anerkendte amerikanske medie, Bloomberg, har nemlig sendt tre burgereksperter ud i verden for at finde verdens bedste burgere.

Billedserie: Cocktailbaren Helium får dig helt op at flyve

De tre eksperter er direktør for legendariske Shake Shack, Randy Garutti, køkkkenchef hos Greater China Restaurant Co., Uwe Opocensky og medstifter af Meatliquor, Scott Collins - altså nogle af branchens helt tunge drenge.

Og lige præcis Scott Collins har forbindelser til Noma, så han forhørte sig hos dem, om København måske skulle have en burger, der gjorde sig bemærket nok til at komme med på listen. Og vupti, Gasoline Grill er hermed udvalgt til en af verdens 27 bedste burgere.

Læs også: Se hele listen over de 27 burgere her

Gasoline Grill er ejet af Klaus Wittrup. Han boede som 16-årig i Chicago. Her blev han glad for burgere. Sådan rigtig glad. Og da han senere i livet smagte en burger fra Burgermeister under togbroen i Berlin var han helt solgt.

I 2016 gik han så all-in på drømmen og overtog den gamle tankstation på Landgreven. Her byggede han Gasoline Grill, en ægte burger-joint, der laver den ægte US-style burger.

Det betyder en håndfuld råvarer, men af god kvalitet og sammensat, så balancen imellem sødt, surt og salt sidder lige i skabet. Kødet er økologisk, bollen er en såkaldt potato-roll, hvor noget af melet er udskiftet med kartoffelmos, så den får en lidt mere mushy konsistens og kan opsuge væden fra burgeren.

Her er er ikke verdens største udvalg - fire forskellige burgere til 75 kr. stykket, men det her er, er godt. Burgerne kan spises med én hånd og bølgepomfritterne koster en 20'er.

Læs også: Madklubben åbner arabisk restaurant i Indre By

Tillykke til Gasoline, og farvel til burgere derfra til alle os andre dødelige, der nu skal stå, endnu mere, i kø end nogensinde for at få fat i en af de eftertragtede bøf-i-bolle.

Foto: PR

 

AOK Tjenester