Pizza er favoritten
Mad-udbringningsfirmaet Just-Eat har spurgt 2000 danske, som spiser take away, hvilken slags hurtigmad, de oftest vælger. Selvom pizzaen stadig er den fastfood, der oftest havner i maven, når det skal være nemt og hurtigt, haler sushien ind på den mere kalorieholdige pizza.
Voldsom stigning i sushI
”Når vi kigger på mængden af menuer med sushi, bestilt via Just-Eat, ser vi en eksplosiv stigning, siger Morten Larsen, direktør i Just-Eat i en pressemeddelelse.
Pølsevognen er bagud
Faktisk har den japansk-inspirerede sushi med ris, tang og rå fisk nu overhalet den danske pølsevogn. Hvor 14 procent af de 2000 helst vil spise en ristet med brød eller en hotter med det hele fra Café Fodkold, foretrækker 16 procent at dyppe rå fisk og ruller i soya og wasabi, som ikke bliver kold, hvis den skal transporteres eller kommer til at stå et kvarter i entreen, fordi man liiige skulle kysse kæresten inden aftensmaden.
Det billede genkender det københavnske udbringningsfirmat Room Service. Selvom kun tre ud af firmaets nu 36 tilknyttede restauranter er sushibarer, er hele 20 procent af bestillingerne via Roomservice.dk sushi.
"Det er en klar tendens. Sådan har det været helt fra starten. Og Sticks'n'Sushi, står for langt den største del, af den sushi, folk bestiller hos os, siger Nick Rasmussen, som er direktør for Room Service, der er ejet af restaurantgruppen Cofoco.
Jyder spiser mindre sushi
Ikke overraskende er det københavnerne, der er mest vilde med sushi som take away. Hver fjerde københavner i undersøgelsen angiver den japanske fast food som favorit, når det skal være nemt og hurtigt. På landsplan er det kun lidt hver sjette, der vælger sushi.
I den sammenhæng er det værd at huske, at den første sushirestaurant åbnede i København, og udvalget af frisk sushi stadig er størst i hovedstadsområdet.
Her kan du bestille sushi og mad leveret til døren:
Room Service
Just-Eat
De 5 gode sushisteder
De 5 gode pizzaer
De 5 gode burgere
Af Charlotte Meyer14/03/11, 21:21
Mangel på sushi på Fyn
Burde artiklens overskrift ikke være: "Københavnere har fire gange nemmere ved at købe sushi end resten af landet"?
På Fyn står det nemlig ikke bedre til end i Jylland. Jeg bor i Odense, hvor der er tre sushisteder, alle med takeaway. Ingen af stederne er på just-eat, og kun ét af stederne har online bestilling.
Jeg ville elske at spise sushi tit og ofte, men pga. den ringe konkurrence er priserne højere end i KBH og åbningstiderne helt til grin!
Af Astrid Kjølberg20/01/11, 15:11
Sushi til nordjyderne...
Tror da pokker at jyder spiser mindre sushi, vi skal jo køre 40 km for at kommei nærheden af en sushibar...
Af Adrian Grau24/09/10, 11:42
Sushi i Sønderjylland
Hernede er der ikke ligefrem mange sushi-restauranter. Eneste sushi restaurant jeg kender ligger i Flensborg. Min kone er så heldigvis god til at lave sushi