Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/08/17

Københavns nye ølbar er en ombygget fiskekutter

  • Den gamle kutter fra '67 er nu omdannet til flydende ølbar. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Den gamle kutter fra '67 er nu omdannet til flydende ølbar.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
Den lille Havfrue har fået kamp til vandkanten. The Tipsy Mermaid har nemlig øl fra danske mikrobryggerier.

Havnegade er en af Københavns smukkeste gader - lige ud til vandet under den uendelige himmel. Her har øl-kaptajn Richard Darby lagt sin skude til - en gammel sag af en fiskekutter fra 1967, som han selv sejlede hjem fra Hobro.

»Det tog fem dage at sejle damen her til København, men der er ingenting i forhold til den kamp, jeg har haft for at få projektet her sat i søen,« fortæller englænderen, der har boet i København siden 2003 - og ejet ølbaren Lord Nelson i Hyskenstræde siden 2005.

Læs også: København har fået et nyt smørrebrødsmekka

Tre år har det faktisk taget kaptajn Darby at få de endelige tilladelser, bevillinger og så videre - »men det er det hele værd,« siger han stolt og viser rundt på The Tipsy Mermaid, som han kalder sin flydende ølbar.

Der er ca. 50 pladser fordelt over hele båden - et par på toppen, en del i stævnen og nogle nede på selve dækket - der er også opsat sejldug eller pavillioner med varmelamper under, så man kan holde varmen, når årstiderne skifter, for The Tipsy Mermaid har permanent kajplads og åbent hele året.

Læs også: Om lidt åbner tre-etagers cocktailbar og gourmetrestaurant i toppen af Axel Towers

Foto: Rasmus Kramer Schou

Styrhuset er indrettet som skibets bankende hjerte med 20 fadølshaner, hvorfra der skænkes øl fra danske mikrobryggerier - samt ægte cider, som man kan sidde og nyde vuggende, mens bølgerne kysser skroget og Inderhavnsbroen går op og i for at lukke skibe ind i havnen.

»Jeg synes lidt, at ølbarer her i København er lidt same-same, så jeg ville gerne prøve at lave noget helt andet. Det syntes jeg egentlig, vi er lykkedes meget godt med,« fortæller han ude foran på kajpladsen, hvor der også er sat et bord og nogle stole op.

Læs også: Byens Bedste-vinder åbner gigantisk burgerbar i Kødbyen

Man kan også låne både kongespil og boules i kahytten, som man kan spille på den store plads foran skibet.

Og ja, man kan også få en søsygepille, hvis man er meget overfølsom.

Hvad: The Tipsy Mermaid
Hvor: Havnegade 50, Indre By - imellem Inderhavnsbroen og The Standard
Hvornår: Åbningsreception fredag 25. august