Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/01/18

Københavns Lufthavn sender en hær af nye og kendte restauranter i luften

  • Der er en lang række nye restauranter på vej i Københavns Lufthavn. En af dem der åbner i Kastrup er burgerkæden Cock's & Cows. Foto: Claus Bech/Rasmus Kramer Schou

    Der er en lang række nye restauranter på vej i Københavns Lufthavn. En af dem der åbner i Kastrup er burgerkæden Cock's & Cows.

    Foto:
  • SAS fly A340 på vej fra København til Tokyo 02.november 2017. Ønske om lavere takster for selskaber i Københavns Lufthavn bliver efterkommet. Lufthavnen sænker priser.. Det skriver Ritzau, fredag den 8. december 2017.. (Foto: Vibeke Toft/Scanpix 2017) Foto: Vibeke ToftSAS fly A340 på vej fra København til Tokyo 02.november 2017. Ønske om lavere takster for selskaber i Københavns Lufthavn bliver efterkommet. Lufthavnen sænker priser.. Det skriver Ritzau, fredag den 8. december 2017.. (Foto: Vibeke Toft/Scanpix 2017) Foto: Vibeke Toft
  12  
Københavns Lufthavn satser stort på endnu flere gode spisesteder til de rejsende. Se overblikket over, hvem der åbner her.

Københavns Lufthavn er allerede godt med, når det kommer til gode spise- og drikkesteder, men de er åbenbart slet ikke i mål. De er nemlig i gang med en omfattende opgradering.

20 milliarder kroner skal gøre lufthavnen dobbelt så stor.

De er på vej med en ny sikkerhedskontrol - også i dobbelt størrelse, der kommer nye gates - fra 78 til 124 stk. - til endnu større fly, der kommer en mere direkte og let vej fra metroen til sikkerhedskontrollen med en gangbro i første sals højde, og så bliver ankomstområdet også piftet gevaldigt op.

Læs også: Guide: Her spiser du godt i Københavns Lufthavn

For gastronomer er der også gode nyheder.

Der åbner nemlig 4.000 helt nye kvm, som blandt andet omfatter 25 butikker og spisesteder.

Her rykker ølkongen Mikkeller blandt andet ind, og hvis man er mere tørstig efter lidt højere procenter med fokus på gin, så åbner The Bird også en afdeling herude. Den kommer også til at fokusere mere på maden, end deres andre afdelinger i København, og blandt andet har de store planer for deres gourmet-toast-satsning.

En af byens ubetinget bedste tapas-oaser, Tapa del Toro er allerede at finde i både Torvehallerne og Tivoli Food Hall, og får altså også snart egen restaurant i lufthavnen, ligesom LêLê Street Kitchen og Cock’s & Cows også gør.

Bar Jacobsens gastropub åbner ligeledes herude og får følgeskab af 42RAW, WOK og Riccos.

Læs også: Se billederne: Sådan så Københavns Lufthavn ud i gamle dage

Der kommer også et par mere internationale steder som Pret A Manger og Espresso House.

»Vi har manglet det varme måltid til omkring 100 kr. inklusiv en drikkevare, så der kommer vi med flere koncepter, som rammer den moderne passager bedre,« siger Lise Ryevad, der er director for Airport Sales i Københavns Lufthavn.

Den store udbygning bliver placeret mellem finger A og finger B, og planen er, at det hele skal være flyvefærdigt i slutningen af 2018.